Når forfatteren Lars Olsen rejser rundt i landet og holder foredrag, møder han ofte danskere med helt almindelige jobs som social- og sundhedsassistent eller maskinarbejder, der skyder på politikere og medier, fordi de ikke føler, at deres virkelighed bliver taget alvorligt.
I denne uge lancerede foreningen Ansvarlig Presse en undersøgelse fra Roskilde Universitet, der viste, at indvandrere og efterkommere får for lidt spalteplads i medierne i forhold til deres andel af befolkningen. Konklusionen i rapporten er, at etniske minoriteter i dag udgør 12 procent af den danske befolkning, men kun udgør fire procent af mediernes kilder i nyhedshistorier.
Men det er ikke kun indvandrere, der har det svært i mediebilledet.
Ifølge lektor Nete Nørgaard Kristensen fra institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet viser undersøgelser herhjemme og i udlandet, at medierne prioriterer elitekilder, som repræsenterer politisk, økonomisk og kulturel magt på bekostning af sociale, etniske og andre grupper.
Desuden fremgår det af undersøgelsen ”Journalistiske Kvaliteter”, udført af forskere fra Roskilde Universitet, at ni procent af mediernes kilder er almindelige borgere, mens de seneste tal fra 2012 viste, at 76 procent var politikere, erhvervsfolk, embedsmænd, kunstnere og organisationsfolk.
Lars Olsen, der har skrevet en række bøger om ulighed i samfundet, mener, at det er et demokratisk problem, at mange mennesker føler, at mediernes dækning og politikernes diskussioner ikke afspejler deres virkelighed.
”Et eksempel er diskussionen om den højere pensionsalder. Det er et stort emne blandt mange lønmodtagere, men det fylder ikke meget i den offentlige debat, hvilket formentlig hænger sammen med, at mange beslutningstagere og mediefolk ikke oplever det som et problem at skulle arbejde længere. Der er en åbenlys fare for, at brede samfundsgruppers dagligdag glider ud af mediebilledet, og at de derved ikke får indflydelse på beslutningerne,” siger Lars Olsen.
Han henviser til, at mens der er stor mediedækning af hjemløse og såkaldte ghettoområder, hvor der udspiller sig en dramatisk historie, så er der meget få indslag om livet i almennyttige lejeboliger, hvor en million danskere har deres bopæl.
”Engang spurgte jeg i DR 2’s Deadline, hvorfor de ikke inviterer faglige tillidsfolk i studiet. Studieværtens svar var, at de medvirkende skal have en kasket på for at komme i Deadline. Men hvorfor er det ikke en kasket at være tillidsrepræsentant på et jernstøberi? Det skyldes nok også et element af uddannelses-snobberi. Journalisterne mener, at en professor, der har forsket i et emne, ved mere, men det gør han måske ikke i forhold til dem, der er berørt af et problem,” siger han.
Lars Olsen mener, at mediernes manglende brug af etniske minoriteter som kilder først og fremmest hænger sammen med, at indvandrere i gennemsnit er socialt ringere stillet end befolkningen generelt.
Lektor Hanne Jørndrup fra Roskilde Universitet, der har været med til at lave den nye undersøgelse om etniske minoriteters repræsentation i medierne, forklarer, at prioriteringen af elitekilder udelukker en lang række andre stemmer i debatten som for eksempel kvinder. Men ifølge Hanne Jørndrup udgør indvandrerne alligevel en særlig problematik, fordi de ifølge den nye undersøgelse ikke i samme omfang som andre danskere bliver spurgt om brede samfundsspørgsmål.
”Indvandrere udgør en lille del af magten, så på den måde er det naturligt, at der ikke optræder så mange etniske minoriteter i medierne. Men vores undersøgelse viser også, at når indvandrerne endelig optræder i medierne, så er det ikke som almindelige borgere, der udtaler sig om grundskyld eller folkeskole. De bliver skubbet hen i et hjørne, hvor de kun udtaler sig om for eksempel islam og ghettoer. De indgår i historier, hvor de kan få lov at tale om sig selv, men de er ikke fuldgyldige medlemmer af samfundet,” siger Hanne Jørndrup.
På den ene side er det ifølge Hanne Jørndrup et demokratisk problem, at en lille elite af mænd fra hovedstaden dominerer som kilder i medierne. På den anden side betyder den store fokus på eliten, at medierne udfylder deres rolle som vagthund ved rent faktisk at afsløre, når Nordea hjælper med at finde skattely.
”Men det er helt klart, at der er en repræsentations-krise i forhold til det brede flertal i Danmark, som nogle gange kommer som en kæmpe overraskelse for medierne. Mediernes krise i forhold til at få betalende abonnenter kan til dels hænge sammen med den udvikling,” mener Hanne Jørndrup.