Disse opfindelser er gjort i krig og krise

Uden sygdom intet kloaksystem, uden krig ingen engangslommetørklæder, hygiejnebind eller droner. Idéer og samfundsomvæltninger har det godt i modvind, og coronakrisen afstedkommer også opfindsomhed

Ubemandede droner, som er blevet en central del af moderne krigsførsel og samtidig bruges i mange andre sammenhænge, blev udviklet i slutningen af Første Verdenskrig. Billedet her viser dog en amerikansk militærdrone, brugt i blandt andet Irakkrigen. Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix.
Ubemandede droner, som er blevet en central del af moderne krigsførsel og samtidig bruges i mange andre sammenhænge, blev udviklet i slutningen af Første Verdenskrig. Billedet her viser dog en amerikansk militærdrone, brugt i blandt andet Irakkrigen. Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix.

Store teknologiske udviklinger og samfundsmæssige ændringer udspringer ofte af krig og kriser. Det viser historien igen og igen.

”Man kan kalde det for en påtvungen innovation, som opstår, når der er store fælles udfordringer,” siger Anders Engberg-Pedersen, professor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

Lige nu sidder han og funderer over, hvordan retorikken, når der tales corona, er den samme, som man bruger i krig.

”Emmanuel Macron og Boris Johnson gør det, Donald Trump vil gerne iscenesætte sig selv som en krigspræsident, og i Danmark refererer vi hele tiden til, at ikke siden Anden Verdenskrig har vi oplevet noget lignende. Retorisk er det forståeligt, at der bruges krigsmetaforer, fordi corona er med til at mobilisere et helt samfund,” siger Anders Engberg-Pedersen.

”Og i det øjeblik, man står over for en national krise, og i dette tilfælde en international krise, er det klart, at det booster lysten, mulighederne og nødvendigheden for eksperimenter til løsninger,” siger han og peger på de danske virksomheder, der er i fuld gang med at lægge sædvanlig produktion om til fremstilling af isolationsdragter, mundbind og håndsprit.

På et større plan forventer han, at coronapandemien vil få verden til at gentænke globaliseringen og fri bevægelighed.

”Jeg kan sagtens forestille mig, at der vil komme tiltag i forhold til bevægeligheden af fysiske kroppe gennem verden og opfindes processer, for at formindske sygdomsudbrud af den her størrelse på længere sigt.”

Også Brian Lystgaard Due, lektor ved Institut for Nordiske Studier på Købenavns Universitet, hæfter sig ved industriens omstillingsparathed og kommer til at tænke på det gamle mundheld ”nød lærer nøgen kvinde at spinde”.

”Fra forandringsteorien ved vi jo, at kriser skaber en helt bestemt ramme for, hvad man fokuserer på, og allerede nu ser vi innovation også inden for kommunikationsformer med videokonferencesystemer og digitale platforme,” siger han og fremhæver, at netop benspænd kan være fremmende for idéer.

”Et element i kreativitetsforskning er, at man skal tænke ud af boksen, som det hedder. Rigtigt mange af de bokse, vi lever i til daglig, erkender vi ikke. Derfor giver en erkendt coronavirkelighed retning og opfindsomhed på alle planer,” siger Brian Lystgaard Due, som særligt interesserer sig for social interaktion og menneskers anvendelse af teknologi i praksis.

Filosof Kirsten Hyldgaard, der er lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), trækker på psykoanalysen og Sigmund Freuds udtryk Lebensnot – livsnødvendighed – når hun skal tale krise, og hvad det er, der driver mennesket frem.

”Det er i truslen mod vores overlevelse, at vi tænker nyt. Vi tænker i kraft af angst. Det synes jeg også er ret oplagt i forhold til den krise, vi befinder os i netop nu,” siger hun.

Hun har lagt mærke til, at folk igen og igen siger, at vi lever i en mærkelig tid og mener, at netop mærkelige tider skaber idéer – både gode og dårlige.

”Vores politikere og sundhedsmyndigheder lægger ikke skjul på, at de ikke kan være skråsikre på, at det de gør, er det rigtige. Det tjener dem til ære, men lige præcis den situation – at vi ikke ganske kan gå ud fra at andre ved bedre end os selv – skaber angst og gør, at man er tvunget til at tænke selv. Det kan være positivt, men det kan også give nogle sære afstikkere og gøde fantasier om, at der er en mening med det hele,” siger hun.

”En irakisk såkaldt lærd mente således, at corona var sendt af Allah til kineserne som straf for at undertrykke muslimer. At tildele virusudbrud en mening vil jeg ikke kalde at tænke. ”

Men gode idéer vil der muligvis også komme ud af corona, for ud fra historien kan man konstatere, at store kriser giver stor tankevirksomhed.

”Krigsindustrien har for eksempel været primus motor for opfindelser, som vi slet ikke kan forestille os verden uden nu, så som computere og internettet,” siger hun.

Af andre opfindelser gjort i krigstid kan nævnes så forskellige ting som armbåndsur til mænd – en mode som stammer fra Første Verdenskrig, hvor man var nødt til at kunne koordinere, hvad man foretog sig på slagmarken.

Plastikkirurgien, som man godt nok kendte fra antikken, fik en central plads i det vestlige samfund efter samme krig, fordi læger måtte rekonstruere ødelagte ansigter på hundredtusindevis af soldater.

Og droner, som i dag bruges til alt fra luftfotografier til snigmord, er opfundet med inspiration fra det første ubemandede fly, der blev sendt i luften den 2. oktober 1918.

Men mere fredeligt og lavpraktisk kan det også gå for sig, når idéer opstår i krisetider, mener lektor i filosofi ved Aarhus Universitet Anders Moe Rasmussen.

I bogen ”50 idéer, der ændrede verden” har han skrevet om synd og tilgivelse, og netop i de seneste uger har han lagt mærke til, at skyldfølelse er kommet mere ind i billedet igen. Fordi vi i coronasmittens skygge ikke kan opføre os, som vi gerne vil.

”Min gamle far på 90 år siger hele tiden, at vi skal komme og besøge ham. Det tør vi ikke, og det forstår han ikke en lyd af, og det har jeg da skyldfølelse over. Så nu ringer jeg til ham i et omfang, jeg ikke tidligere har gjort, og det bliver han faktisk så glad for, at jeg vil vove at kalde det innovation på en meget lille, men menneskelig vigtig, skala,” siger Anders Moe Rasmussen.

Sådanne små opdagelser kan godt få en til at fundere over, at der alligevel kan findes noget godt også i alvorlige krisetider.

”Krise betyder overgang, der er altså et før og et efter. I en krise sker der alt muligt forfærdeligt, men der er også muligheder, som for eksempel kan bringe mennesker tættere på hinanden på en uventet måde,” siger han.