Prøv avisen

Det er beboerdemokratiets vilkår at diskutere juletræ

Historisk set har der været stor mangel på bibler i Kina, men siden bogen blev lovlig i 1988, har de fleste kinesere haft mulighed for at anskaffe sig et eksemplar. - Foto: Morten Germund Denmark

I takt med at flere nydanskere blander sig i det lokale demokrati, vil der opstå lokale konflikter om danske traditioner

Den 62-årige efterlønner og bestyrelsesformand Karin Leegaard Hansen fra boligområdet Egedalsvænge i Nordsjælland er blevet bombarderet med pressehenvendelser de seneste dage. Tv-journalister er rykket ud på græsplænerne mellem boligblokkene for at fortælle, hvordan et lille flertal på fem muslimer ud af ni medlemmer i afdelingsbestyrelsen har afslået at bevilge penge til det årlige juletræ, mens de samtidig har givet 60.000 kroner til en eid-fest.

I går endte sagen så med, at en privatperson donerede 7000 kroner, så boligforeningen nu kan købe et juletræ. Et tilbud, beboerformanden har accepteret.

LÆS OGSÅ: En drypvis islamisering. Afskaffelse af dansk juletradition er ikke en udvikling, men en afvikling

Men hele sagen er trist. Vi ryger i medierne og får dårlig omtale af vores bebyggelse. Egedalsvænge er et godt sted at bo, og der har altid været et godt samarbejde mellem danskere og indvandrere, siger Karin Leegaard Hansen.

Det gode samarbejde ændrede dog karakter, da en gruppe mere kompromisløse unge mænd blev valgt ind i afdelingsbestyrelsen ved en velbesøgt generalforsamling den 27. september i år. Siden stemte denne gruppe mod beslutningen om at købe et juletræ.

Det positive ved de seneste dages omtale er det styrkede fællesskab. Jeg har aldrig fået så mange henvendelser fra både danskere og nydanskere i Egedalsvænge, der vil fejre jul og eid, siger Karin Leegaard Hansen.

Egedal Kirke ligger kun få hundrede meter fra bebyggelsen, og sognepræst Jørgen Kvist har ofte sin gang i Egedalsvænge. Han forklarer, at området har sociale problemer. Samtidig er det præget af en stor gruppe nydanskere, som gerne vil integreres og følge danske traditioner. For eksempel deltog flere nydanskere fra Egedalsvænge, da Folkekirkens Nødhjælp tidligere på året samlede ind.

Men en lille gruppe muslimer er gået ind i afdelingsbestyrelsen. De har taget det bedste fra demokratiet ved at få magten, men de har glemt, at magten også indebærer, at man skal lytte til andre, forklarer Jørgen Kvist.

På landsplan er deciderede konflikter om juletræer og andre kulturelle symboler sjældne, men de forekommer, lyder det fra Danmarks Almene Boliger, der repræsenterer 560.000 lejeboliger. For tre år siden oplevede bebyggelsen Tåstrupgård på Københavns vestegn for eksempel, at en gruppe nyvalgte medlemmer i afdelingsbestyrelsen krævede totalt forbud mod alkohol i områdets fælleslokaler.

Vi fik en dialog i bestyrelsen og mellem beboerne, og forslaget blev trukket tilbage. Jeg drikker ikke selv, men jeg var imod forslaget, for vi bor sammen med andre, der gerne vil nyde alkohol. Forslaget skabte en lokal debat om, hvordan man tager hensyn til hinanden, og det var faktisk positivt, siger næstformand i Tåstrupgårds afdelingsbestyrelse Mustafa Tayibi, der har marokkansk baggrund.

Han finder det meget uheldigt, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i Kokkedal ikke tager hensyn til det mindretal, som gerne vil fejre jul.

Formanden for Danmarks Almene Boliger, Palle Adamsen, pointerer, at bestyrelsen i Egedalsvænge er demokratisk valg og har ret til at handle, som den gør.

Men det er ikke klog politik, at flertallet ikke tager hensyn til mindretallet. Generelt er det dog ikke mit indtryk, at beboerdemokratiet er blevet en kulturel kampplads. Omvendt er konflikter som den i Egedalsvænge demokratiets vilkår. Vi ønsker, at alle etniske grupper kobler sig på de kulturelle og demokratiske spilleregler i Danmark, og det giver nogle gange udfordringer også om værdimæssige spørgsmål, siger Palle Adamsen.

Professor Garbi Schmidt fra Roskilde Universitet, der forsker i kulturmødet mellem danskere og nydanskere, er ikke i tvivl om, at diskussioner om kulturelle symboler som julemad og badeforhæng er kommet for at blive:

Det er en del af kulturmødet, som vi nok skal vænne os til. Men det er også en del af en demokratisk proces, siger Garbi Schmidt.

Hun pointerer, at kravet om tolerance også gælder nydanskere:

Mange muslimer sætter pris på, at man fra den ikke-muslimske majoritets side tager hensyn til muslimske helligdage og værdier. Det er absolut klædeligt, når tolerancen og forståelsen også går den anden vej.