Prøv avisen

Derfor ser danskere ud, som de gør

Illustration: Rasmus Juul

Hvorfor har så mange danskere blå øjne, lyst hår og bleg hud? Og hvorfor er de fleste så høje? Svarene skal findes tusinder af år tilbage i tiden hos vores forfædre

Danskerne er et af verdens mest blege folkefærd. Der er flere blå øjne, blonde hestehaler og bleghuder i en gennemsnitlig dansk by end de fleste andre steder i verden. Samtidig fylder folket godt i gadebilledet. Gennemsnittet måler adskillige centimeter mere i både højden og bredden end andre mennesker på kloden.

Men hvordan kom danskerne til at se sådan ud? Svaret skal findes helt tilbage hos de første moderne mennesker, som levede i den sydøstlige del af Afrika for mange tusinde år siden.

Det forklarer Peter K.A. Jensen, som har beskæftiget sig med menneskets udvikling og oprindelse det meste af sit liv. Han er overlæge og klinisk lektor ved Aarhus Universitet og har skrevet mere end 100 videnskabelige artikler og fem bøger om menneskets udvikling. Han har desuden forfattet et kapitel i bogen Menneskets fremtid, som udkommer på Aarhus Universitetsforlag i denne måned.

Her forklarer han historien bag gennemsnitsdanskerens udseende.

Alle nulevende mennesker oprinder fra et sted syd for Sahara og begyndte for 50-60.000 år siden at brede sig ud over verden. Dengang havde alle brune øjne, mørkt hår og mørk pigmenteret hud. Det mørke pigment beskytter mod uv-stråling.

Hvordan opstod den lyse hud?

Den lyse hud opstod formentlig for 10.-15.000 år siden. Dengang bosatte de første moderne mennesker sig i Nordeuropa, hvor der jo ikke er ret meget sollys og slet ikke om vinteren. Det var et problem for de første nordboer, fordi mennesker skal bruge sollys til at danne D-vitamin i kroppen. Derfor udviklede de en lysere hud uden så meget pigment, så de bedre kunne optage D-vitamin fra den smule sol, der nu engang var.

LÆS OGSÅ: Fremtidens danskere skifter udseende

Samtidig fandt der formentlig en kønsselektion sted. Partnere med lys hud var sikkert de mest attraktive i Danmark og Norden, også fordi den lyse hud var eksotisk på en overvejende mørk baggrund.

Generelt kan man sige, at jo tættere man bor på Ækvator, des mørkere hud har man. Men der er undtagelser. Eskimoer har eksempelvis ikke haft behov for at udvikle lys hud, fordi de får rigeligt med D-vitamin fra sælkød, hvalkød og lever. De behøver ikke vitaminerne fra solen. Omvendt er australiere overvejende lyse. Det skyldes, at de fleste er efterkommere af de blege englændere. Der er flere problemer forbundet med ind- og udvandring, når det kommer til hudfarve. Australierne har verdens højeste forekomst af hudkræft, fordi deres lyse hud slet ikke kan tåle solens kraftige uv-stråler. Omvendt mangler mørke indvandrere i Nordeuropa ofte D-vitamin, fordi pigmenten i deres hud simpelthen beskytter for godt mod den sparsomme sol heroppe.

Hvordan opstod det lyse hår?

Hårfarve ved man ikke helt så meget om. Der er dog en vis sammenhæng mellem hud- og hårfarve. Nogle af de genmutationer, der giver anledning til meget lys hud, giver også anledning til lyst eller rødt hår. Men det er ret komplekst.

Hvordan opstod de blå øjne?

De blå øjne er et europæisk fænomen, som skyldes en genmutation, som formentlig har fundet sted i Mellemøsten inden for de seneste 6-10.000 år og har bredt sig op gennem Europa.

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor de blå, grå og grønne øjne er blevet så almindelige i Skandinavien. Den bedst mulige forklaring er, at der er sket en kønsselektion eller kønsudvælgelse i fortiden. Det har ligesom med den lyse hud været lidt eksotisk og dermed særligt attraktivt at have blå øjne, og derfor har de blåøjede haft bedre mulighed for at reproducere sig selv end dem med brune øjne. Det er den mest nærliggende forklaring. Langt de fleste mennesker verden over har dog stadig mørke øjne.

Hvordan kommer danskernes hud-, hår- og øjenfarve til at udvikle sig i fremtiden?

Det kommer an på, hvordan vi opfører os, og hvor vi finder vores partnere i fremtiden. Brun øjenfarve dominerer generelt over blå. Og selvom arvegangen er mere kompleks end som så, betyder det, at to mennesker med henholdsvis brune og blå øjne har størst chance for at få et barn med brune øjne. Det samme er formentlig tilfældet med hud og hår.

Eftersom vi i dag lever i en globaliseret verden med stor ind- og udvandring landene imellem, er der stor sandsynlighed for, at en større del af danskerne vil få mørkere øjne, hud og hår på sigt. I så fald er det selvfølgelig muligt, at det igen vil blive særlig eksotisk og attraktivt at have blå øjne og lyst hår, og at der så vil finde en kønsselektion sted igen.

Hvorfor er danskerne så høje sammenlignet med andre folkefærd?

Danskernes højde er øget de seneste 100 år, og det skyldes helt sikkert, at de sociale, boligmæssige og ernæringsmæssige forhold er blevet forbedrede. I Danmark ligger gennemsnitshøjden flere centimeter over en gennemsnits-italiener eller -spanier, og generelt er skandinaver og hollændere blandt de højeste i verden. Siden 1980erne er der dog ikke sket den store udvikling i vores højde, så muligvis er vi ved at nå rammen for, hvor høje vi kan blive med det genetiske udstyr, vi nu engang har.

Klimatiske forhold har også oprindeligt haft en betydning for, hvorfor nogle folkefærd er højere end andre.

Lever man et varmt og tørt sted, har man brug for hurtigt at kunne komme af med varmen, så man ikke bliver overophedet. Derfor får man typisk en høj, slank krop, så legemsoverfladen bliver stor i forhold til kropsvægten. Masaierne er et af verdens højeste folkefærd, fordi de er bygget til at leve på de tørre, åbne områder i Sudan, Kenya og Tanzania.

Lever man derimod i Arktis, har man typisk den modsatte bygning og er lille og tæt. Både eskimoer og samer har en relativt lille legemsoverflade i forhold til kropsvægten, så de kan bedre holde på varmen.

Hvorfor er danskerne blandt de tungeste i verden?

At vi vejer mere end mange andre folk, skyldes, at vi lever i et af verdens rigeste og mest veludviklede lande, hvor vi ikke har behov for at bevæge os ret meget og samtidig har mulighed for at spise alt det, vi vil.

Men udviklingen i menneskers vægt er ikke bare steget altid. Kigger vi helt tilbage til vores første forfædre, som var nogle små menneskelignende væsener, der levede for millioner af år siden, vejede de kun 30-40 kilo.

For et par hundrede tusinde år siden levede til gengæld en gruppe ved navn neandertalerne i Europa, før vi moderne mennesker indvandrede fra Afrika. Og de har vejet omkring 25 procent mere end os moderne mennesker. Deres bygning var nemlig tilpasset istidsklimaet og den meget fysisk hårde hverdag, så de var stovte og robuste med større muskler og knogler.

Så i dag vejer vi mindre end neandertalerne, men mere end vores forældre og bedsteforældre, fordi vi tager mere fedt på. Den tendens er også vokset i mange år og vil sikkert fortsætte de næste år frem.