Hvis man så ordentligt efter, kunne man i en rød sky fra romerlys for få dage siden på Rønninge Rasteplads på Fyn spotte fodboldtrøjer i gule, blå og hvide farver. På vej hjem fra to forskellige kampe i Jylland var busser med henholdsvis FCK-fans og Brøndbyfans stødt på hinanden. Det førte til voldelige sammenstød og slagsmål. Og det var bestemt ikke første gang.
I den seneste tid er konfrontationerne mellem de to hold taget til. For kun få uger siden var der ligeledes sammenstød mellem de to klubbers fangrupper, da FCK spillede Champions League-kamp i Dortmund. Men det er ikke kun, når de to storkøbenhavnske klubber spiller, at der opstår uro. Det er også begyndt at ske til landsholdskampe, som ellers er kendt for at være særligt fredelige.
Det har fået flere fans til at udtale sig i medierne om, at de føler sig utrygge og overvejer ikke længere at komme på stadion. Det billede kan Rasmus Augustesen, der er fan af Brøndby gennem mange år, godt genkende. Han er selv så bekymret over udviklingen, at han tog initiativ til en indsamling til FCK-fans efter optøjer, hvorunder Brøndbyfans havde truet en FCK-fan til at tage sin holdtrøje af.
“Fællesskabet er truet. Det er, som om der er sket en forråelse. Vi skal ikke acceptere, at man ikke kan tage til fodboldkamp uden at frygte, at der ryger en fyldt dåseøl i hovedet på en, eller at man skal overveje, om man kan tage sit barn med til en kamp,” siger Rasmus Augustesen.
Også ifølge Morten Bruun, der er fodboldkommentator og tidligere fodboldspiller, står det slemt til.
“Det store fællesskaber er truet af, at der er et mindre fællesskab, som interesserer sig for noget andet end bare fodbold. Det truer fællesskabet, fordi det kan gøre, at nogen simpelthen undgår at komme på stadion,” siger han.
“Jeg tænker, at det især er fodboldens omdømme, der er på spil. Og det truer jo fodbolden helt generelt. Fodbolden lever jo af, at der er interessenter, der vil skyde penge i. Og jeg tror da nok, jeg ville tænke mig om en ekstra gang, hvis jeg var sponsor, der eksempelvis skulle vælge mellem fodbold og håndbold, for hvad vil man gerne associeres med,” siger han.
Men Morten Bruun henviser samtidig til, at der ikke har været et fald i antallet af tilskuere. Faktisk tværtimod. Især til superligakampene er der flere tilskuere, end der har været længe. Han understreger også, at det er meget sjældent, at uskyldige bliver indblandet i optøjerne.
“Min erfaring er, at man langt hen ad vejen godt kan undgå de her slagsmål. Men det er jo stadig et stort problem. Man skal både kunne gå højre og venstre rundt om et stadion uden at risikere at blive en del af noget som helst,” siger han.
Det lille fællesskab i det store
Selvom Rasmus Augustesen mener, at fællesskabet er truet, mener han ikke, at man ikke sådan lige kan ryste fodboldkulturen af pinden. Det mener han, at fællesskabet omkring fodbold er alt for stærkt til.
“Vi kan være fælles om en sport på tværs af, hvem man er. Om du er direktørsøn eller vejarbejder, så bliver der ikke set skævt til dig. Det giver en følelse af sammenhold og passion, og det giver venskaber på tværs af sociale skel,” siger han og fortsætter:
“Men jeg synes, der er sket et større overlap mellem de stemningsskabende fans og de hardcore miljøer, end jeg har set førhen.”
Svend Aage Madsen, der er psykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed, fortæller, at det lille fællesskab, der ødelægger det for det store fællesskab, paradoksalt nok selv jagter følelsen af fællesskab. Han fortæller, at det især er mænd, der ikke er en del af andre fællesskaber, der er tilbøjelige til at søge mod hooligan-fællesskaber.
“De her hooligan-fællesskaber består af det, som man kan kalde angry white men. Det er marginaliserede mænd, som har så mange aggressioner i sig, at de har svært ved at blive en del af andre fællesskaber,” siger han.
Han mener, at de voldelige fællesskaber sådan set kunne opstå i alle mulige forbindelser, men at de opstår i forbindelse med fodbold, fordi der historisk set er et stort fællesskab for mænd inden for fodbold.
“Det er jo også tendenser, vi ser andre steder. Mænd, der stormer kongressen i USA, og mænd, der demonstrerer mod mundbind. Det hænger sammen med den udvikling, mænd går igennem i vores tid, hvor de er sat tilbage i forhold til kvinder, når det kommer til uddannelse og nære relationer” siger han.
Derfor er det heller ikke tilfældigt, at hooligan-miljøerne stort set udelukkende består af mænd.
“Det handler om, hvem der er gode til at etablere sociale relationer. Og det er kvinder langt bedre til end mænd. Kvinder har historisk set taget sig af familien og sociale sammenkomster,” fortæller han.
Selvom det er godt at sætte fokus på den negative adfærd, mener Rasmus Augustesen dog også, at det kan være med til at skabe utryghed. Han påpeger, at vi skal huske, at der er tale om det lille fællesskab i det store.
“At vi har sociale medier, og at alle har et talerør, har en større indvirkning end før i tiden. Det er et problem, der altid har været, men der er yderligere fokus på det lige nu. Det er godt, men det skaber også utryghed. Vi skal bare huske på, at det er et fåtal.”