Overlæge: ”Det er aldrig børns egen skyld, at de vejer for meget”

Børn med overvægt bliver diskrimineret og udskammet og får at vide, at de skal være motiverede og spise mindre. Men det er helt forkert. Overvægt er en kronisk sygdom og skyldes blandt andet genetisk disposition, siger overlæge Jens-Christian Holm fra Holbæk Sygehus, der i mere end 14 år har hjulpet overvægtige børn og deres familier

Overlæge Jens-Christian Holm i konsultationen i Holbæk. I 14 år har han hjulpet overvægtige børn og deres familier. ”Det påvist i undersøgelser, at børn, der lider af overvægt, har lige så dårlig livskvalitet som børn ramt af kræft. De bliver mobbet og tør ikke gå ind i fællesskabet,” siger Jens-Christian Holm. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.
Overlæge Jens-Christian Holm i konsultationen i Holbæk. I 14 år har han hjulpet overvægtige børn og deres familier. ”Det påvist i undersøgelser, at børn, der lider af overvægt, har lige så dårlig livskvalitet som børn ramt af kræft. De bliver mobbet og tør ikke gå ind i fællesskabet,” siger Jens-Christian Holm. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Rasmus er otte år og går i 2. klasse. Beredvilligt stiller han sig på vægten. Han får også målt højde og taljevidde, inden han lægger sig på briksen. Assistent Maya Gede lægger blodtryksmåleren om hans højre arm.

Ved skrivebordet i konsultationen på Holbæk Sygehus sidder børnelæge Jens-Christian Holm klar til at stille Rasmus og hans far 110 spørgsmål om kostvaner, skærmforbrug og drillerier. Svarene bliver tastet ind på computeren.

Rasmus cykler to kilometer til skole hver dag, han får havregryn og mælk til morgenmad. Han spiser majs ved 10-tiden, men glemmer ofte at spise sin madpakke.

Sådan var det ikke for to år siden, da Rasmus og hans far første gang kom i konsultationen. Den dengang seksårige dreng var så godt i stand, at den praktiserende læge foreslog et forløb hos børnelægen i Holbæk. Siden har Rasmus’ far, Torben, været på livsstils-kursus, og familien på fire har ændret kost- og motions-vaner.

”Jeg følte ikke, at der var nogen i klassen, der kunne lide mig. Jeg havde ikke rigtig nogen venner,” siger Rasmus, der samtidig understreger, at han aldrig er blevet direkte mobbet.

”Jeg følte mig bare udenfor. Jeg turde ikke gå hen til de andre. Sådan har jeg det ikke længere. Jeg har mange kammerater og spiller fodbold,” fortæller Rasmus.

Det falder ham ikke svært at leve med vægtbehandlingen, der begrænser fastfood og slik og pålægger ham en aktiv livsstil med sport, cykling og lange gåture.

”Det er ikke noget, jeg tænker over. Jeg vil ikke være tyk,” siger Rasmus, og hans far fortæller, at sønnen har fået meget mere selvtillid de seneste to år.

Jens-Christian Holm konkluderer, at alt er fint. Rasmus og familien overholder behandlingsplanen til punkt og prikke. Den otteårige dreng er i dag normalvægtig. Eneste lille anmærkning fra lægen er, at familien bør gå over til minimælk i stedet for letmælk.

Jens-Christian Holm er ph.d. og forskningsansvarlig overlæge på enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus, og han er også kendt fra tv-udsendelserne ”Generation XL” på DR om overvægtige børns kamp for at tabe sig.

De seneste knap 14 år har 4000 børn været igennem et forløb på klinikken i Holbæk, og samtidig er 70 kommuner i Danmark blevet så inspireret af metoden, at de har indført den såkaldte Holbæk-model som et kommunalt tilbud. Ifølge forskningsenheden på Holbæk Sygehus medfører behandlingen vægttab hos op til 85 procent af børnene. Projektet fik for et par år siden kritik af sundhedseksperter i JyllandsPosten, der mente, at Jens-Christian Holm overdrev de positive resultater. Nu skal et lodtrækningsforsøg teste metoden. Forskningsenheden har i 2019 modtaget midler fra Danmarks Frie Forskningsfond til et randomiseret, kontrolleret forsøg.

Hver 10. barn er i dag moderat eller svært overvægtige. På klinikken i Holbæk behandles børn helt ned fra 2 år og op til 18 år. De fleste er svært overvægtige, og en del har allerede lidelser som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, søvnapnø eller forstadier til type 2-diabetes.

Jens-Christian Holm er iført træsko og hvid kittel og taler passioneret og hurtigt. Ud over at være overlæge på Holbæk Sygehus driver han det private behandlingstilbud Dr Holm.

Han betegner det som et brud på lægeløftet, at overvægtige børn i mange tilfælde ikke tilbydes behandling. Hans mål er at få overvægt anerkendt som en kronisk sygdom. Samtidig er han meget optaget af en pædagogik, der indebærer, at behandlere og forældre skal sætte tydelige grænser for børnene.

Jens-Christian Holm skriver og tegner på et stykke A4papir for at understrege sine pointer.

”De børn, vi ser, kommer med alle mulige former for diskrimination, nederlag og ydmygelse. Den lidelse skaber modstand mod forandringer. Jeg havde for år tilbage en 14-årig patient, som kom fra et opholdssted. Hun havde en indlæring i sit liv. ’Voksne svigter mig’. Efter fem minutters konsultation spurgte hun i en lettere ophidset tone, hvad pokker hun skulle bruge mig til. Jeg svarede helt neutralt, men direkte, at hun skulle tale pænt til mig. Hun fulgte vores behandling de næste to år. Hvis man forstår at sætte grænser og tilbyder kompetent behandling, så giver man patienterne de redskaber, der skal til for at mestre og magte overvægt,” siger Jens-Christian Holm.

Han fortæller, at de børn, han møder, næsten altid har en intuitiv fornemmelse af, at de vil få et bedre liv, hvis de taber sig.

”Det er påvist i undersøgelser, at børn, der lider af overvægt, har lige så dårlig livskvalitet som børn ramt af kræft. De bliver mobbet og tør ikke gå ind i fællesskabet. Forestil dig at være en ung mand på 16 år, veje 116 kilo og have strækmærker. Hvilken ung kvinde vil have dig? Det kan godt være, at vi har smukke tanker om, at der er plads til alle. Men det er der bare ikke helt i virkeligheden. Det er en eksistenstruende tilstand at være et menneske med overvægt. Det er så unfair, når man argumenterer for, at det er børnenes og familiernes egen skyld,” lyder det fra Jens-Christian Holm.

Ikke sjældent møder han børn og unge, der har mistet livslysten på grund af deres vægt.

Blandt dem er den i dag 19-årige Julie, der sluttede et forløb hos Jens-Christian Holm sidste år efter at være kommet i konsulationen et par gange om året gennem fire år. Da hun var 14 år, blev hun indlagt på en psykiatrisk afdeling efter at have taget en overdosis piller.

”Da jeg kom i 7. klasse, begyndte jeg at tænke på, hvordan jeg så ud. Jeg var overvægtig, men ikke i den voldsomme ende. Jeg følte mig rigtig tyk og tænkte næsten ikke på andet,” fortæller Julie.

Efter indlæggelsen blev hun henvist til vægtprogrammet i Holbæk.

”Vi ændrede kosten i familien og spiste flere grøntsager og mere groft brød, der mættede,” fortæller Julie.

Hun tabte sig dog først for alvor, da hun kom på efterskole.

”Her fik jeg for første gang rigtige venner. Jeg tror, at jeg tabte mig, fordi jeg kom ind i et miljø, hvor jeg var glad for at være. Det er vigtigt at være psykisk klar til at tabe sig. Hvis man har det dårligt psykisk, er det svært at overskue at ændre kost og motion,” siger hun.

Julie er i dag normalvægtig og overbevist om, at forløbet på Holbæk Sygehus har hjulpet hende.

I konsultationen tegner Jens-Christian Holm igen streger på papiret, mens han fortæller om et museforsøg, hvor de røde mus fik den kost, en mus behøver for at leve. Så tog man en anden gruppe genetisk identiske mus, de blå mus, og gav dem fem procent mindre føde, end de behøver. De mus, som sultede, øgede deres fedtmasse mere end de mus, der fik tilstrækkelig med føde.

”Kroppen sparer på alle almindelige fysiologiske funktioner, fordi den tror, der er hungersnød, og det gælder om at sikre sig ekstra depoter. Kroppen forsøger at bevare sin fedtmasse. Det er derfor, det ikke duer at gå på slankekur,” siger Jens-Christian Holm.

I stedet for slankekure får patienterne en detaljeret og skræddersyet plan, som indeholder 15-20 punkter med blandt andet anvisninger om kost, motion og skærmtid. Barnet skal spise regelmæssigt til alle hovedmåltider og være mæt med måde. Hvis barnet bliver for sultent, risikerer man, at kroppen aktivt vil bevare sin fedtmasse, og at stofskiftet sænkes.

Jens-Christian Holm underbygger sine pointer ved at stille spørgsmål for tjekke, om man er med. Han spørger journalisten: ”Er det vigtigt at være motiveret for at tabe sig?”.

”Ja”, lyder svaret.

”Forkert. Så har du ikke forstået det. De fleste tror, at motivation er nøglen til vægttab. Men den opfattelse ødelægger patienterne og fører til skyld, skam og selvbebrejdelse, fordi man lægger ansvaret for behandlingen over på den enkelte. Det er unfair, når overvægt hænger sammen med genetisk disposition og et hormonelt system, der aktivt forsvarer og bevarer fedtmassen.”

Jens-Christian Holm fortsætter med et spørgsmål til fotografen:

”Julie, du har blå øjne. Er det din egen skyld, at du har blå øjne? Nej. Vi er nemlig ikke selv herre over vores genetik. Når fotomodeller mener, at overvægtige er latterlige, så har de ikke forstået, hvor ekstremt heldige de er at have et udseende, som samfundet mener er attraktivt. Det er den fordømmelse af overvægt, som jeg kæmper mod hver dag,” forklarer Jens-Christian Holm, inden en ny patient træder ind i konsultationen.

Rasmus og hans far optræder med fornavne, da de ikke ønsker at blive genkendt. Julies navn er ændret, men hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.