Hvorfor er statsministeren blevet så optimistisk efter coronakrise og økonomisk tilbageslag?

Trods corona og økonomisk krise havde statsminister Mette Frederiksen (S) svært ved at få armene ned, da hun åbnede Folketinget

Inden Folketingets åbning deltog statsminister Mette Frederiksen (S) i åbningsgudstjenesten, der på grund af covid-19-pandemien i år var flyttet fra Christiansborg Slotskirke til Holmens Kirke.
Inden Folketingets åbning deltog statsminister Mette Frederiksen (S) i åbningsgudstjenesten, der på grund af covid-19-pandemien i år var flyttet fra Christiansborg Slotskirke til Holmens Kirke. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Der var usædvanligt mange nyheder i statsminister Mette Frederiksens (S) tale ved Folketingets åbning tirsdag, og den efterlod i hvert fald fire spørgsmål til de kommende måneder i dansk politik.

Hvorfor er statsministeren blevet så optimistisk i et år præget af coronakrise og økonomisk tilbageslag?

For et år siden holdt Mette Frederiksen en mørktonet åbningstale om faldende tillid, skrumpende velfærd og stigende kriminalitet og utryghed. I går – et halvt år efter udbruddet af covid-19-pandemien og efterkrigstidens største økonomiske tilbageslag – lød det, at hun ”aldrig været mere optimistisk på Danmarks vegne”.

Kilden til optimismen var den måde, hendes egen regering, danskerne og de politiske kolleger har håndteret coronakrisen på. Men mon ikke det også spiller ind, at regeringen har fået en drøm af et første regeringsår? Oppositionen er kollapset, mange flere vælgere støtter regeringen nu end ved valget, og næppe noget parti i Folketinget kunne drømme om at fremprovokere et valg. Det giver hende en uhørt parlamentarisk styrke.

Retorisk var det heller ikke nogen dårlig idé at holde en optimistisk tale midt i en alvorlig krise, som kan skubbe til forbrugernes købelyst og til væksten. Det samme gjorde daværende statsminister Poul Schlüter (K) i sine første taler, da han overtog regeringsmagten ”på afgrundens rand” i begyndelsen af 1980’erne. Og daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), da han ville vende arbejdsløshedskurverne i 1990’erne.

Lykkes det nu endelig at komme bureaukratiet til livs?

Regeringen kommer med en ”lidt vild idé” for at komme bureaukratiet til livs. Igen. Syv udvalgte kommuner skal have ”fuldstændig frihed” på hvert sit velfærdsområde som folkeskole, dagtilbud og ældrepleje. Borgerne kan dog ikke miste basale rettigheder som for eksempel retten til at gå gratis i skole.

Helt så ny og epokegørende er idéen nu ikke. Den forrige regering forsøgte sig med frikommuneforsøg, og de blev som noget af det første lukket ned af S-regeringen, selvom statsministeren i går kaldte dem ”en god idé”.

Formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Jacob Bundsgaard (S), er glad for det, men efterlyser flere muligheder på det allermest regelstyrede velfærdsområde – beskæftigelsespolitikken. Det samme gør Venstre på Christiansborg.

Måske ender frihedseksperimenterne i de syv kommuner faktisk med mindre bureaukrati efter 40 års forgæves kamp. Det sker dog tidligst, når de er blevet udført, evalueret og eventuelt bredt ud til alle kommuner om en del år.

Lidt mere kynisk kan udspillet også ses som Socialdemokratiets første skridt i valgkampen op til næste års kommunalvalg.

Nuancerede Mette Frederiksen debatten om ”kriminelle indvandrerdrenge”?

Udlændingedebatten blev igen et centralt omdrejningspunkt i en åbningstale. Mette Frederiksen blev i august kritiseret hårdt for sine udtalelser på Socialdemokratiets sommergruppemøde om, at man skal kunne tage s-toget om aftenen uden at være bange for ”15-17 indvandrerdrenge”.

I går ville hun sige tingene, som de er – og få nuancerne med – efter sit besøg i det udsatte boligkvarter på Motalavej i Korsør.

Hun roste alle de mennesker med rødder uden for Danmark, som yder en stor indsats for landet, men vendte så tilbage til den rå statistik: at hver femte unge mand født i 1997 med ikke-vestlig baggrund som 21-årig havde været dømt for at overtræde straffeloven. Alt for mange. Og det kan begrunde nye stramninger af lovgivningen, som regeringen gerne vil have igennem. Enhedslisten havde svært ved at få øje på nuanceringen. Statsministeren kom ikke med et eneste forslag til forebyggelse eller resocialisering, kun forslag om straf og forbud, lød det. De borgerlige partier bakkede til gengæld som ventet statsministeren op på det punkt.

Hvor efterlader åbningsdebatten klimaet?

Godt, men ikke godt nok. Så kort kan støttepartiernes reaktion sammenfattes på, at regeringen havde fundet 9,2 milliarder kroner ekstra til klimapolitikken. Traditionen tro er de mange milliarder tværet ud over et længere åremål, så det blot er 2 milliarder kroner ekstra om året. Langt fra nok til at opfylde alle de ønsker, den radikale leder Morten Østergaard i grønt jakkesæt eller demonstranter på Christiansborg Slotsplads kunne ønske sig.

Men alligevel en fiks imødekommelse. Regeringen har blandt andet fundet pengene i de midler, som Danmark får fra EU på grund af coronakrisen. Dertil har den sin ”krigskasse” med yderligere ti milliarder kroner.

Så også her har Mette Frederiksen god grund til at smile. Støttepartierne kan ikke få flere klimaindrømmelser hos de borgerlige, og at vælte regeringen vil være halsløs gerning for dem. Selvom forhandlingerne kan blive vanskelige nok endda.

Læs mere fra Folketingets åbningsdag: