Derfor tager vi ofte skyld på os, når terroren rammer

Når terrortrusler skal forklares, nævnes Muhammed-tegninger og burka-forbud ofte som årsager. Kristeligt Dagblad har spurgt eksperter med forstand på skyld, hvorfra behovet for at dele ansvaret for andres ugerninger stammer

I en koordineret aktion slog politiet og PET onsdag formiddag til i en landsdækkende antiterroraktion og anholdt cirka 20 formodede gerningsmænd.
I en koordineret aktion slog politiet og PET onsdag formiddag til i en landsdækkende antiterroraktion og anholdt cirka 20 formodede gerningsmænd. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Da Politiets Efterretningstjeneste i onsdags slog til mod et formodet militant islamistisk netværk mange steder i landet, gik der ikke lang tid, før eksperter og kommentatorer fandt forklaringer frem, som antyder, at vi selv bærer en del af skylden for, at vi er lagt for had.

Også terrorekspert Magnus Ranstorp analyserede i Kristeligt Dagblad, at der ligger en ”giftig cocktail af årsager” til grund for truslen – og nævnte i avisen de snart 14 år gamle Muhammed-tegninger samt ”polariseringen i udlændingedebatten” som årsager til, at nogle kan opleve ”en følelse af undertrykkelse og og uretfærdighed”.

Flere af de eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med i forbindelse med reaktionerne på terrortruslen, hæfter sig netop ved, at der i Vesten er en kulturel og religiøs parathed til at tage skyld på sig for det, andre laver – men også identitetspolitikken spiller angiveligt en rolle. Det mener for eksempel Thomas Hoffmann, professor ved det teologiske fakultet ved Københavns Universitet.

”Konsensus hos mange er nok, at terrortrusler skal forstås gennem de måder, vi som majoritetssamfund behandler minoriteter på. Det synspunkt synes jeg også selv giver mening langt hen ad vejen,” siger han.

”Der er heller ingen tvivl om, at Muhammed-tegningerne og andre sager – i form af Rasmus Paludan og den slags – spiller en rolle. Det er jo også efterretningsvæsenernes egen analyse. Men når det er sagt, er det også for smalt og provinsielt at hænge terrortrusler op på danske sager. Sverige og Tyskland, hvor den offentlige diskurs har været en helt anden, er også udsat for terror. Det samme er Storbritannien, som har en langt mere multikulturel praksis end vi. På den måde er vi bare tilfældigt inde i spillet,” siger Thomas Hoffmann, der dog mener, at det kan være konstruktivt at kigge indad og være selvkritiske i forhold til forholdet til islam og muslimer.

”Men man skal huske på, at det kun er en side af sagen, og der er statsministeren egentlig meget tydelig, når hun konstaterer, at ’der er personer i Danmark, der ønsker at begå terror’. Det, man skal forstå med jihadismen, er, at den har en større mission end at forholde sig til håndtryks- og burkalov, selvom den slags da kan bruges i propagandaen. Jihadismens motivation er ikke enkeltsager, men en universel kamp for det, den ser som islams sag.”

Teolog og forfatter JohannesVærge, som har udgivet en række alment tilgængelige teologiske bøger, har den holdning, at vores senkristne skyldsbegreb spiller ind, når vi er hurtige til at tage medansvar.

”Det ligger i os, at vi er arme og elendige syndere, sådan som det siges i begyndelsen af gudstjenesten. Og selvom Gud er en nådig, tilgivende Gud, vil kommunikationsfolk kunne forklare, at når vi hører et negativt og et positivt budskab, så husker vi det negative. Så dybt i os ligger et spor og en tradition, som lægger særlig vægt på menneskets syndighed,” siger Johannes Værge, som pointerer, at det menneskesyn også er med til, at give os et realistisk billede af os selv.

”Vi ved, vi ikke er fuldkomne, og at vi gør mange ting forkert. Men det menneskesyn behøver vi jo ikke køre helt derud, at vi straks bukker under for offerretorik,” siger han med en svirp til for meget eftergivelse.

Camilla Sløk, teolog og lektor på CBS, Handelshøjskolen i København, hvor hun blandt andet arbejder med skyld i virksomhedsledelse, finder også, at der er fordele ved at tage skyld på sig.

”Først da har man mulighed for at tage ansvar og dermed handle. Hvis man bare siger shit happens – det er der jo mange kulturer, der gør – så opgiver man også at ændre på tingene,” siger hun.

Mens skyld kan være svær at tage på sig som individ, er det lidt nemmere at gøre på samfundets vegne, mener Camilla Sløk.

”Det er en meget dansk måde at tænke på i det hele taget, at man tror, at det, kollektivet gør, har en enorm virkning. Men i mit hoved kommer ondskaben og volden før forklaringen,” siger hun.

Tidligere imam Ahmed Akkari, som blev kendt i forbindelse med krisen efter Muhammed-tegningerne, mener, at tegningerne, USA’s støtte til Israel og vestlige landes historiske indflydelse i Mellemøsten er med til at forklare terror, fordi ”det er med til at rekruttere nye medlemmer til militant islamisme”.

”Jeg er vild med Vestens skyldfølelse og håber ikke, man opgiver den, ellers er der kun hårde hjerter tilbage på den politiske scene. Men skyldfølelse skal ikke forblænde,” siger han.