Folketinget er formelt gået på sommerferie, men en bestemt sag får ikke lov at ”oversomre.” Det er den om udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) instruks – eller var det bare en pressemeddelelse? – for godt et år siden om at adskille asylægtepar på asylcentre, hvis den ene ægtefælle var under 18 år.
Den gav i sidste uge anledning til et fem timer langt samråd i Folketinget, men både Enhedslisten og Alternativet vil have ministeren i samråd igen, angiveligt for at finde ud af, om hun har brudt ministeransvarlighedsloven.
Men hvad handler den spegede sag egentlig om? Kristeligt Dagblad stiller og besvarer her en række centrale spørgsmål ud fra det materiale, der hidtil har været tilgængeligt.
Hvad handler sagen om?
På baggrund af pressehistorier om ”barnebrude” i danske asylcentre udsendte Inger Støjberg den 10. februar sidste år en pressemeddelelse, hvor der blandt andet stod, at ”ingen mindreårige må indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever.”
Pressemeddelelsen blev sendt til Udlændingestyrelsen og blev opfattet som en instruks om dels at stoppe fælles indkvartering, dels om at adskille par, hvor den ene ægtefælle var mindreårig.
Det kategoriske stop var imidlertid i strid med både dansk lovgivning og internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Det har Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Nielsen påpeget og kritiseret i en redegørelse den 23. marts i år.
Dagbladet Politiken har i flere artikler antydet, at Inger Støjberg udsendte den ulovlige instruks trods advarsler fra centrale jurister i hendes eget ministerium. De skulle mundtligt have understreget over for hende, at man ikke bare kan adskille alle ægtepar, men at der skal foretages en individuel vurdering, sådan som ombudsmanden også siden skrev.
Politisk står striden nu om, hvad Inger Støjberg vidste og hvornår.
Hvem har instruksen haft betydning for?
Ombudsmanden skriver, at 34 asylpar nåede at blive berørt af instruksen fra den 10. februar til den 3. november sidste år. Heraf blev seks par aldrig adskilt. 23 blev adskilt, og af dem blev 8 par senere genforenet. 4 par forblev adskilt efter ønske fra de mindreårige kvinder i forholdene. 13 par ophørte med at være omfattet af instruksen, enten fordi de begge i mellemtiden blev voksne, eller fordi de forlod landet. 3 af de 34 par var adskilt allerede inden, instruksen blev udsendt.
Med andre ord er det kun ganske få personer, som i praksis har været omfattet. Deres adskillelse fra ægtefællerne har varet mellem 10 dage og syv en halv måned.
Selvom otte par altså senere er blevet genforenet på cent-rene, fastholdt Inger Støjberg på samrådet i sidste uge, at myndighederne hele tiden har administreret efter reglerne og har taget individuelle hensyn.
Både ministeren og andre borgerlige politikere glæder sig over, at fire piger er kommet ud af et parforhold, de ikke selv ønskede at være en del af, og de synes, at det burde være i centrum for diskussionen i stedet for juridiske spidsfindigheder.
Hvilke ligheder og forskelle er i forhold til tamilsagen fra 1993?
Begge sager handler om behandlingen af asylansøgeres ægtefæller, om grænsen mellem jura og politik og om samspillet mellem ministre og deres embedsmænd.
Selv SF’s folketingsmedlem Holger K. Nielsen medgav dog i samrådet forleden, at der er forskelle på tamilsagen og den aktuelle sag.
Først og fremmest rettede Udlændingestyrelsen straks ind, efter at ombudsmanden havde kritiseret ministeriets instruks. Daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) lod derimod den ulovlige ”nedprioritering” af tamilers familiesammenføringssager fortsætte i op mod to år.
Det fik betydning for hundredevis af familier, hvor den aktuelle sag som nævnt har haft meget lille betydning.
Læg dertil, at de politiske forhold, hvad angår flygtninge og udlændinge, var helt anderledes i begyndelsen af 1990’erne, end de er i dag.
Overlever Inger Støjberg som minister?
Oppositionen er bestyrtet over, at Inger Støjberg har skiftet forklaring undervejs i det lange forløb. Først på samrådet i torsdags lod hun forstå, at hun hele tiden havde været klar over, at det ville være ulovligt at adskille alle ægtepar over én kam, og at den pressemeddelelse, hun udsendte, ikke var en instruks, men først senere fik den betydning, fordi ministeriet undlod at udsende en sådan.
Den nye forklaring åbner for et væld af nye spørgsmål, som Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten vil bore i.
Dansk Folkeparti er irriteret over, at ministeren skiftede forklaring, men hun har fortsat partiets fulde opbakning.
Så med mindre der lækkes et notat eller en mail fra en embedsmand til ministeren om, at hendes instruks ville være ulovlig, kan Inger Støjberg gå sommeren trygt i møde.