Prøv avisen

Flere vil overtage valgkreds i Vestjylland. Men lysten til at bo der er begrænset

I Danmarks største kommune findes der både idylliske byer, marker, minkfarme, industri, fjord og Vesterhav. Men indbyggerne siver mod øst, og en af Ringkøbing-Skjerns udfordringer er at skaffe tilflyttere. Derfor taler man meget om en bedre infrastruktur. Opsætningen af havvindmøller er et andet aktuelt politisk emne. Kommunen regnes som en af landets sikreste Venstre-kredse. Mandag aften skal Esben Lunde Larsens afløser til Folketinget findes. Mange ser helst en kandidat med tilknytning

I næste uge afgøres det, hvem der overtager Venstres valgkreds i Ringkøbing-Skjern efter Esben Lunde Larsens farvel til dansk politik. Men ingen af kandidaterne bor i dag i kredsen trods den lokale partiforenings ønske om en lokal kandidat. Den lokale forankring har stor symbolsk betydning, påpeger antropolog

Her er flere halmballer end mennesker, og prisen på husene langs vejen behøver man ikke altid køre omkring ejendomsmægleren for at få: ”Sælges: 285.000 kroner”, ”Pris: 298.000 kroner” eller bare ”Byd!” står der på håndskrevne skilte i rabatten.

For trods politiske handlingsplaner om bosætning og velkomstpakker til dem, der flytter til Ringkøbing-Skjern Kommune, er kampen mod fraflytningen som at stikke en finger i et brudt dige. I årevis er folk sivet mod øst.

Og i en nylig undersøgelse, foretaget af Epinion, fandt kun 0,3 procent af respondenterne det ”sandsynligt”, at de inden for de næste fem år ville flytte til den vestjyske kommune. Ligesom 37 procent af de adspurgte betegnede egnen som værende ”udkant”, mens 26 procent brugte ordet ”provinsiel” og 16 procent ”gammeldags” om landsdelen.

Så måske kan man godt forstå, at mange fra den vestjyske vandkantskommune gerne ser, at Esben Lunde Larsens afløser bor i kommunen.

Et ønske, der også fremgår af pressemeddelelsen fra Venstre i Ringkøbing-Skjern-kredsen, hvor der blandt andet står: ”Vi forventer, at kandidaten efter opstilling/valg vil have bopæl i Ringkøbing-Skjern Kommune”.

Og det er netop spørgsmålet om, hvor ”folketingskandidaten sover”, der er en af de store knaster i en valgkamp, der i forvejen er ret turbulent.

Til at begynde med var der slet ingen lokale venstrefolk, der meldte sig klar til at overtage Esben Lunde Larsens plads i Folketinget, og det vestjyske folkevid mente, det skyldtes, at ingen havde lyst til at flytte til København – ikke engang, hvis det kun var i hverdagene.

Senere dukkede der i alt fem bejlere til posten op, men siden spidskandidaten, den lokale Lennart Qvist, for godt en uge siden trak sig fra både kandidaturet og partiet Venstre, fordi han syntes, han manglede opbakning, er der ingen af de tilbageværende, som bor i Ringkøbing-Skjern.

Og det er skidt, mener antropolog og ph.d. i statskundskab Malene Brandt Winther, som har forsket i landdistrikternes indflydelse på politik og udvikling efter kommunalreformen.

Lad os kaste et blik på kandidaterne:

Kenneth Mikkelsen, 46 år, har tidligere været erhvervsdirektør i Ringkøbing-Skjern, men arbejder i dag i en til-svarende stilling i Herning. Af hensyn til familien og et nyligt huskøb ønsker han ikke at flytte fra Herning.

Journalist Birgitte Vinding, 50 år, bor i Snekkersten på Sjælland og var indtil for nylig medlem af Nye Borgerlige. Til gengæld er hun landbodatter fra egnen og i et generationsskifte på vej tilbage til sin fædrene gård ved Stauning.

Sebastian Korsbakke Jensen, 25 år, er fra Silkeborg og bor i Aalborg, hvor han studerer jura. Men bliver han opstillet, flytter han til Rimmerhus i Ringkøbing-Skjern Kommune, fordi ”det er vigtigt at stikke fingeren i den jord, man er valgt på, og at være tæt på baglandet,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Den sidste opstillede, Dorte Jarlby, 42 år, arbejder i hjemmeplejen og bor i Herning, men oplyser, at hun vil flytte til Ringkøbing, hvis hun bliver valgt.

Men kan man ikke også godt bestyre butikken, selvom man ikke bor i den?

”Rent teknisk kan man godt, men symbolsk kan man ikke. Og det ved de vestjyske vælgere godt,” siger antropolog Malene Brandt Winther.

”Det forhold, der ligger i, at folketingskandidaten bor i Ringkøbing-Skjern, skal ikke undervurderes. Der er langt fra hverdagen i Vestjylland til København, og man ved godt, at den, man sender derover, skal være lokalt forankret og forpligtet for at bære sagerne igennem i Folketinget.”

En tilflytter kan dog godt løfte opgaven, mener hun.

”Det er ikke sådan, at man skal have boet der for evigt, faktisk er landkommunerne ofte meget glade for både til- og tilbageflyttere,” siger Malene Brandt Winther, som selv er rykket vestpå fra Aarhus til Varde i 2009.

Så det betyder noget, om folketingskandidaten for eksempel bor i Herning, 15 kilometer fra kommunegrænsen?

”Teknisk set ikke, men symbolpolitisk har man overhovedet ikke forstået, hvad det handler om, hvis man tror, det ikke betyder noget. I England er det for eksempel fint at bo på landet, men her i Danmark er der opstået den forståelse, at det er det ikke. Og hvis ikke engang ens folketingskandidat gider bo der, hvordan skal man så overbevise andre om, at der er et dejligt og vigtigt sted,” siger Malene Brandt Winther og uddyber:

”De her folk i Ringkøbing har fat i det rigtige. De skal ikke have en teknisk løsning, de skal have en symbolsk løsning. Det vil være utroværdigt, hvis deres politiske kransekagefigur ikke i både ord og handling viser områdets værd,” siger forskeren i landdistrikternes indflydelse på politik og udvikling.

Esben Lunde Larsen, som i juli meddelte, at han skifter Folketinget ud med en stilling i den globale tænketank World Ressources Institute i Washington D.C., boede i Ringkøbing-Skjern Kommune. Om kredsens nye folketingskandidat også kommer til det, vil vise sig mandag aften, hvor Venstres kredsmedlemmer ved et opstillingsmøde i Dejbjerglund udpeger Lunde Larsens afløser.

Men generelt lægger vælgerne altså mere vægt på, at deres folketingskandidat er lokal, hvis kredsen befinder sig langt fra København.

”Der er en stærkere fornemmelse af tilknytning, når man kommer væk fra de store byer, og det er et faktum, som en folketingskandidat er nødt til at slutte op om,” siger Flemming Juul Christiansen, lektor ved Roskilde Universitet og forsker i samfundsøkonomi og politik.

Som led i den turbulente valgkamp trak Bent Østergaard sig forleden fra posten som Venstres kredsformand, fordi han mente, at neutraliteten var gået fløjten og ”dele af organisationen arbejdede meget målrettet for Kenneth Mikkelsen”, som han skrev i en mail til medlemmerne.

Så det er den helt nye kredsformand, Per Hoffmann Christensen, som svarer på, om man stadig foretrækker en lokal kandidat, sådan som man skrev i den første pressemeddelelse.

”Jamen, jeg så da helst, at det var en bosat i kommunen, som havde lyst til at stille op. Men som det ser ud nu, er der jo ingen, og så må vi gå lidt mindre op i geografien.”

Tre af kandidaterne til at overtage Esben Lunde Larsens kreds har altså meldt ud, at de flytter til Ringkøbing, hvis de bliver valgt.

”Og den fjerde bor meget tæt på, så jeg tror, at alle fire kandidater vil kunne klare det fint,” siger Per Hoffmann Christensen.

Hvad siger de i Ringkøbing? Her er fem lokales svar:

Ulrich Bitterhoff, 59 år, forretningsindehaver. Ringkøbing.

”Den, der bliver valgt, skal have vores hjerteblod med til Christiansborg. Derfor skal det være en person, der har vores dna med herfra. Jeg kan bedst forklare det med et eksempel. Fordi jeg er indehaver af Vaffelboden her, kender jeg hver en brosten, samler selv cigaretskodderne op hver morgen og lægger mit hjerteblod i min forretning. Hvis jeg havde en bestyrer, ville han sikkert også gøre det godt, men der ville lige mangle det sidste, og det er faktisk det, vi har behov for: En lokal, som kender vores interesser. Min hjertekandidat var Lennart Quist. Jeg har ikke nummer to i ærmet, men det nytter ikke bare at flytte hertil, hvis man har boet hele sit liv i Herning. Det bliver man ikke vestjyde af. Jeg kommer selv fra Tyskland, og det har taget mig ti år at komme ind på Vestjylland. Vi er lidt specielle herude, og jeg tror kun, folk vil stole på en fra egnen.

Jens Bollerup, 50 år, virksomhedsrådgiver, medlem af Venstre. Hvide Sande.

”Det med at have en folketingskandidat, der er bosat i Brønderslev eller Sønderborg, var man ikke synderligt interesseret i, da man lavede ’jobprofilen’ for Esben Lunde Larsens afløser. Og for mig er det afgørende, at kandidaten bor i kommunen, så man kan møde den pågældende i dagliglivet, når vedkommende er hjemme fra Christiansborg. Ved at bo her forestiller jeg mig også, at personens familie og venner, når de kommer på besøg, kører en tur omkring fjorden, tager til Skjern, Videbæk, Ringkøbing og måske til sildefestival i Hvide Sande. Det er straks sværere, hvis man bor et andet sted. Der findes mange folketingsmedlemmer, som er opstillet i andre kredse end der, hvor de hører til, men herude har det være kutyme, at man bor her. Et af partiernes nøglepunkter er bosætning lokalt, og så er det da en falliterklæring, hvis man ikke formår at få hverken folketingsmedlem eller kommunaldirektør til at bo i Ringkøbing-Skjern (kommunaldirektør Jens Peter Hegelund Jensen bor i Silkeborg, red.). Nu hvor Lennart Quist ikke længere er med, hælder jeg til Birgitte Vinding. Som så mange andre har hun været flyttet herfra, men er i gang med et generationsskifte på sin fædrene gård og på vej tilbage. Hun er rundet af os.”

Trine Drest, 16 år, medarbejder i Brugsen. Ringkøbing.

”Man skal have mulighed for at lave politik her, selvom man kommer fra eller bor i en anden kommune. Det må være de sager, man vil arbejde for, der er det vigtigste. Ringkøbing-Skjern kan man sagtens lære at kende, selvom man kommer fra en anden landsdel. Det betyder heller ikke noget, om kandidaten er kvinde eller mand. Det handler mere om, hvad det er, personen vil arbejde for at få igennem i København. Jeg vil gerne selv flytte herfra og planlægger at tage til Aarhus om tre år for at studere. Og jeg tænker, at man kan tage sig selv med og arbejde for noget, lige meget hvor i landet, man end befinder sig.”

Gitte Bjørn Clausen, 61 år, receptionist. Ringkøbing.

”For mig er det afgørende, at vores kandidat til Folketinget bor her i kredsen. Man har kun følingen med sin kommune, hvis man bor i den. For eksempel er der stor forskel på Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune. Kæmpe forskel. Så når Kenneth Mikkelsen siger, at han kun bor 15 km fra kommunegrænsen, er det stadig en anden kommune, han færdes i og et andet sted, han tager del i aktiviteterne. Jeg kan endnu ikke sige, hvilken kandidat jeg ville foretrække. Men det med den stedlige tilknytning er det vigtigste for mig. Jeg synes også, det passer dårligt overens med, at man som politiker synes, folk skal flytte herud, når man ikke selv er parat til det. Det må være et must, at man vil bo her hos os.”

Benny Hansen, 60 år, application manager, fiskeproteinfabrikken Højmark Group. Højmark.

”Jeg tror, vi er mange, der er glade for, at Lennart Quist er ude af spillet. Pænt hår og kæk i munden, det er, hvad jeg synes om ham. De andre kandidater kender jeg ikke så godt, men hvis de laver noget ordentligt arbejde, kan det sådan set være lige meget, om de bor her eller ej. Bare man har sjælen med, er det i orden. Men det er klart, at man ikke skal føre aarhuspolitik, hvis man er stillet op herude. Vi har brug for en, der kender vores ønsker og interesser, som ved, hvad vi vil, og som kan slå sig igennem på vores vegne. Jeg ved ikke, hvem jeg foretrækker som afløser for Lunde Larsen. Bent Brodersen, som gik til Liberal Alliance, kunne jeg rigtig godt lide. Det er brillemanden inde i Ringkøbing.”

Så det betyder alligevel noget, om man bor her?

”Man skal være funderet hos os i hvert fald. Jeg kan i øvrigt godt finde på at springe helt fra Venstre. Lokalt er jeg efterhånden mere til S eller SF.”