Prøv avisen
Analyse

Næsten halvdelen af vælgerne skiftede parti – igen

Foto: Gonzales Photo Simon Skipper/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Næsten halvdelen af vælgerne skiftede parti ved folketingsvalget, ligesom de gjorde i 2015. Vælgerne orienterer sig i stigende grad efter sager og mindre efter partier, lyder det fra samfundsforsker

Folketingsvalget blev ikke det jordskredsvalg med mange nye partier i Folketinget, som meningsmålingerne havde antydet. Men på et punkt kom det alligevel til at ligne det skelsættende valg i 1973. Dengang skiftede 45 procent af vælgerne til et andet parti end det, de havde stemt på ved det foregående valg.

De foreløbige målinger af vælgernes vandringer viser, at næsten lige så mange vælgere har skiftet parti ved dette valg. I øvrigt ligesom de gjorde ved valget i 2015.

”For fire år siden skiftede 42,7 procent parti, og det ser ud til, at vi når op på samme niveau eller måske endda endnu højere denne gang,” siger valgforsker, professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Hans analyse bygger på de målinger, der er foretaget af vælgervandringerne indtil nu, dels af Epinion for DR, dels af Kantar Gallup og Norstat for Altinget.

Senere vil han selv foretage mere grundige studier af tallene, og som led i danske forskeres store fortløbende valgundersøgelse, der går tilbage til 1971-valget, vil der blive foretaget nye omfattende interviews med vælgere.

Der er flere forklaringer på de store vælgervandringer denne gang. Der har blandt andet været tre helt nye partier – Nye Borgerlige, Stram Kurs og partiet Klaus Riskær Pedersen.

Dernæst er der partier, som har oplevet meget store tilbagegang – først og fremmest Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Endelig har mange vælgere været i tvivl og har først besluttet sig meget sent, måske først inde i stemmeboksen.

Den tydeligste tendens er, at mange af Dansk Folkepartis vælgere fra 2015 denne gang har stemt på Social- demokratiet, Venstre og Nye Borgerlige.

”Helt konkret har Social-demokratiet jo flyttet sig på værdiområdet. Dansk Folkeparti har selv inviteret Socialdemokratiet indenfor, og nogle af de vælgere, der stemte på Dansk Folkeparti i 2015, har nu stemt på Socialdemokratiet, fordi de har haft indtryk af, at de to partier står for det samme i værdi-politikken,” siger Kasper Møller Hansen.

Selvom der i valgkampen blev talt rigtig meget om velfærd, pasningsgaranti i daginstitutioner, ældrepleje og pensionsforhold for nedslidte, er det ikke de fordelingspolitiske temaer som økonomi eller velfærd, der primært har fået vælgerne til at gå nye veje. Det er igen værdipolitikken. I den skuffe ligger ud over for eksempel udlændingepolitik og retspolitik også klima. En måling fra Voxmeter viste undervejs, at hele 60 procent af vælgerne betragtede klima som det væsentligste politiske emne.

Imidlertid er det også et forholdsvis abstrakt emne, og abstrakte emner er sværere at flytte vælgere på.

Et af valgets mere overraskende resultater var, at det lykkedes Venstre at få en pæn fremgang i forhold til 2015-valget. Venstres egen fortælling er, at det lykkedes at række ind over midten efter de vælgere, der ellers ville have stemt på Socialdemokratiet.

Ifølge partisekretær Claus Richter var det en bevidst strategi. Blandt andet derfor lagde man allerede på valgkampens andendag ud med målet om, at der frem mod 2025 skulle bruges 69 milliarder kroner mere end i dag på velfærd. Det skulle samtidig stoppe Socialdemokratiet fra at føre kampagne på, at valget skulle været et spørgsmål om velfærd eller skattelettelser.

Kasper Møller Hansen mener dog ikke, at tallene viser, at det lykkedes Venstre at vinde nye vælgere fra Socialdemokratiet. Venstre har hentet sin fremgang hos Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

”Men man kan sige, at Venstre fik sat prop i forhold til Socialdemokratiet. Tidligere på året var der en nettovandring fra Venstre til Social-demokratiet, og den bevægelse fik man stoppet. Men man tog ikke ligefrem stemmer fra Socialdemokratiet,” vurderer Kasper Møller Hansen.

Claus Richter fortæller, at Venstre har fået foretaget sin egen måling af vælgervandringerne, og den viser en anden historie.

”Vores stikprøver er mere præcise end de exit-polls (valgstedsmålinger, red.), som de hidtidige analyser af vælgervandringerne bygger på,” siger han.

”Vi kunne se, at Venstre fik en fremgang ved valget, og vores måling lå langt tættere på det endelige resultat end de andre, nemlig kun 0,8 procent fra de 23 procent, vi fik. Vi hentede som det eneste borgerlige parti stemmer over midten, særlig fra Socialdemokratiet. Den foreløbige opgørelse viser, at vi fik 3,5 procent fra Socialdemokratiet, og at vi ikke tabte noget til dem,” siger Claus Richter.

Han opdeler vælgerne i tre grupper, nemlig dem, der altid stemmer på det samme, dem der skifter inden for blokkene og endelig dem, der overvejer at skifte parti, også mellem blokkene. Venstres egne undersøgelser tyder på, at den sidste type af vælgere ikke har været ekstraordinært optaget af klima, men at det især har været økonomi og udlændingepolitik, der har kunnet flytte deres kryds.

Men hvad er årsagen til, at vælgerne i den grad har skiftet parti?

”Grundlæggende handler det om, at vi ikke længere opfatter os selv som tilhørende et bestemt parti. Principielt holder vi os overvejende stadig til den røde eller den blå blok, men en sætning som ’jeg er socialdemokrat’ abonnerer færre og færre på,” siger samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen.

”Undersøgelser viser, at de sager, der prioriteres højst, også afspejler sig i vores valg af partier. Sager betyder mere end partier, og når nye sager kommer på dagsordenen, så skifter vi parti efter det.”

Johannes Andersen peger desuden på, at omkring halvdelen af vælgerne slet ikke interesserer sig for politik. Det gjorde de heller ikke i ”gamle dage”, men dengang vidste de alligevel, om de var socialdemokrater eller venstrefolk. Det gør de ikke i dag.