Med 55.330 stemmer til Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, gik drømmen om et sæde i parlamentet i Berlin i opfyldelse. Hvad betyder det for dig?
Jeg er utrolig glad for, at vi endelig klarede det og nu kommer i Forbundsdagen. Det har været både min fars (afdøde Karl Otto Meyer, red.) og min egen drøm i mange år og er noget, vi har kæmpet hårdt for virkelig længe.
Hvad betyder det for partiet og det danske mindretal?
Vi har i valgkampen oplevet, at fællesskabet i mindretallet er blevet styrket. Man er rykket sammen og har kæmpet, og jeg håber, at det sammenhold nu vil fortsætte. Der kommer jo et delstatsvalg næste år, og der skal vi meget gerne fortsætte med at ride på den her bølge. Og så skal man heller ikke undervurdere, at vores kampagne de seneste uger har sat os på lystavlen i både Tyskland og Danmark på en måde, vi ikke har set før. Nu er vi faktisk i folks bevidsthed både syd og nord for grænsen.
I fik 40 procent af jeres stemmer uden for Sydslesvig – kommer den brede opbakning bag på dig?
Vi plejer også at have stor opbakning i Holsten ved delstatsvalget, men den stærkeste opbakning kommer stadig fra vores egne folk i mindretallet. Men derfor er det jo samtidig skønt, at flertalsbefolkningen også bakker os op.
Et medlem af Forbundsdagen har i gennemsnit fem minutters månedlig tid på talerstolen i Berlin – hvordan veksles det til indflydelse?
Det er ikke tiden på talerstolen, der er afgørende. Det er derimod arbejdet med at danne netværk, der kan give indflydelse. Skal vi sætte noget på dagsordenen eller gennemtrumfe vores politik, så skal vi samarbejde med andre, uanset hvad. Fra talerstolen kan vi problematisere ting, og så skal vi ellers bruge tiden på de netværk, som bliver vores vigtigste kilde til indflydelse.
Ud over begrænset taletid kan jeres forbundsdagsmedlem Stefan Seidler heller ikke stille lovforslag. Får I noget at skulle have sagt?
En af de vigtigste opgaver bliver at samle de slesvig-holstenske forbundsdagsmedlemmer fra de forskellige partier, så vi sammen kan få sat området på dagsordenen. Præcis som de sønderjyske folketingsmedlemmer i sin tid gjorde det i netværket Sønderjysk Allgemeine. Vi har som mindretal en naturlig interesse i, at det går godt for flertalsbefolkningen i området, for vi ved, at når det går dårligt for et flertal, går det ofte endnu værre for mindretallet. Derfor skal vi have ændret på, at vi i Slesvig-Holsten har lave lønninger, høje elpriser og haltende infrastruktur.
Vil mandatet også gavne Danmark og grænselandet?
Helt sikkert. En af vores vigtigste ambitioner er at formidle de løsninger, man har succes med i Danmark, til tyskerne. Det gælder inden for digitalisering, hvor vi jo er oldnordiske i Tyskland. Men også forvaltningskultur og sundhedsvæsenet er områder, hvor tyskerne kan lære af Danmark. I SSW har vi altid været brobyggere, og det kommer vi i endnu højere grad til at være fra Berlin.
Valgkampen er forbi. Hvad skal der ske nu?
Nu begynder det rigtige arbejde. Vi har nået vores mål i valgkampen, men det er først nu, at mindretalspolitikken og et stærkere Slesvig-Holsten skal sættes på dagsordenen i Berlin.
Og for dit eget vedkommende, hvad byder tilværelsen på herfra?
Jeg nedlagde mit mandat i delstatsparlamentet sidste år, fordi min kone var syg. Siden er hun gået bort, og til oktober stopper jeg som landsformand. Den seneste tid har valgkampen fyldt min tilværelse og afledt tankerne, men nu skal jeg finde ud af, hvordan mit liv så skal se ud.