Danskerne har det godt. De vurderer deres liv, som det former sig her og nu, til 7,5 i gennemsnit på en skala fra 0 til 10. De ser lyst på fremtiden. Om fem år er deres tilfredshed 8,2, mener de. Og måske vigtigst af alt: de synes, de ting, de selv foretager sig i livet, giver mening til karakteren 7,8 af 10 mulige. Det sidste var den græske filosof Aristoteles’ forståelse af lykke, og set i det lys er indbyggerne på Fanø de lykkeligste i Danmark.
Det fremgår af Den Danske Livskvalitetsundersøgelse fra Danmarks Statistik, som bygger på svar fra 42.500 danskere over 18 år i 38 udvalgte kommuner over hele landet. Fanø er en af disse kommuner, og her er andelen af kvinder, som vurderer meningen i deres liv til et 8-, 9- eller 10-tal, hele 77 procent. Blandt mændene er andelen noget lavere, 72,4 procent, hvilket ikke desto mindre er højere end mænd i nogen anden af de undersøgte kommuner.
”Man kan godt sige, at Fanø er det sted i Danmark, hvor de har fundet meningen med det hele. Og når vi ser inden for Region Syddanmark, ligger Fanø højt på alle parametre,” siger Carsten Ulstrup, chefanalytiker hos Region Syddanmark.
Han er involveret i regionens projekt om at skabe et indeks for det gode liv, hvor udvikling ikke kun drejer sig om traditionelle økonomiske nøgletal, men ser bredere på livskvalitet. Og inden for regionen skiller Fanø sig ud ved, at borgerne har et forholdsvis højt indkomst- og uddannelsesniveau, har gode sociale netværk, føler sig værdsat og anerkendt, oplever tillid og tryghed i hverdagen og lever et sundt, ustresset liv.
Og når dertil kommer, at følelsen af mening i tilværelsen vokser med alderen, og Fanø har en gennemsnitligt høj aldersfordeling, overrasker det ikke Carsten Ulstrup, at fanøboere – i hvert fald ifølge tallene fra Danmarks Statistik – er danmarksmestre i at finde mening i livet.
”Man kunne også vende det om og sige, at dem, der bliver tilbage et sted som på Fanø, er dem, der finder det meget meningsfuldt. Det er typisk unge og yngre, der forlader øen for at realisere sig selv og gøre karriere i en større by. Men vores undersøgelser viser meget tydeligt, at selvom muligheden for at gøre karriere i storbyen er større, så er muligheden for at føle sig ensom og utryg det også,” forklarer han.
Det kan diskuteres, om undersøgelsens datagrundlag er stort nok til at slå fast, at livet opleves allermest meningsfuldt på Fanø, men blandt de undersøgte kommuner kommer Ringkøbing-Skjern, Haderslev, Morsø, Assens, Varde, Ærø, Rebild og Bornholm ind på de næste pladser. Det tegner et tydeligt billede af, at det ikke er i de områder i Danmark, hvor huspriserne og mængden af lokale arbejdspladser er højest, borgerne finder mest mening i tilværelsen. Helt i bund ligger Københavns Kommune, Ishøj syd for København samt Aalborg.
Ifølge Meik Wiking, direktør for tænketanken Institut for Lykkeforskning, ser man den samme tendens i andre lande. Han peger på britiske undersøgelser, som udpeger London, Birmingham og Manchester som de steder, hvor befolkningens oplevelse af livskvalitet er lavest, og i Canada ligger storbyen Vancouver i bunden.
Selvom befolkninger over hele verden søger mod storbyer, ligger tilfredsheden altså højest hos dem, der bliver i udkanten, påpeger Meik Wiking og giver sit bud på en forklaring:
”Blandt de mennesker, som bliver i de mindre byer, er der flere, som prioriterer fællesskab og mening over karriere. Karriere-tænkning er en drivkraft, som kan føre mange ind til byen på jagt efter et job og en højere materiel standard. Bagsiden af denne tænkning er bare, at det er måde at se verden på, som er drevet af kronisk utilfredshed.”