Hvordan bevarer du livsmodet i denne tid?
Det har ikke været så svært for mig. Jeg har været på landet i Lynæs ved Hundested sammen med min kone og datter, der havde egen lejlighed til total renovering. Vi havde det rigtig hyggeligt og sjovt. Men alle de aktiviteter, jeg skulle have deltaget i, har været aflyst. Det drejer sig blandt andet om mine foredrag og mit orkester Uptown Jazzband, og jeg kan heller ikke rejse til Frankrig og lægge en krans på D-dagen.
Da jeg altid har lavet noget og er vant til en fuld kalender, har det været underligt. Men jeg har også nydt det og sagt, at sådan var det. Jeg har kunnet sige, at nu er vi her i Lynæs, hvor der er udsigt over hele Isefjorden, og hvor vi har en dejlig strand og et dejligt hus, og vi skal ikke noget. Så på sæt og vis har jeg sagt, at det ikke kan være anderledes, og så må man udnytte situationen, så godt man kan. Og det har ikke været dårligt for mig.
Hvordan bruger du din tid anderledes nu?
Jeg nyder ikke at have problemer med at spille golf og ikke at skulle noget. Men nu begynder det at trække op igen, så vi kan højtideligholde D-dagen. Der bliver et arrangement lørdag den 6. juni i Mindelunden, hvor vi inviterer de allierede landes repræsentanter i form af militærattachéer til at lægge kranse sammen med os andre. Da vi ikke må være flere end 10, bliver det meget begrænset.
Nøjagtig som ved markeringen af 75-året for Danmarks Befrielse. Der var vi også kun 10. Vi ville have været omkring 6000 mennesker, hvis det havde været normalt. Det ville have været så stort i år, at der skulle lejes storskærme, så de også kunne se noget på de bagerste rækker. Det blev helt anderledes. Jeg synes selv, at det var meget smukt og højtideligt, men meget sørgeligt, at de mange mennesker ikke kunne komme med. Og vi var nødt til at lukke Mindelunden klokken 17 og få folk ud, så vi dels kunne gennemføre, at Dronningen og statsministeren kunne komme og lægge kranse, dels holde vores eget arrangement. Det var fint og kunne ikke være smukkere. Min gode ven, operasanger Guido Paevatalu, sang ”Altid frejdig, når du går”, og jeg håber, at folk sang med hjemmefra ved tv-skærmen.
Hvilke råd til opmuntring vil du give medborgere, der er ramt af krisen?
At det er et faktum, at vi har det problem, at vi ikke må smitte hinanden. Og når vi har det faktum, hvordan kommer vi så bedst ud af det og overholder de regler, der er? Vi kan altid gå ud i naturen og opleve den. Nu begynder det at løse op for at gå i biografen og på museer, og så må vi nyde den mulighed, vi ikke har haft før.
Og så tage det med et smil og takke de dygtige rådgivere, der har kunnet rådgive vores politikere til at træffe de rigtige beslutninger. De har ikke altid været nemme, men de har været nyttige, da vi ikke har fået den store smitte. Det er kedeligt, at vi nu er nået til den situation, at der er nogen, der vil finde en syndebuk. I stedet for at sige, at nu er det slut og være taknemmelige for, at det er gået, som det er gået. Det er ikke særlig fint.
Nævn tre håbstegn, dér hvor du er?
Jeg vil håbe, at vi ikke får en anden bølge. Det har vi ikke rigtig råd til i Danmark, for det kan vores erhvervsliv ikke følge med til. Og så håber jeg, at alting går stille og roligt, så vi kan vende tilbage til et normalt liv. Jeg håber også, at den menighed, der har det godt med at komme i kirken, igen kan få en normal tilværelse, for troen kan være vigtig i en situation, hvor folk er bange. Deriblandt dem, der har en alvorlig sygdom, hvor covid-19 kan være fatal, og som lever i en vis form for angst.
Hvordan vil krisen fremover påvirke dit liv?
Jeg synes, at der er taget en bid af mit livsforløb, som jeg gerne havde brugt til noget andet. Det betyder, at det her bliver et meget kort år. Det vil sige, at med den alder, jeg har, har man ikke brug for flere coronakriser. Jeg får ikke den tid tilbage til de ting, jeg skulle have lavet.