Det burde være et hovedtema. Så hvorfor er sikkerhedspolitik forsvundet ud af valgkampen?

Sikkerhedspolitikkens fravær i valgkampen viser, at Danmark forsat er fodslæbende medlem af alliancen. Men en Nato-rapport kan sætte ild til debatten

Sikkerhedspolitikken er igen gledet i baggrunden, siden det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik blev underskrevet i marts.
Sikkerhedspolitikken er igen gledet i baggrunden, siden det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik blev underskrevet i marts. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Ligger der en ikke-offentliggjort rapport fra Nato med skarp kritik af Danmark i Forsvarsministeriet? Det må formodes. Og i så fald må det ligeledes formodes, at den bevidst holdes ude af valgkampen.

Det er i givet fald påfaldende, for statsminister Mette Frederiksen gjorde Danmarks sikkerhedspolitik til valgkampens overture, da hun dagen før valgets udskrivelse introducerede offentliggørelsen af rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035” på Frederiksberg Slot. Timingen var passende al den stund, at sikkerhed er Europa’s største udfordring i 2022: Vi har den største konventionelle krig i Europa siden Anden Verdenskrig, den største energiforsyningskrise siden 1970’erne, de største flygtningestrømme, og vi ser kritisk infrastruktur saboteret.

Denne artikel er en del af denne serie:
Valg 2022

Alligevel er sikkerhedspolitikken hurtigt gledet i valgkampens baggrund. Man kunne her indvende, at vi heller ikke siden Anden Verdenskrig har haft så bred parlamentarisk opbakning til sikkerhedspolitikken, som vi fik med det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik i marts 2022 indgået af SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre og De Konservative.

Problemet er, at det nationale kompromis er et papir, der endnu ikke er omsat til finanslov, og at politikerne i valgkampen er i gang med at love pengene væk til en række andre formål. De penge kan ikke bruges mere end én gang. Og samtidigt lover de økonomiske vismænd os recession i det næste par år. Der bliver med andre ord ikke flere, men snarere færre midler at fordele.

Sikkerhedsudfordringen holder ikke pause i valgkampen. I torsdags offentliggjorde 14 Nato-lande samt Finland, der endnu ikke er medlem, en hensigtserklæring om udviklingen af et fælles luft- og missilforsvarssystem med navnet European Sky Shield Initiaitve. Den danske statsminister har gentagne gange slået fast, at Danmark skal være med i hjertet af EU og Nato, og at Danmark er det. Det er derfor påfaldende, at man ikke finder Danmark på listen af de 14 lande, hvor de baltiske lande og Norge er med. Hvorfor er vi ikke med?

Det  kan der være flere gode grunde til og den første og indlysende er, at vi ikke har noget at byde ind med: Danmark har ikke luft- eller missilforsvar. Kan det være, at vi ikke har været inviteret med? En forklaring fra forsvarsministeren og en debat mellem statsminister-kandidaterne vil være på sin plads, men det har ikke fyldt på de danske public service-kanaler.

Det kan nås endnu. Valgkampen løber endnu nogle uger, og der kunne DR og TV 2 passende spørge til Nato Defence Planning Capability Review 2022. Det er en status, som Nato udarbejder i form af en rapport for hvert enkelt medlemsland. Man giver her en vurdering af, hvor langt man er nået med de løfter, man har givet alliancen. Den kommer hvert andet år på dette tidspunkt, og for to år siden var kritikken af Danmark sønderlemmende. Vi var bagud med alt.

Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger har Nato afleveret rapporten i Holmens Kanal 9, hvor Forsvarsministeriet har til huse. Rapporten offentliggøres, når forligskredsen har drøftet den – og den drøftelse ser ud til at være udskudt til efter valget. Man må forvente, at kritikken af Danmark igen er hård, og at det danske forsvar dumper i implementeringen af de løfter, som vore politikere har lovet vores allierede og dermed også vore egne soldater.

Forsvarets problemstillinger er offentligt velkendte. De har været konstante siden indgåelsen af indeværende forsvarsforlig i 2018. De problemer, der var før 2018, er der også i dag. Etablissementerne er nedslidte, kasernerne lider under mange års underfinansiering. Soldaterne mangler basalt udstyr. Der er et stort problem med fastholdelse af soldater, der bliver i hæren i for kort tid i forhold til den bekostelige uddannelse, de får. Det betyder blandt andet, at den kampklare brigade på 4000 mand, som vi har lovet Nato i 2023, ikke bliver klar. Og så er vi bagud med indkøb af nyt avanceret udstyr, hvorfor vore soldater en bagud med træning i samme.

Man skal huske, at det, vi er bagud med, er baseret på trusselsbilledet, som det tog sig ud i 2018. Ikke som det er blevet efter den russiske invasion af Ukraine. Danmark har efter snart otte måneders krig ikke et opdateret forsvarskoncept anno 2022. 

Det burde være et af valgkampens absolutte hovedtemaer. Og der ligger antageligt en Nato-rapport, som kan sætte ild til debatten og kvalificere den fagligt. Statsministeren gjorde sikkerhed til valgkampens bagtæppe på Frederiksberg Slot den 3. oktober og i sin tale til Folketingets åbning den 4. oktober. Det bagtæppe bidrager til en krisestemning, der passer valgkampens drejebog. En Nato-rapport, der udstiller, at forsvaret ikke – som i Kejserens Nye Klæder – har noget på, passer ikke til samme drejebog. Men for demokratiet er den debat afgørende.