Fagfolk: Det er en hård kamp at bremse sundhedsmyter på internettet

En vandfastekur er blot det seneste eksempel på, at sociale medier er en uautoriseret kilde til kost- og sundhedsråd for de ofte unge brugere. Misinformation florerer, og fakta får stadig sværere ved at trænge igennem, lyder det fra ernæringsekspert

Fødevarestyrelsen kaldte først vandfastekuren for ”livsfarlig”, men har senere trukket det tilbage. For så længe man ikke drikker over to liter, som myndighederne anbefaler, og i øvrigt er sund og rask, er det ikke sundhedsskadeligt at faste. Alligevel påpeger eksperter, at man skal være kritisk over for de mange sundhedsråd, man møder på nettet. – Model
Fødevarestyrelsen kaldte først vandfastekuren for ”livsfarlig”, men har senere trukket det tilbage. For så længe man ikke drikker over to liter, som myndighederne anbefaler, og i øvrigt er sund og rask, er det ikke sundhedsskadeligt at faste. Alligevel påpeger eksperter, at man skal være kritisk over for de mange sundhedsråd, man møder på nettet. – Model. Foto: Iris.

På den digitale platform YouTube udgav blogger og mediepersonlighed Fie Laursen for nogle uger siden en video, hvor hun fortalte om den vandfastekur, hun netop havde afprøvet. Ved at erstatte alle måltider med vand, havde hun på bare tre dage tabt fire kilo.

Fie Laursen havnede dog efterfølgende i lidt af et uvejr, da både eksperter og forældre reagerede på det, de opfattede som en forherligelse af en potentielt farlig slankekur. I Berlingske trådte en mor frem, fordi hendes datter på ni år havde set videoen og ytret ønske om at ville faste. Moderen frygtede desuden, at flere af bloggerens 156.000 hovedsageligt unge abonnenter på YouTube kunne være blevet inspireret til at gøre det samme.

Fie Laursen sagde undskyld. Men eksemplet med vandfastekuren er ikke det eneste af sin slags. Der er nemlig masser af inspiration at hente på de sociale medier, hvis man er interesseret i at tabe sig eller optimere sin sundhed. Men selvom de mange tvivlsomme sundhedsråd og kreative slankekure måske har en kortvarig effekt på vægten, virker de sjældent i det lange løb og er i nogle tilfælde direkte skadelige.

Derfor skal man være varsom med, hvor man finder sin information, siger Morten Elsøe, der er cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi og holder foredrag om sundhed. Han står også bag den populære podcast ”Detox din hjerne”, der beskæftiger sig med udbredte myter om ernæring, træning og vægttab.

”De sociale medier har gjort det betydeligt nemmere at dele sin holdning til alt og dermed også til sundhed, selvom man ikke er fagperson. Da der ikke er kommet flere fagpersoner i samme periode, er der derfor kommet et stort misforhold mellem mængden af udbredt misinformation og korrekt information,” siger han.

Den opfattelse deler Lotte Holm, professor ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

”Det er helt klart sådan, at der er kommet flere og mere effektive kanaler, hvor folk kan fremsætte deres holdninger, som kan være mere eller mindre velbegrundede. Det er ikke noget nyt, at der er en del, der afviger fra mainstream-opfattelsen af, hvad der er sundt og usundt, men der er sandsynligvis kommet flere, og de kan selv trykke på knappen,” siger hun og henviser til, at man tidligere var mere afhængig af blade og avisers omtale.

Morten Elsøe arbejder derfor også på at punktere de kostmyter, som han selv eller andre falder over på sociale medier. Og selvom han ikke ligefrem er systematisk i sin optælling af tilfælde, så kan han konstatere, at der florerer rigtig mange derude. Især på det sociale medie Instagram, hvor 30 procent af danskerne har en profil og kan dele billeder med hinanden. På Instagram er en stor del af indholdet dedikeret til emnerne træning og kost, ligesom mange såkaldte influencers også deler deres bedste tips om skønhed og sundhed. Det kan være kendte danskere som skuespillere eller bloggere, der når bredt ud til flere tusinde følgere og ofte har stor gennemslagskraft.

Og den unikke position er det ikke alle, der er lige opmærksomme på, når de anbefaler diverse strikse diæter, juicekure, udrensninger eller en boykot af fedt, kulhydrater eller sukker. Forskellige strategier, der alle er opfundet af en industri, som bare skal sælge et produkt, lyder det fra Morten Elsøe.

I et tilfælde blandede han sig, da en kendt sanger på sin Instagram-profil rådede alle til at give deres børn havremælk i stedet for komælk, uden at have viden om, hvad det reelt kunne have af konsekvenser.

”Unge piger idoliserer i høj grad de her mennesker. De vil gerne gøre ligesom dem, og det er jo egentlig fantastisk, hvis bare de blev påvirket i en positiv retning. De her influencers kunne benytte deres position til at lave et samarbejde med Sundhedsstyrelsen eller andre, så man kunne udbrede nogle sandheder. Jo flere loyale følgere, man har på sociale medier, jo større ansvar har man for at sende rigtige oplysninger ud,” siger han.

At manglen på et filter, der kan sortere fejlagtige oplysninger fra, før de når ud til børn og unge, kan være et problem, påpeger også Stine Liv Johansen, lektor ved Institut for kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet, som har forsket i børn og unges brug af digitale medier.

”Den negative side er jo, at mange børn og unge har et intenst bånd til dem, de følger på for eksempel YouTube, og det er et problem, når de siger noget forkert. Der er nemlig ikke noget filter og derfor en fare for, at nogen ser det og tænker, hende holder jeg af, og derfor må jeg stole på det. Når det så er sagt, så er det mit indtryk, at de fleste er i stand til at sortere mellem skidt og kanel,” siger hun og gør opmærksom på, at der er vigtige forskelle på de sociale medier. Selv har hun forsket mest i det dansksprogede indhold på YouTube, hvor langt det meste indhold fra de berømte youtubere er ”inden for skiven”.

Også Karen Klitgaard Povlsen, lektor emeritus ved institut for kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet, der har forsket i danskernes medievaner, mener, at danskerne generelt er i stand til at sortere i opslagene på sociale medier.

”På Instagram er der meget indhold om mad og krop og livsstil, men det er ikke til at sige præcist, hvor mange udokumenterede kost- og træningsråd der findes, eller hvem der bruger dem og hvordan. Hvis man tæller antallet af opslag, er der nok kommet flere, men tidligere undersøgelser viser også, at brugerne er kritiske og bruger deres sunde fornuft, når de læser ting på nettet,” siger hun.