Prøv avisen
Politisk analyse

Derfor kaster Christiansborg håndklædet i ringen

"Særligt forbrødringen mellem Venstre og Socialdemokraterne er påfaldende, eftersom de to partier for kun få måneder siden var ude i en indædt valgkamp med udlændingepolitikken som det helt store tema," skriver Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen. Foto: Erik Refner/Claus Fisker

Danmark kan ikke ene land håndhæve de internationale spilleregler for asylsøgere, når Tyskland og andre lande i EU har opgivet dem. Socialdemokraterne freder Venstre, selv om de kunne råbe løftebrud

Internationale medier skulle ikke have billeder af grædende flygtninge, der bliver spulet af motorvejen med vandkanoner og lagt i håndjern.

Det er den korte forklaring på, at regeringen har fået bred opbakning til defakto at give flygtninge og migranter frit lejde til at rejse gennem Danmark videre til Sverige. Ingen af de ansvarlige partier har behov for at se Dannebrog brændt af i Mellemøsten igen som under Muhammedkrisen i 2005.

Den lidt udvidede forklaring er, at regeringen ikke har nogen jordisk chance for at håndhæve den meget omtalte Dublin-forordning, når Tyskland og andre europæiske lande reelt har opgivet den. Forordningen skulle ellers sikre, at asylansøgere ikke shopper rundt mellem EU-lande, og at deres ansøgning bliver behandlet i det land, de først ankommer til.

Men hvorfor udnytter oppositionen ikke muligheden for at hamre løs på en regering, der hverken har styr på lov, orden eller asylstrøm?

Særligt forbrødringen mellem Venstre og Socialdemokraterne er påfaldende, eftersom de to partier for kun få måneder siden var ude i en indædt valgkamp med udlændingepolitikken som det helt store tema. Socialdemokraterne er ikke i tvivl om, at Lars Løkke Rasmussen (V) vandt valget på at beskylde SR-regeringen for at have åbnet for en massiv tilstrømning af flygtninge og på at love, at der ville blive færre under en Venstre-regering.

Nu kan Socialdemokraterne så høre statsministeren bryste sig af, at Danmark har taget sin andel af Europas flygtninge, og tilmed udtrykke forundring over, at asylsøgerne ikke vil være her i det trygge og sikre land, men søger videre til Sverige.

Selv om de fleste fortsætter til Sverige, har mange hundreder allerede søgt asyl i Danmark. Fortsætter den udvikling blot nogle få uger endnu, vil flygtningetallet i Løkke-regeringens første år overstige, hvad den var på noget tidspunkt under SR-regeringen. Socialdemokraterne kunne med andre ord råbe ”løftebrud” højere, end oppositionen nogenside havde chancen for under den tidligere regering.

Alligevel holder den nye partiformand Mette Frederiksen (S) foreløbig lav profil. Efter et møde mellem statsministeren og de øvrige partiledere i Folketinget, nøjedes den socialdemokratiske formand med helt på linje med Lars Løkke Rasmussen at rose politiets indsats samt forblommet understrege, at håndteringen af flygtningekrisen er et politisk ansvar.

Forklaringen på Mette Frederiksens lave stemmeføring er, at Danmark befinder sig i en meget alvorlig situation, og at hun har en mere langsigtet strategi end at ydmyge regeringen her og nu. Hun vil med sin forgængers ord arbejde den ud af kontorerne, og kan med sin samarbejdslinje udstille den dybe borgerlige splittelse.

Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl er forfærdet over, at flygtninge går frit på motorvejen, og over, at der overhovedet ikke er kontrol med, hvem der kommer ind i landet. Han tordner videre for grænsekontrol, og skal ikke nyde noget af en fælles flygtningefordeling i EU.

Lars Løkke Rasmussen har i flygtningekrisen fravalgt sit største støtteparti, og det kommer den pressede Venstre-regering til at betale en høj pris for, når der senere på efteråret skal forhandles dagpengereform og finanslov.