”Panik og irritation over, at regeringen beskyldes for at være ligeglad med København.”
Sådan forklarer en kilde fra et af regeringspartierne, at erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i går lancerede et oplæg til, hvad han i Berlingske kalder en ”egentlig hovedstadspolitik”.
Ikke færre end seks ministre sætter sig sammen i en arbejdsgruppe, og inden udgangen af 2018 eller begyndelsen af 2019 præsenterer den et konkret udspil om, hvordan hovedstadsområdet kan udvikles frem mod 2030. Det skal ske inden for fire fokusområder – nemlig vækst, boliger, trafik og miljø.
Umiddelbart er det småt med konkrete forslag, men regeringen har et presserende behov for at fortælle, at den ikke er ligeglad med hovedstadsområdet og dets omkring to millioner indbyggere. Siden folketingsvalget i 2015, hvor Dansk Folkeparti sejrede stort i ”det gule Danmark”, har regeringen ellers haft mest fokus på at styrke udviklingen uden for de større byer.
Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, var heller ikke sen til i går at kritisere regeringen for at være ude på en slingrekurs, og han afviste blankt, at der skulle være behov for at gøre noget særligt for København, som i forvejen står midt i en voldsom vækst med tusindvis af tilflyttere og stærkt stigende boligpriser.
I den seneste landdistriktsredegørelse, som blev diskuteret i Folketinget i går, har regeringen opgjort, at den siden 2015 har igangsat over 110 af 120 nye planlagte initiativer for at fremme væksten uden for de større byer.
Ligeledes er 2500 statslige arbejdspladser blevet flyttet ud fra København, og yderligere tusinder af arbejdspladser skal flyttes senere. Det har fået hovedstadskommunerne til at vånde sig.
Da forhandlingerne om en reform af det kommunale udligningssystem for nylig brød sammen, stod Københavns Kommune tilbage med en regning på 800 millioner kroner, som udligningen stiger med de kommende år. Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), har følgelig tegnet billedet af, at regeringen banker løs på hovedstaden, mens kommunalpolitikere uden for hovedstadsområdet tværtimod mener, at København nu blot kommer til at betale det udligningsbeløb, man skulle have betalt for længe siden, og som man har sparet indtil nu.
Vælgermæssigt har Venstre i hovedstadsområdet hidtil tabt mest blandt regeringspartierne på at koncentrere sig så meget om udkantspolitikken, og på det seneste har der været et mindre internt oprør fra by-Venstre mod land- Venstre, anført af den liberale blogger Jarl Cordua.
Alligevel er det altså ikke en Venstre-minister som finansminister Kristian Jensen, der står i spidsen for det nye gruppearbejde om hovedstadspolitikken. Det er den konservative erhvervsminister Brian Mikkelsen.
Han vil angiveligt have sat en stopper for ”hovedstads-bashingen”, det vil sige den bankning, som hovedstaden angiveligt har været udsat for.
Efter kommunalvalget har De Konservative otte borgmesterposter, heraf syv i hovedstadsområdet, og den forliste udligningsreform er en trussel for De Konservative, hvis borgmestre kan komme til at betale dyrt for, at deres kommuner skal aflevere mange flere penge i kommunal udligning de kommende år.
Derfor er det også især De Konservative, som har brug for et valgoplæg, der kan fortælle om alt det gode, de vil gøre for kommunerne i hovedstadsregionen. Udspillet fra den ministerielle arbejdsgruppe i december eller januar kommer så tæt på det næste folketingsvalg, at det i praksis ikke vil kunne omsættes i konkret lovgivning. Men det vil kunne bruges som valgoplæg.
Som Berlingskes politiske redaktør Bent Winther pegede på i en analyse i går, handler udspillet reelt om, hvordan man skal finansiere en fast forbindelse mellem Københavns Nordhavn og Refshaleøen, den såkaldte havnetunnel. Det er et projekt, som vil gøre det muligt at bygge yderligere tusindvis af boliger på de gamle industrigrunde, man vil kunne lede meget trafik uden om Københavns centrum og dermed også forbedre bymiljøet.
Udfordringen er, at det vil koste anslået 19 milliarder kroner, og de penge kan ikke skaffes, uden at hele landet bidrager.
Det vil igen rejse diskussionen mellem Øst- og Vestdanmark, men konkrete politiske initiativer kommer altså først efter næste valg.