Det er bedre for klimaet, men alligevel dropper danskerne at køre med bus og tog. Hvorfor?

Mens politikerne taler om grøn omstilling, er passagertallet i busser og tog faldet med 10-15 procent siden 2019. Udviklingen skyldes både pandemien og prisstigninger på kollektiv transport

”Jeg har selv bil, men vil gerne køre i tog. Det er blevet meget dyrere de senere år. Det er som om, den offentlige transport er blevet glemt i klimadebatten,” siger Poul Erik Rosenberg Jespersen. Illustration: Rasmus Juul.
”Jeg har selv bil, men vil gerne køre i tog. Det er blevet meget dyrere de senere år. Det er som om, den offentlige transport er blevet glemt i klimadebatten,” siger Poul Erik Rosenberg Jespersen. Illustration: Rasmus Juul. .

Turistguide Poul Erik Rosenberg Jespersen fra Vamdrup syd for Kolding vil helst tage toget, når han skal på arbejde i Odense, Aarhus eller København. Men det er blevet markant dyrere de senere år. For fem år siden kostede det cirka 100 kroner at komme fra Vamdrup til Odense med tog, men efter at DSB indførte en såkaldt pristilpasning, skal han betale 150 kroner for billetten. Poul Erik Rosenberg Jespersen har gemt et gammelt klippekort fra 2013, og det viser, at et klip fra Vamdrup til København dengang kostede 258 kroner. I dag bliver han trukket 393 kroner på rejsekortet for samme tur.

”Jeg har selv bil, men vil gerne køre i tog. Det er blevet meget dyrere de senere år. Det er som om, den offentlige transport er blevet glemt i klimadebatten,” siger Poul Erik Rosenberg Jespersen med henvisning til, at transport fra person- og lastbiler står for en tredjedel af Danmarks CO2-udledning.

Den 60-årige turistguide undrer sig over, at politikerne næsten udelukkende taler om elbiler i klimadebatten.

”Der tales næsten ikke om samkørsel, delebiler og den kollektive transport. Spørgsmålet er, om samfundet overhovedet er villig til at understøtte en adfærd, hvor flere bruger bus og tog,” siger Poul Erik Rosenberg Jespersen.

Projektleder Hjalmar Christiansen fra Division for Transport på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) betegner det som ”indiskutabelt”, at den kollektive trafik befinder sig i en alvorlig krise.

Ifølge Transportministeriet lå passagertallet for busser og tog i september 2021 10-15 procent under niveauet for september 2019 – altså før corona. Det er i særlig grad passagererne i S-tog, der ikke er vendt tilbage, mens næsten alle passagerer er tilbage i togene, der krydser Storebælt. Samtidig er antallet af personbiler vokset med 600.000 de sidste 10 år, og en opgørelse fra Vejdirektoratet viser, at trafikken på motorveje er steget 4,7 procent i september 2021 sammenlignet med september 2019.

”Man må spørge, om den kollektive trafik overhovedet er en del af regeringens strategi. Den aktuelle krise skyldes først og fremmest corona, fordi vi under pandemien blev advaret mod at tage offentlig transport. Men selvom restriktionerne nu er ophævet, er det langt fra sikkert, at alle passagerer vender tilbage,” forklarer Hjalmar Christiansen.

Priserne på kollektiv transport er styret af et svært gennemskueligt takstsystem, hvor priser varierer i forskellige takstzoner og landsdele. Generelt er priserne på bus og tog steget med op mod en tredjedel siden 2009, mens priserne på at købe og bruge en bil kun er steget med omkring en tiendedel, viser et prisindeks fra Danmarks Statistik.

Kollektiv transport er et nicheprodukt

Otto Anker Nielsen, professor og leder af Division for Transport på Danmarks Tekniske Universitet, betegnede tidligere på året i et interview i fagbladet Ingeniøren den kollektive transport som noget, der efterhånden nærmer sig en slags nicheprodukt:

”Det er et paradoks, for der har været investeret enormt meget i kollektiv transport. Men mange af de beslutninger, politikerne har truffet, er gået galt eller er slet ikke i mål. De steder, hvor der er størst efterspørgsel, er der ikke nok udbud af kollektiv transport. Samtidig er befolkningen blevet rigere, så mange flere har råd til at købe en bil,” siger Otto Anker Nielsen.

Professoren fremhæver, at tiden efter corona kan være en god anledning til nytænkning.

”Det kunne være en takstreform, så priserne blev mere hensigtsmæssige. Man kunne for eksempel hæve priserne lidt på de korte ture, hvor man gerne vil have flere til at cykle, og så gøre de længere ture billigere,” siger Otto Anker Nielsen.

Desuden mener han, at samkørsel og delebiler i tyndt befolkede dele af landet kan være en del af løsningen.

På Christiansborg er Enhedslisten et af de partier, der i årevis har råbt op om den kollektive trafiks trængsler.

”Jeg plejer at sige, at Banedanmark mere eller mindre er brudt sammen med store forsinkelser af togdriften til følge. Når folk oplever, at offentlig transport er blevet dyrere, og der desuden er forsinkelser, så vælger de bilen. Der er blevet færre passagerer som følge af covid-19, men krisen var også i gang inden pandemien,” siger Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested.

Markante forbedringer er på vej

Transportminister Benny Engelbrecht (S) betegner den kollektive trafiks krise som et udslag af årtiers forkerte beslutninger og manglende vedligeholdelse af togdriften. Han peger på, at der vil komme markante forbedringer de kommende år på grund af den såkaldte infrastrukturaftale, som blev indgået mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget før sommerferien. Aftalen afsætter blandt andet 12,5 milliarder kroner til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen de kommende 13 år. Samtidig blev det besluttet at nedsætte et takstudvalg, der skal se på, hvordan nye priser på bus og tog kan få flere bilister over i den kollektive transport.

”Fornyelsen af signalsystemet har været forsinket, og det betyder hyppige aflysninger og forsinkelser af især S-tog. Heldigvis regner vi med, at S-togenes nye signalsystem er på plads ved årsskiftet 2022-23. IC3-togene er utidssvarende. Derfor glæder vi os til de nye tog, hvoraf de første kommer i brug i 2024. Men i øjeblikket må borgerne væbne sig med tålmodighed,” siger Benny Engelbrecht.

Transportministeren fastholder, at kollektiv trafik er en hjørnesten i indsatsen for at reducere CO2-udslippet.

”I blandt andet Esbjerg og Herning har man indført elbusser i stedet for de gamle dieselbusser. Det er den slags eksempler, som viser, at man også uden for de større byer kan vægte ægte grønne løsninger,” lyder det fra Benny Engelbrecht.