Det er blevet moderne at tale om dannelse på Christiansborg

Fra begge politiske fløje tales der i stigende grad om dannelse. Men dannelsesidealer fødes ikke på Folketingets talerstol, mener professor

Alex Vanopslaghs tale i torsdags i forbindelse med Folketingets åbningsdebat er blevet rost af både røde og blå politikere. Vi bør gøre dannelse til det altoverskyggende formål i folkeskolen, mener han.
Alex Vanopslaghs tale i torsdags i forbindelse med Folketingets åbningsdebat er blevet rost af både røde og blå politikere. Vi bør gøre dannelse til det altoverskyggende formål i folkeskolen, mener han. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Det er ikke mange måneder siden, at de vigtigste diskussioner på Slotsholmen stadig handlede om epidemikontrol, mundbind og vaccineleverancer. Men i skrivende stund virker corona mere som en ond drøm end som et akut problem, og i mellemtiden er et nyt og mere abstrakt emne begyndt at fylde stadig mere på politikernes lystavle.

Begrebet dannelse er nemlig i de seneste uger opstået som et slags nyt politisk slagord, som både røde og blå politikere bruger i debatter om alt fra medier og folkeskole til manglen på faglærte og overproduktionen af akademikere.

Det hidtidige højdepunkt var under torsdagens åbningsdebat i Folketinget, hvor Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, lagde ud med at sige, at han denne gang ville afstå sig fra at tale om ”lavere skatter, mere frihed, velfærd på borgernes præmisser og selvfølgelig alle de unoder, der kommer fra regeringens side.”

I stedet skulle hans tale, der efterfølgende blev rost af både røde og blå politikere, bruges på den ”mistrivsel, stress og angst, som mange unge – ja selv børn – døjer med.”

Ifølge Vanopslagh er der ”en stigende konsensus om, at unges mistrivsel skulle skyldes for mange krav til karakterer, test og faglighed”. Men sådan forholder det sig ikke, mener han. For ham at se bunder problemerne i det ”dannelsestab, vi ser i i hele den vestlige verden.”

Til Kristeligt Dagblad siger han, at politikerne derfor ”bør gøre dannelse til det altoverskyggende formål i folkeskolen.”

”Vores uddannelsessystem er præget af abstrakte krav om, at vi skal være innovative, omstillingsparate og formidlingsdygtige i stedet for at få basale færdigheder og viden om, hvilket samfund vi er en del af, og hvad det vil sige at være et menneske. Jeg ser gerne, at vi ser en oprustning på det punkt.”

Kan man skabe et nyt dannelsesideal med politik?

”Man kan forsøge. Det er for eksempel mærkeligt, at vi som det eneste land i den vestlige verden ikke har et nationalt pensum, som alle elever skal igennem. Det tror jeg godt, at man kunne definere politisk med hjælp fra gode folk.”

Konsekvensen ved dannelsestabet er ifølge Vanopslagh, at ”vi som individer i samfundet er blevet så frigjorte, løsrevne og rodløse, at vi har svært ved at navigere i tilværelsen.”

”Livet bliver mere besværligt, når man ikke ved, hvad man er rundet af, og derfor risikerer man at blive ekstremt selvoptaget. En åndløs individualisme kan gøre meget mere ondt end godt,” siger han.

Ansigtsløft til folkeskolen

Alex Vanopslaghs borgerlige ord er det seneste indspark i den dannelsesdebat, der er begyndt at fylde mere og mere på Christiansborg. I den seneste tid har også De Konservative, Radikale, SF og DF luftet tanker om at give et ansigtsløft til folkeskolen, hvor de gennemgående overskrifter er mere frihed, dannelse og især praksisfaglighed.

Også undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har stemplet ind i debatten. I et interview med Kristeligt Dagblad i september sagde hun, at der er brug for ”en grundlæggende forandring af vores opfattelse af, hvad vores børn og unge skal dannes til”.

”Det handler ikke kun om at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Det handler også om, at dem, der bliver cand.mag. i tysk og græsk, skal have et bredere dannelsesfundament som menneske,” lød det fra ministeren med henvisning til regeringens ambition om at få flere unge til at tage en faglært uddannelse.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte endnu mere om regeringens planer, da hun afrundede afslutningsdebatten sent torsdag aften.

”Jeg tror på, at vi i fællesskab kan bygge videre oven på en god folkeskole med mere fokus på de praktiske fag. (...) Jeg tror på mere frihed til faglighed og dannelse. Men også på læren om det oldgræske, religionsforståelse, kristendom, historie og alt det andet, som vi ikke kan måle på.”

Kirken spiller en rolle

Dermed ser det ud til, at der er opstået et slags skolepolitisk dannelsesmomentum på Christiansborg. Ifølge Kristeligt Dagblads kilder vil undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil indkalde til forhandlinger om folkeskolen senere på efteråret.

Alexander von Oettingen er dr.pæd. i pædagogik og rektor på professionshøjskolen UC Syd. Han mener godt, at man som politiker kan være med til at promovere bestemte dannelsesidealer fra Christiansborg.

”Men ordene vil kun få en gennemslagskraft, hvis der følger institutionelle greb med. For eksempel, hvis man beslutter sig for, at håndværk og design skal have samme betydning som dansk og matematik.”

Han understreger dog, at dannelses-idealer helt grundlæggende ”ikke laves fra Christiansborg.”

”De skabes i den måde, vi lever sammen på i civilsamfundet. Kirken, erhvervslivet, uddannelsesverdenen og videnskaben spiller også ind. Men det betyder ikke, at politikerne ikke kan sætte det på dagsordenen fra talerstolen. Men det politiske system er én stemme blandt mange andre.”