Omkring 5000 danskere er i dag smitsomme med covid-19.
For hver 1000 mennesker, man møder på gaden, vil gennemsnitligt én kunne risikere at smitte en selv. Siden begyndelsen af marts har der blot været mellem nul og fire coronarelaterede dødsfald om dagen. Alle ældre på plejehjem er blevet vaccineret, det samme gælder store dele af sundhedspersonalet. Siden begyndelsen af februar har de daglige smittetal med få undtagelser ligget i intervallet 500-700. Danmark tester 200.000-300.000 personer dagligt – relativt langt flere end andre lande i verden. Selv den mindste smitteopblussen opdages, lokaliseres og isoleres meget hurtigt, som det skete på Københavns vestegn i torsdags, da tre kommuner lukkede daginstitutioner og skoler.
På endnu et pressemøde torsdag eftermiddag lagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og de ledende myndighedseksperter ikke skjul på, at det går rigtig godt med at bekæmpe covid-19 herhjemme – i modsætning til situationen i andre europæiske lande, hvor en tredje bølge er i fuld gang.
Trods de positive tal er et stort politisk flertal for nylig enedes om, at det danske samfund kun langsomt skal genåbnes over de næste to måneder. Først når alle over 50 år er blevet vaccineret, vil man lukke helt op, dog fortsat med restriktioner til langt ind i sommeren, måske endda året ud.
De daglige tal for coronarelaterede dødsfald svarer nu nogenlunde til dødeligheden ved en almindelig sæsoninfluenza. Det skyldes med overvejende sandsynlighed, at 11 procent af befolkningen er blevet vaccineret – primært de ældste og de mest syge, som er i størst fare for at dø eller havne på hospitalets intensivafdelinger.
Antallet af indlagte har indtil nu end ikke været i nærheden af de stigninger, Statens Serum Institut forudså i januar og februar, da man mente, at genåbningen for skoleelever i 0.-4. klasse mest sandsynligt ville føre til 870 indlagte på landets hospitaler midt i april – i går var 207 personer indlagt. Årsagen til den dystre forudsigelse var udbredelsen af den mere smitsomme britiske coronavariant B117. Den er blevet dominerende, helt som instituttet forudså, men der er ikke blevet flere syge.
Kristeligt Dagblad har spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvorfor regeringen vil bruge to måneder på at genåbne samfundet, når antallet af dødsfald nu er nede på det, der ville være i en almindelig sæsoninfluenza, takket være de vacciner, der allerede er givet. Nedlukningen har trods alt store sundhedsmæssige omkostninger på andre områder end corona, og for erhvervslivet lyder regningen på mellem 10 og 15 miliarder kroner månedligt ifølge Finansministeriet og erhvervslivets egne organisationer.
”På rigtig mange områder kan man ikke sammenligne corona med en normal sæsoninfluenza. En af de helt store ting er, at coronaepidemien har potentialet til at gå ud af kontrol meget, meget hurtigt,” svarede Magnus Heunicke på pressemødet.
”Nu og her kan man se rundt i Europa på lande, der har fjernet alle restriktioner, og der er gået meget få uger, før de har været nødt til at lukke ned igen, fordi de kan se en eksplosion i smitten med en tilhørende eksplosion i antallet af indlagte og også en overdødelighed. Så det er der, vi er.”
Direktør Henrik Ullum fra Statens Serum Institut erklærer sig enig med ministeren. Han mener, at covid-19 trods vaccinationerne af de mest udsatte og ældste stadig vil kunne trække ”tunge, tunge spor” i sundhedsvæsenet.
”Det, som vi ikke har snakket så meget om ganske længe, er, at der også er mange, som har mange langtidskonsekvenser efter covid-infektion og har lang tid, hvor de har problemer med åndedræt, træthed og koncentrationsbesvær. Det skal vi også huske på,” siger han.
SSI’s prognoser for smitteudviklingen var ikke kun for pessimistisk i januar. Også de skøn, der blev fremlagt sidste forår, overvurderede konsekvent antallet af smittede, indlagte og døde. Dengang var det primære mål ikke at undgå enhver smitte, men kaos på hospitalerne, som man havde set i Kina og Italien.
Henrik Ullum forklarer, at ligesom i økonomi og meteorologi er det meget komplekse beregninger, hvor man skal tage mange forskellige forhold i betragtning. Derfor har SSI allieret sig med nogle af landets dygtigste forskere på universiteterne i den ekspertgruppe, der regner på modellerne. I forudsigelserne fra januar blev skitseret forskellige scenarier, hvor man forsøgte at tage højde for den større smitsomhed i B117 og befolkningens adfærd.
”Af de scenarier vi fremlagde tidligere på året, er det korrekt, at det er gået som i det gunstigste scenarie, og det skal vi være glade for. Men det er ikke fordi, vi har regnet forkert. Det er fordi det er gået bedre, end det scenarie vi har set som det mest sandsynlige.”
”Hvad er det så, der formentlig er gået bedre? Jeg tror, at vi har fået en sæsoneffekt, der er indtrådt tidligere, end vi havde forudset. Og så må jeg også bare rose den danske befolkning, som har været rigtig god til at holde fast i gode vaner,” siger Henrik Ullum.
Sæsoneffekten er det forhold, at mennesker opholder sig mere udendørs, når vejret bliver godt, og det betyder mindre smittespredning.
Men kan det virkelig tænkes, at Danmark i løbet af en måneds tid ville få en tredje smittebølge som andre europæiske lande, hvis man lukkede helt op, dog med fortsat opfordring til at holde afstand og spritte af? Ville danskerne helt ændre den gode adfærd, hvis der pludseligt blev lukket helt op?
En af dem, der tvivler stærkt på, at det kan gå så galt, er professor, cand. oecon. Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet. Han er ekspert i sundhedsøkonomi.
”Frygten er, at smitten vil brede sig på grund af den engelske variant. Da jeg så listen over, hvornår man vil genåbne forskellige dele af samfundet, tænkte jeg, at nu har partierne i Folketinget accepteret et ekstremt forsigtighedsprincip. Når man ser på udviklingen indtil nu, kan jeg ikke forestille mig, at det skulle være nødvendigt at vente med for eksempel genåbning af indendørs restauranter til den 6. maj,” siger Kjeld Møller Pedersen.
”Man er bange for, at der kan komme en genopblussen af smitten, og at det kan ske hurtigere, end man regner med. Det skal kobles sammen med bekymringen for, om sygehuskapaciteten er til stede. Jeg mener, at vi har en sygehuskapacitet, der kan klare en ret så kraftig genopblusning. Derfor kan bekymringen kun gælde det, at smitten spreder sig hurtigere, end man skulle tro. Den frygt deler jeg ikke.”
Kjeld Møller Pedersen peger på, at forudsigelserne af smitteudviklingen konsekvent har skudt højere, end det er endt med. Indsatsgruppen for covid-19-håndtering, som Statens Serum Institut er en del af, udarbejder hver uge en national og regional risikovurdering.
Sundhedsøkonom, professor Jes Søgaard fra Syddansk Universitet er knapt så kritisk som sin kollega. Han sidder også i den referencegruppe, der rådgiver regeringen.
”Jeg synes, der er proportionalitet i det, man har gjort. Man kunne have valgt at gøre som mange andre nabolande, der lukker temmelig meget ned nu af frygt for en tredje smittebølge. Men der er stadig en fod, der hviler på bremsen,” siger han.
”Jeg tror, at risikoen for, at vi får en kraftig tredje bølge, er relativt lille. Nu er vi oppe på, at 9 ud af 10 nye tilfælde er den britiske variant, og hvis vi lige pludselig får kraftige smitteudbrud tre-fire steder i landet, kan det gå stærkt. Det er den slags overvejelser, man har,” siger Jes Søgaard.
At risikoen for en tredje bølge herhjemme er lille, mener også afdelingslæge Christian Wejse fra Aarhus Universitetshospital, selv om han samtidig kalder det ”et realistisk scenarie.”
”Det kan jo godt være, at det bliver konsekvensen af genoplukningen og af sociale aktiviteter i påsken. Vi har 4000-5000 smitsomme personer i samfundet lige nu (dem, der er testet positive de seneste syv dage), og det er et ganske udmærket afsæt for en ny smittestigning,” siger han.
Ifølge ham kan man først for alvor ”slå gækken løs”, når alle ned til de 50-årige er vaccineret. Hvis man sløjfede alle restriktioner nu, ville man stadig se mere smitte og få flere indlagte, lyder hans vurdering.