Prøv avisen

Det er en myte, at drenge er dårligere til at lære end piger

I dag betegnes drengene som folkeskolens tabere, og deres faglige problemer forklares med, at drenges hjerner er senere udviklet end pigers. Det er både forkert og kan være skadeligt, mener forskere. Foto: colourbox.com

For 100 år siden var det pigerne, der ikke duede i skolen. I dag er det drengene, og den form for stempling skader deres mulighed for at få en uddannelse

I begyndelsen af 1900-tallet viste undersøgelser, at piger var helt umulige til matematik og i det hele taget havde svært ved at klare skolens krav. Dengang var forklaringen, at pigehjerner var mindre udviklede end drengehjerner. I dag betegnes drengene som folkeskolens tabere, og deres faglige problemer forklares med, at drenges hjerner er senere udviklet end pigers.

LÆS OGSÅ: Små marginaler skiller pigehjerner og drengehjerner

Den slags negative forventninger har det med at skabe tilsvarende resultater, lyder advarslen nu. Den kommer blandt andet fra professor Dorte Marie Søndergaard fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der mener, at stemplingen af drenge formindsker deres chancer for at få en uddannelse.

Går du 100 år tilbage i tiden, lød fortællingen om køn og hjerner omvendt. Dengang kunne piger kokettere med, at de var dårlige til det faglige. I dag kan drenge finde på at prale af, at de er dumme til det faglige, for så er de rigtige drenge, siger Dorte Marie Søndergaard, som mener, at opfattelsen af de umulige drenge kommer til at påvirke både børn, forældre og lærere:

Bestræbelsen på at skabe alle drenge som ens og alle piger som ens kommer til at hæmme ambitionerne om uddannelse til alle. Historien om hjernerne må jo enten falde ud til drengenes eller pigernes fordel, når de nu absolut skal være forskellige. Og eksperternes historier påvirker både børn, læreres og forældres måder at gøre tingene på, siger Dorte Marie Søndergaard.

Hjerneforskeren Christian Gerlach fra Syddansk Universitet mener heller ikke, at myten om de stakkels drenge, der er begrænset af deres hjernemæssige udvikling, svarer til virkeligheden. Han fremhæver, at der ikke er videnskabeligt belæg for tesen om, at drenge og piger lærer forskelligt i skolen.

Pigernes hjerneudvikling er gennemsnitligt lidt hurtigere end drengenes. Men det er gennemsnit, og der er store forskelle på drenge og piger indbyrdes. Der er givetvis mange af de mest langsomme piger, som er langsommere end de hurtigste drenge. Det er ikke sådan, at man kan adskille piger og drenge rent hjernemæssigt. Det vil være meget individuelt, hvordan den enkelte dreng og pige fungerer, og selv hvis der er forskelle, vil den gennemsnitlige udvikling af drenges og pigers hjerner udlignes i løbet af teenageårene, forklarer Christian Gerlach.

Han henviser til, at drenge for 100 år siden var meget bedre til matematik end piger.

Hvis man måler på de samme færdigheder i dag, kan man næsten ikke se forskel. Det er meget svært at forklare på anden måde end, at kvinder har fået bedre mulighed for at lære matematik, siger Christian Gerlach.

Forfatter og psykolog Ann-Elisabeth Knudsen, der er en af arkitekterne bag kønsopdelt undervisning i Danmark, mener derimod, at det er vigtigt, at skolen tager udgangspunkt i de små forskelle mellem drenge og piger:

Jeg er enig i, at forskellene på drenge og pigers hjerner er små. Men i dag prøver vi at lade, som om der ikke er nogen forskel på piger og drenge. Og så kommer vi netop til at skabe en forskel, så rigtig mange drenge bliver tabt i skolen, samtidig med at pigerne heller ikke får de optimale muligheder, siger hun.

soendergaard@k.dk