Prøv avisen

Det blev en finanslov uden ægte rødt

Finansministeriet søndag den 20. november 2011. Finansloven er ikke så rød endda, mener politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen Foto: Niels Ahlmann Olesen Denmark

Enhedslisten sprayede et tyndt lag lyserød maling på finansloven for 2012 med især symbolpolitiske sejre, ligesom tidligere Dansk Folkeparti opnåede. Hverken politisk eller økonomisk synes der dog at være rum for en klar venstre-orienteret kurs

Revolutionen udeblev.

Med en aftale om at give et halv milliard kroner til 1500 pædagogstillinger til daginstitutioner beseglede Enhedslisten og finansminister Bjarne Corydon (S) i går finansloven for 2012.

Skatter og afgifter hæves som planlagt med godt fem milliarder kroner, og pengene bruges til overførselsinkomster, sundhed, miljø, forskning og kultur. Dertil fremrykkes investeringer i offentlig infrastruktur med 5,5 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ:
Sådan ser finansloven for 2012 ud

Er det en rød finanslov? Økonomisk cementerer den i hvert fald de to store reformer, den tidligere VK-regering indgik med blandt andre Radikale Venstre. Med den lille justering, at halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år først skal træde i kraft i 2013.

Men ellers er der for det meste tale om symbolpolitiske eller økonomisk meget begrænsede ændringer, sådan som Dansk Folkeparti tidligere har fået i finanslovsforhandlinger.

Eksempelvis bliver den kriminelle lavalder igen sat op fra 14 til 15 år, knivloven lempes en smule, multimedieskatten erstattes af den tidligere skat på arbejdsgiverbetalt telefon, og den tidligere aftalte udvidelse af grænsekontrollen bliver alligevel ikke til noget.

Så Enhedslisten har kun fået lov at spraye et tyndt lag lyserød maling over finansloven. Dels fordi det offentlige underskud allerede i udgangspunktet bliver enormt, og krisen levner ikke rum for massive løft af de offentlige udgifter. Dels fordi Radikale Venstre aldrig kunne acceptere den brandbeskatning af banker, millionærer eller erhvervsliv, som Enhedslisten drømte om.

Folketingets borgerlige flertal i den økonomiske politik sætter dermed stadig grænsen for, hvor langt til venstre regeringen kan rykke sig.

En mere klar styrkeprøve på det kommer imidlertid først senere. Foran sig har regeringen nemlig mindst tre store reformer, der alle er lagt i støbeskeen af VK-regeringen.

Det gælder først og fremmest en skattereform, men også en førtidspensionsreform og en reform af Statens Uddannelsesstøtte, SU. Fællesnævneren er, at reformerne skal øge arbejdsudbuddet. Det vil sige, at de skal skaffe flere ud på arbejdsmarkedet og ud af tilværelsen på overførselsindkomst.

Her har den nuværende regering overtaget den tidligere regerings mål om, at 130.000 flere skal være til rådighed for arbejdsmarkedet inden 2020. Selve idéen om at styre økonomien efter arbejdskraftsudbuddet kommer af den liberale økonomiske skole, som har domineret den vestlige verden siden Murens fald.

Når SRSF-regeringen har forpligtet sig på det mål, bliver den nødt til at fremlægge stramme finanslove de næste år. Ligesom de økonomiske aftaler med kommunerne må blive strammere, end de tidligere har været.

Fra et selvsikkert Venstre-landsmøde i Odense bød partiformand Lars Løkke Rasmussen i går netop ind på den reformdagsorden, som venter regeringen. Han præsenterede fem politiske sigtelinjer, som foreløbig er noget luftige. Så meget er dog klart, at Venstre vil sænke skatten på arbejde, uden at andre skatter og afgifter øges tilsvarende, og den offentlige sektor skal gøres mindre.

Desuden vil Venstre nu lette indvandringen for dem, der vil bidrage til det danske samfund.

De fem sigtelinjer synes klart at sigte mest på Radikale Venstre. Lykkes det den samlede borgerlige opposition at danne et skattereformflertal med De Radikale, kommer venstrefløjen under et nyt pres for at gennemføre økonomisk blå politik, som den nu må via dagpenge- og tilbagetrækningsreformerne.

Så nok stemmer Enhedslisten nu for første gang i historien for en finanslov, men ægte rød blev den ikke, og det bliver de næste heller ikke.