Prøv avisen

Vil flygtninge på integrationsydelse blive fremtidens jordbærplukkere?

Jeg har da tænkt tanken, at vi godt kunne tage en flygtning ind de fem til seks uger, sæsonen varer. Men vi har en fast skare af østeuropæere tilknyttet, der kender virksomheden, og de kommer igen år efter år, og derfor slår vi ikke jobs op, forklarer jordbæravler. På billedet asylansøgere ved asylcenteret Center Sandholm på Sjælland. Foto: Bent K. Rasmussen

Tusinder af flygtninge sættes nu på den lavere integrationsydelse. Regeringen håber, at flygtninge på den måde tilskyndes til at tage noget af det arbejde, som østeuropæere udfører i dag. Men to jordbæravlere tvivler

For et par dage siden standsede en kunde, der arbejder på et jobcenter, for at købe jordbær hos jordbæravler Arne Pedersen i Hedensted.

Manden spurgte, om ikke Arne Pedersen kunne skaffe job til to unge flygtninge fra Eritrea og Syrien.

Det er første gang, Arne Pedersen har modtaget en form for jobansøgning fra flygtninge. Den østjyske jordbæravler, der har seks østeuropæere i sving i højsæsonen, ville gerne have ansat de to flygtninge. Men han takkede nej, fordi jordbærplukningen slutter om en uge.

Hans kollega, jordbæravler Helge Kjær Sørensen fra Odder, har normalt 12 sæsonansatte fra blandt andet Polen, Thailand, Litauen og Vietnam, men han har heller ikke modtaget en eneste ansøgning fra en flygtning.

I går trådte regeringens nye og markant lavere integrationsydelse i kraft. Fra den 1. juli bliver anslået 21.000 personer sat ned fra kontanthjælp til integrationsydelse. I forvejen er 24.000 nyankomne flygtninge siden september 2015 blevet omfattet af ydelsen.

Det betyder ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at en enlig flygtning får en disponibel indkomst på 5900 kroner efter skat og inklusive boligtilskud.

Det er 3100 kroner under den tidligere regerings officielle fattigdomsgrænse, der er blevet afskaffet af V-regeringen. Et par med to børn har 19.000 kroner til at betale alle udgifter inklusive bolig – eller 1700 kroner under fattigdomsgrænsen.

Regeringens argument for en ordning, der sender tusindvis af flygtninge under fattigdomsgrænsen, er, at det lave rådighedsbeløb vil give en tilskyndelse til at søge arbejde.

Håbet er, at flygtninge vil kunne bestride en del af de job, der i dag varetages af de godt 90.000 østeuropæere, som i løbet af et år arbejder i Danmark i kortere eller længere perioder.

De to jordbæravlere Arne Pedersen og Helge Kjær Sørensen er dog ikke så overbevist om, at de mange flygtninge fra Syrien, Eritrea og Afghanistan vil blive fremtidens jordbærplukkere.

”Det bliver ikke så nemt at slå østeuropæerne af pinden. De har virkelig gjort det lettere at være jordbæravler. I princippet vil vi meget gerne hjælpe flygtninge, men så skal de nok i en form for praktik for at blive lært op. Det er hårdt at plukke jordbær en hel dag, hvis ikke man er vant til den type arbejde,” siger Arne Pedersen.

Han forklarer, at mange af de østeuropæere, han møder, er vant til at udføre manuelt arbejde på samme måde, som danskere var det i 1950’ernes landbrugssamfund.

Jordbæravler Helge Kjær Sørensen i Odder er også så glad for sine østeuropæiske ansatte, at han har svært ved at forestille sig, at deres arbejdskraft kan erstattes af flygtninge.

”Jeg har da tænkt tanken, at vi godt kunne tage en flygtning ind de fem til seks uger, sæsonen varer. Men vi har en fast skare af østeuropæere tilknyttet, der kender virksomheden, og de kommer igen år efter år, og derfor slår vi ikke jobs op,” forklarer Helge Kjær Sørensen.

Direktør Torben Møller Hansen fra Foreningen Nydansker, der arbejder for at få flere nydanskere ind på arbejdsmarkedet, ser netop østeuropæernes indtog på det danske arbejdsmarked som et eksempel på, at det er muligt at integrere arbejdskraft, der ikke kender sproget og den danske arbejdsmarkedskultur.

”Jeg har mødt en del syriske flygtninge, hvis kompetencer kan sammenlignes med østeuropæernes. Når det er sagt, så er der forskel på det arbejdsmarked, vi har i dag, og det arbejdsmarked, der eksisterede for to år siden. Virksomheder har generelt en positiv holdning til at integrere udenlandsk arbejdskraft. Vi får dog også meldinger fra ledere om, at de skal bruge flere ressourcer end tidligere for at skabe opbakning blandt de ansatte, når firmaet skal modtage en flygtning,” siger Torben Møller Hansen.

Dansk Arbejdsgiverforening offentliggjorde for et halvt år siden en undersøgelse, der viste, at tre ud af fire virksomheder aldrig har fået en ansøgning om et muligt job fra en flygtning eller en ikke-vestlig indvandrer.

”Undersøgelsen viste, at alt for få flygtninge møder op på en virksomhed for at søge job. Vi mener, at den lavere ydelse vil give flere tilskyndelse til at tage et arbejde, men kommunerne er også nødt til at blive bedre til at hjælpe flygtningene på vej, så de sørger for, at der et match mellem flygtninge og arbejdsgiver,” siger chefkonsulent Berit Toft Fihl fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau tror til gengæld ikke, at integrationsydelsen vil skaffe flere i arbejde. Hun peger på, at den lavere sats ikke har haft nogen overbevisende effekt for de 24.000 flygtninge, der allerede er omfattet af ydelsen.

”Den gruppe er ikke blevet markant bedre stillet på arbejdsmarkedet. Det vil forværre stressfaktoren i familien, og generelt vil de lide afsavn. De vil ikke kunne købe basal, lægeordineret medicin og have råd til mad i slutningen af måneden,” siger Majbrit Berlau til Ritzau.