Da Bertel Haarder (V) stillede op til folketingsvalget første gang i 1975, var det med 10.000 kroner på lommen til at føre valgkamp for. I dag svarer det til cirka 48.000 kroner.
Men frem mod det kommende folketingsvalg, som senest skal holdes i juni næste år, regner han med at komme til at bruge op mod 150.000 kroner af sine egne sparepenge.
Bertel Haarder har brugt stort set hele sit liv i politik. Med sine 38 år i Folketinget, er han det nuværende folketingsmedlem, der har siddet længst. Siden 1975 har hans medlemskab af Folketinget kun været afbrudt af en periode på seks år, hvor han sad i Europa-Parlamentet. Den 74-årige Venstre-veteran kender altså om nogen til, at det kun er gået én vej med udgiftsniveauet til valgkampene: Opad.
”For 30-40 år siden, da jeg stillede op første gang, satte vi plakater op og indrykkede måske en annonce i lokalavisen der, hvor vi stillede op. Den slags annoncer indrykker de store partier selvfølgelig stadigvæk, men jeg tror faktisk, de er virkningsløse, fordi færre mennesker læser aviser i dag,” siger Bertel Haarder, og fortsætter:
”Med den teknologiske udvikling er der kommet så mange nye muligheder, som selvfølgelig også betyder, at der er langt flere muligheder for at få opmærksomhed i en valgkamp. Man kan sætte annoncer på de sociale medier, og man kan få store reklamer sat på busserne, på de store søjler, som står ved busstoppestederne og på togstationerne. Partierne har også løbende ansat flere dygtige eksperter til at tilrettelægge valgkampen, og de skal selvfølgelig have løn. Det hele er blevet langt mere professionelt, og dermed dyrt. For når nogen bruger penge på noget, så er alle andre jo nødt til at følge efter, hvis de vil have den samme opmærksomhed,” siger Bertel Haarder, der selv planlægger at bruge penge på at sætte reklamer på Facebook og på busserne på Sjælland, hvor han stiller op.
Men selvom han altså selv tager del i den tilsyneladende selvforstærkende udvikling, der gør det dyrere og dyrere for politiske kandidater at føre valgkamp, mener han ikke, der er grund til at glæde sig over, at det er blevet sådan.
”Jeg synes faktisk, det er meget beklageligt. Det er jo enormt dyrt for almindelige borgere, som ikke i forvejen er valgt at lægge 150.000 kroner til side for at kunne lege med på det niveau,” siger Bertel Haarder, der til gengæld tror, at udviklingen er umulig at vende.
Derfor har han også sympati for det stigende antal politiske kandidater, som vælger at bede deres følgere på de sociale medier om økonomiske bidrag i forbindelse med valgkampene. Og selvom han finder udviklingen beklagelig, mener han dog ikke, at penge spiller den største rolle i valgkampen – heldigvis, siger han.
”Jeg har set partier med meget små budgetter skyde voldsomt frem i en valgkamp, og jeg har ligeledes set partier, der tabte, selvom de brugte enormt store summer. Man kan købe annoncer, men man kan ikke købe sig til den troværdighed, som stadig er det vigtigste element i en god valgkamp. Det kan man trøste sig ved.”