”Det er dybt godnat at sammenligne forårets smittetal med de tal, vi måler nu”

Det er fejlagtigt, når medierne sammenligner antal af smittede i foråret med antal af smittede nu. Man burde ikke sammenholde tallene, lyder det fra ekspert

Ifølge professoren burde medierne slet ikke sammenligne tallene. Man leder mere nu, end man gjorde i foråret, og derfor finder man også mere. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Coronapandemien er under opblussen i Danmark. I takt med at smittetallene vokser, strammes corona-restriktionerne, og forbud, der før var lokale, gælder nu i hele landet.

Vurderer man udelukkende situationen på baggrund af de overskrifter, som lige nu dominerer mediernes forsider og tophistorier, er der tilsyneladende grund til bekymring. Således fremgår det flere steder, at man nu ser den ”største danske stigning i tre måneder”, at ”smittetal stiger overalt i landet”, og fredagen i sidste uge markerede med 589 nye tilfælde det højeste antal nye smitteregistreringer målt, siden pandemien kom til landet i foråret.

Men giver overskrifterne et retvisende billede af situationen? Det mener Søren Riis Paludan, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, ikke.

”Det er dybt godnat at sammenligne tallene fra foråret med dem, vi måler nu, men det er der selvfølgelig ikke mange overskrifter i. Det er simpelthen fejlagtigt, og det kan man jo også se i, at der lige nu ikke er så mange indlagte, som der var i foråret.”

Ifølge professoren burde medierne slet ikke sammenligne tallene.

”Man leder mere, og derfor finder man mere. Derfor kommer vi aldrig til at vide, hvad smittetallet reelt set er nu i forhold til i foråret,” siger han og opstiller en forklarende analog:

”Vi kan sammenligne det med spørgsmålet: er der flere mus i skoven end sidste år? Sidste efterår satte vi 10 mand ud i skoven for at kigge i 10 minutter. De fandt 10 mus. Året efter sætter vi 1000 mænd ud i tre dage, og de finder selvfølgelig langt flere end 10 mus. Man kan konkludere, at der er flere, der har kigget, m

en man kan ikke konkludere, om der reelt set var flere mus end året før.”

Det samme mener Christian Weis, der forsker i infektionssygdomme og global sundhed på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

”Tallene er meget, meget svære at sammenligne, fordi tallene lige nu er på en baggrund af, at man tester 50.000 om dagen, og tallene i foråret var på en baggrund af, at man i starten testede omkring 1000 om dagen,” lyder det fra lektoren.

Søren Riis Paludan peger dog på, at selvom man ikke kan sammenligne smittetilfælde fra forår og efterår, kan man godt sammenligne tal fra de senere måneder, hvor man har testet på et sammenligneligt niveau og ud fra de samme kriterier.

”Den stigning af smittetilfælde, man har set i løbet af de seneste par uger – efter sommerferien, dybest set – den er reel.”

I tråd med Søren Riis Paludan understreger Christian Weis ligeledes, at selvom situationen ikke ser ud, som den gjorde i foråret, så er stigningen i antal smittede, der er målt de seneste par måneder, et faktum. Der kan dag for dag iagttages en stigning i antallet, der testes positive for corona, og det afspejler, at en voksende del af befolkningen smittes i disse uger.

Alligevel mener Søren Riis Paludan ikke, at der er grund til overbekymring, selvom det generelle indtryk er et andet, hvis man kaster et blik på overskriftsniveau i landets medier.

”Det øgede antal af smittede nu i forhold til i foråret skyldes som sagt delvist, at man tester mere. Selvfølgelig ville det være bedre, hvis ikke vi havde corona, men så længe vi tager vores forholdsregler med afstand og hygiejne og sørger for, at forsamlingsforbuddet ligger omkring 50, mens udbruddet står på, så tror jeg ikke, at smitten stikker af.”

Ville det give mening at bruge procenter (antal smittede sat i forhold til antal testede) for at gøre tallene sammenlignelige?

Både ja og nej. Man kan jo lave positive tests versus antal af tests, men den holder heller ikke 100 procent, fordi vi i foråret kun testede de personer, som kom ind med symptomer. Nu tester vi jo også nære kontakter til personer med symptomer, så det er forskellige grupper af individer, vi tester, og derfor er det umuligt at sammenligne.”