Det er ikke ren Løkke at få besøg af en top-politiker

Den kommunale valgkamp præges af, at de tre store kommunepartier havde stået bedre, hvis Christiansborg havde været lukket siden sidste valg. Kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten kan fryde sig over afsmitningen fra landspolitik

Den politik, der føres på Christiansborg, har ikke hjulpet de lokale kandidater særlig meget. Kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten kan bryste sig af en positiv afsmitning fra landspolitikken.
Den politik, der føres på Christiansborg, har ikke hjulpet de lokale kandidater særlig meget. Kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten kan bryste sig af en positiv afsmitning fra landspolitikken. . Foto: Thomas Lekfeldt Denmark.

Godt halvvejs i den kommunale valgkamp er det svært at finde partier, som ser frem til valget uden en vis bekymring.

Især de store såkaldte borgmester- eller kommunepartier er utrygge. For Venstre så alt lovende ud for tre uger siden. Den store fremgang i meningsmålingerne på landsplan lovede godt for de lokale valg. At få besøg af Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, var noget af det bedste, en lokal partiforening kunne se frem til.

Sådan er billedet ikke længere oven på Løkkes rejse- og bilagssag fra klimaorganisationen GGGI. Hele 29 af 194 svarende lokalforeningsformænd sagde i en undersøgelse fra DR forleden, at han burde trække sig fra formandsposten i organisationen. En ny meningsmåling fra Voxmeter viser, at der for første gang siden valget er balance mellem rød og blå blok.

LÆS OGSÅ: FAKTA: Hvad er Folketingets maratondebat

Sagen er en åbenlys belastning for Venstre, som giver tilbagegang og formentlig kommer til koste nogle borgmesterposter, partiet ellers kunne have regnet med.

I den socialdemokratiske lejr har man omvendt grund til en anelse mere optimisme end for få uger siden. Historisk har Socialdemokraterne kunnet få gode kommunale valg, også selvom partiet var i krise på landsplan. Alligevel er der næppe tvivl om, at de sidste års massive tilbagegang rammer Socialdemokraterne lokalt.

Eller sagt på en anden måde: Havde Christiansborg været lukket ned i et par år, kunne partiet gå valget i møde med større sindsro end nu.

Endelig er der De Konservative, som fik et overraskende godt valg i 2009 og satte sig på 12 af de 98 borgmesterposter i landet.

De færreste tror på, at partiet kan gentage kunststykket, men spørgsmålet er, hvor omfattende katastrofen bliver.

Der har været spekuleret i, om gamle konservative højborge som Frederiksberg og Gentofte skulle falde, og det ville i givet fald være fatalt for partiet, også i landspolitisk sammenhæng.

Er der da slet ingen af de politiske partier, som kan se kommunal- og regionsrådsvalget i møde med sindsro? Jo, det kan partier som Liberal Alliance og De Radikale. Ingen af dem kan gøre sig håb om det helt store gennembrud som borgmesterpartier, men det går næppe heller helt skævt for nogen af dem. I forhold til spørgsmål om skat og ejendomsskatter har Liberal Alliance tilmed en god sag. Partiet har fore-løbig i valgkampen haft held til at angribe især de siddende borgerlige kommunalpolitikere for at have sat grundskylden op. Den er steget voldsomt i valgperioden, og 40 procent af alle kandidaterne til årets valg siger, at de vil fastfryse denne skat i den kommende periode.

Endnu bedre ser det ud for Enhedslisten i hvert fald i de største byer, hvor vælgerne ofte stemmer på samme måde, som de ville gøre til et folketingsvalg. Prisen for Enhedslistens succes ser SF ud til at skulle betale.

Endelig er der Dansk Folkeparti, som aldrig er slået igennem i lokalpolitik. Partiet har med sin stramme, centrale styring ikke appelleret til vælgerne lokalt.

Bedst er det gået på Københavns vestegn, hvor DF sidste gang fik 10-15 procent af stemmerne, men her er partiet kommet til at stå i skyggen af Socialdemokraterne, der generelt lokalt har overtrumfet dets holdninger i udlændinge- og integrationspolitikken.

Det tema fylder mindre i den aktuelle debat. Som Kristeligt Dagblads stikprøveundersøgelse med spørgsmål til 30 borgmestre har vist, står værdi- og kulturpolitik i det hele taget meget lavt på valgets dagsorden. Det helt afgørende er, hvad der skal ske med skatte- og velfærdspolitikken.

Hvad skal der ske med servicen for de ældre, hvordan skal skolepolitikken indrettes, og hvor høj må grundskyldspromillen blive? Særligt den velfærdspolitiske dagsorden har været med til at sikre Dansk Folkepartis fremgang på landsplan, siden Kristian Thulesen Dahl overtog formandsposten fra Pia Kjærsgaard.

Den fremgang kommer højst sandsynligt til at smitte af på Dansk Folkeparti, der står til et lokalpolitisk gennembrud. Fremgangen kan paradoksalt nok også blive til gavn for Socialdemokraterne, der dermed kan se frem til endnu flere alliancemuligheder med Dansk Folkeparti, end dem der allerede opstod og blev udnyttet efter sidste valg.