I tolvte time op til folketingsvalget lykkedes det i går regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale at indgå en aftale, der skal give nedslidte bedre muligheder for at få pension.
Oprindeligt blev det spørgsmål bragt på banen af Socialdemokratiet i januar, og først efter at Dansk Folkeparti havde erklæret sig positiv over for tanken, indbød beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til forhandlinger.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åbnede i Berlingske i weekenden endda for at gøre danskernes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet mere ”fleksibel”, også på længere sigt, når pensionsalderen ellers gradvis skal stige.
Forslagene har siden mødt kritik fra flere økonomer, ligesom aftalen om seniorpension har måttet stå model til kritik, allerede inden den overhovedet var forhandlet på plads. Ikke mindst på grund af timingen.
Socialdemokratiet mener, at det er partiets udspil, der har fået regeringen til at kaste sig over spørgsmålet om de nedslidte ældre så kort tid før folketingsvalget.
I en tale hos Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Aalborg den 1. maj sagde Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, blandt andet:
”Det svarer måske lidt til en boligejer. Man har gået nede i kælderen et par gange og kan godt mærke, at der lugter lidt mærkeligt dernede. Der er nok en fugtskade. Så beslutter man sig for at sælge huset, og lige inden Home ankommer, så ryger penslen hen over fugtskaden.”
Venstres politiske ordfører, Britt Bager, afviser, at det skulle være et nyt fokus for partiet.
”Vi har løbende lavet politik, der sikrer dem, der er nedslidte og ikke kan være længere tid på arbejdsmarkedet. Vi har tidligere forbedret førtidspensionen og haft fokus på arbejdsmiljøpolitik. Mig bekendt er det også et års tid siden, at beskæftigelsesministeren første gang italesatte det her.”
Det er dog langtfra første gang, at partier korrigerer kursen, når det gælder større politiske temaer. I 2016 ønskede regeringen at spare på energiafgifterne til den grønne omstilling. Grøn realisme kaldte Venstre det selv.
I april sidste år lancerede partiet så sig selv som grønt i en kampagne, hvor selv partibogstavet V i en periode blev farvet grønt. Ifølge meningsmålinger var bekymringen for klimaudviklingen i mellemtiden blevet et af de vigtigste problemer for vælgerne.
Eksempler på politiske holdningsskift findes dog også hos Socialdemokratiet. Især i indvandrings- og integrationspolitikken har partiet lagt sig tæt op ad Dansk Folkeparti og den borgerlige regerings linje.
Udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet, Mattias Tesfaye, afviser imidlertid, at det er sammenligneligt.
”Jeg synes ikke helt, at man kan sammenligne det. Når vi har flyttet os i udlændingepolitikken, handler det om, at vi vil kontrollere indvandringen. Men Løkke har de seneste år hævet pensionsalderen og skåret ned på Arbejdstilsynet, og nu vil han pludselig lave en pensionsaftale. Det er ikke troværdigt,” siger Tesfaye.
Der er da heller ikke noget at sige til, hvis Venstre har følt sig tvunget til at skifte retning i spørgsmålet om pensionsalder, siger Rune Stubager, professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Socialdemokratiets forslag om ret til tidlig folkepension har vakt interesse, både blandt partiets egne vælgere, men også blandt Dansk Folkepartis og Venstres vælgere.
”Nogle af de vælgere kunne finde på at skifte mellem de tre partier, og det er den gruppe, der kommer til at afgøre valget,” siger Rune Stubager og peger på, at det har været mere eller mindre nødvendigt for Venstre at sætte fokus på emnet.
”Regeringen havde ikke snakket særligt meget om det her, hvis ikke Socialdemokratiet var kommet med et bud på en løsning for et par måneder siden. Der er vedtaget et forlig på området, som alle indtil for nyligt var glade for,” siger Rune Stubager.
”Et andet eksempel med et længere perspektiv, er hele udlændingespørgsmålet. Der prøvede Socialdemokratiet tilbage i 1990’erne og i lang tid at sige, at det ikke var et problem. Det lykkedes mildest talt ikke at få den forklaring til at vinde indpas i de samme vælgergrupper.”
Robert Klemmensen er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og har forsket i meningsmålinger, politiske strategier og vælgeradfærd. Han mener også, at der er et kort svar på, hvorfor Venstre har fået fokus på pensionsalderen.
”De gør det, fordi der er vælgere i det. Socialdemokratiets forslag har vist sig at have en stor effekt,” siger Robert Klemmensen.
”En hel masse socialdemokrater, der har været forbi Dansk Folkeparti, vender hjem. Vi har længe talt om, at flygtninge- og indvandrerpolitik kunne mobilisere vælgerflytningen, men nu er omfordelingspolitik tilsyneladende også i stand til at flytte vælgere ind over midten, og det er lang tid siden.”
Ifølge ham er det dog ikke sikkert, at danskerne er lige så optaget af Venstres kursskifte, som Mette Frederiksen og andre er.
”Sommetider overvurderer vi, hvor meget det betyder for vælgerne, at et parti ikke tidligere har haft fokus på et emne. Rigtig mange har travlt med ikke at følge med i politik, før valgkampen begynder,” siger han.
Socialdemokratiets nestor, tidligere minister Mogens Lykketoft, genopstiller ikke ved det kommende valg. Han ser en langsigtet tendens bag det, at partierne kopierer hinanden.
”Partierne føler sig nogle gange for svage til at overbevise vælgerne om det, de står for. De har fået færre og færre medlemmer, og de har mistet autoritet. Vælgerne skifter langt mere mellem partierne, end de gjorde tidligere. Det kan være med til at forklare, at alle partier forsøger at lodde den aktuelle stemning. Det gælder hele vejen rundt,” siger Mogens Lykketoft.