I løbet af det halve århundrede, Hans Bach har været landmand ved Fodby på Sydsjælland, har himlen over ham ændret sig. Med et slag på tasken vil han tro, af antallet af lærker, viber og nattergale er mere end halveret, siden han var 7 år, nu er han snart 77 år.
Til gengæld er der andre arter, som stortrives, og som efter hans mening driver rovdrift på alt fra vibeunger til harekillinger.
”Der er krager og skader alle vegne. Efter min mening er de ikke andet end til hinder for biodiversiteten, som det så fint hedder,” siger Hans Bach, som medgiver, at hans eget erhverv bærer sin del af skylden for ændringerne i landskabet.
”Det er sikkert rigtigt, men det er også nemt at sige, for sådan er vilkårene jo blevet. Alle de små gårde med forskellige afgrøder er fortid. Og når der så endelig er steder, hvor fuglelivet kan være, bliver de ædt af krager og skader,” siger Hans Bach, som synes, at jagten på de store altædende fugle bør udvides.
Det mener dog hverken Dansk Ornitologisk Forening (DOF) eller Danmarks Naturfredningsforening vil nytte noget. Fra sidstnævne organisation siger biolog og seniorrådgiver Bo Håkansson, at han er enig i, at der er mange krager.
”Men at skyde dem ville være symptombehandling og heller ikke nytte, for der findes ikke flere kragefugle, end der er mad til. Problemet er, at vi har smadret landskabet og at de pivåbne marker er en gratis buffet. Der er ikke længere enge med krat og buske, hvor dyrene kan gemme sig, så situationen bider sig selv i halen,” siger han.
Som Hans Bach mener også Bo Håkansson, at ”det er en fuldkommen skævvredet tilstand, vi har derude” og at det ikke er rart, at se krager tage så voldsomt fat i vibeunger, fasaner og rålam.
”Men hvis vi vil gøre noget, er mere natur og mindre landbrugsareal eneste vej frem,” siger han.
Det kommer nok bag på nogle, at der faktisk ikke er flere kragefugle end tidligere. Bestanden af gråkrage og husskade er endda gået lidt tilbage, siden slutningen af 1970’erne. Men leder af DOFs naturafdeling Mark Desholm kan godt forstå, hvis man tror, at bestanden er eksploderet. For når andre fuglearter raser mod bunden, kommer det til at se sådan ud.
”For hver 100 vibepar i 1975, er der 25 i dag, og det kan jo mærkes. Det skyldes, at landbruget er så hammer effektivt. Store områder er drænet, og kun få kreaturer går ude og skaber dynamik. Hatten af for dygtige landmænd, men det landsskab, der efterlades, kan viber og andre ikke bruge til noget. Der er ikke mad nok,” siger han.
At kragefugle er altædende, er en af grundene til, at de klarer sig bedre. Og så fylder de ekstra meget, fordi de er lidt ”kedelige” fugle, forstået på den måde, at når det er lærkens sang og vibens karakteristiske flugt, vi nyder, lægger vi mest mærke til, at den slags mangler.
På Tipperne ved Ringkøbing Fjord har man faktisk øget ynglesuccesen ved at gøre som Hans Bach foreslår: Skudt flere krager. Men generelt hjælper det ikke, siger Mark Desholm.
”Det viser flere undersøgelser, og et meget stort engelsk studie konkluderer, at det er usandsynligt, at fuglebestande vil være begrænset af kragefugle,” siger han.
For et år siden indgik DOF og Landbrug & Fødevarer et samarbejde for at standse tilbagegangen af danske viber.
Og nu er der mulighed for endnu et samarbejde, mener Hans Bach, der, hvis han kan klare det med sin nye hofte, vil tynde ud i de høje træer i sin mose og mergelgrav, så der kan komme lys og underskov til småfugle.
”Hvis der er et par friske ornitologer, som har lyst til at hjælpe, skal de da være velkomne,” siger Hans Bach.