Det er knald eller fald for Danmark: Daniel sulter sig til EM-sejr

Tror du, at succes ved EM i fodbold afhænger af lige netop dine handlinger? Så er du ikke alene. Tilskuer-ritualer knytter os til landsholdet og et bredere fællesskab, siger lektor

”Jeg vil slet ikke kunne holde mig selv ud, hvis jeg spiser noget, og vi ender med at tabe,” lyder det fra Daniel Jacobsen (øverst i midten), der er på vej til Holland for at overvære ottendedelsfinalen mellem Danmark og Wales i EM-slutrunden. Siden 2015 har han fastet på fodboldlandsholdets kampdage, da han tror, ritualet bringer held. - Privatfoto.
”Jeg vil slet ikke kunne holde mig selv ud, hvis jeg spiser noget, og vi ender med at tabe,” lyder det fra Daniel Jacobsen (øverst i midten), der er på vej til Holland for at overvære ottendedelsfinalen mellem Danmark og Wales i EM-slutrunden. Siden 2015 har han fastet på fodboldlandsholdets kampdage, da han tror, ritualet bringer held. - Privatfoto.

Når Danmarks drenge drøner ind på grønsværen i Amsterdam i morgen aften, sidder der en sulten, dansk fan på de hollandske lægter. Bogstaveligt talt.

Det er den 30-årige danske landsholdsfan Daniel Jacobsen, som må overvære kampen med rumlen i maven. Han har nemlig som helt fast ritual, at han ingen mad indtager på de dage, det danske landshold spiller kamp.

Sådan har det været siden 2015, hvor han og en gruppe venner var i Prag for at overvære EM-slutrunden for U21-landsholdene – det vil sige landshold for fodboldspillere under 21 år. Turen lagde kimen til det, der nu er vennegruppens vigtigste regel: Ingen mad til ”Danni” på kampdage.

”Vores mantra er blevet, at jeg ikke spiser noget overhovedet på kampdage. Det startede i Prag, fortsatte ved VM-kvalifikationen i Polen i 2016, og nu har vi videreført det lige siden,” beretter Daniel Jacobsen.

Han og vennegruppen er på vej til Holland, hvor det danske herrelandshold lørdag aften spiller ottendedelsfinale ved europamesterskaberne i fodbold. Det er knald eller fald for Danmark. Hvis kampen ender med et nederlag, er vi ude af turneringen. Og selvom det danske landshold indtil videre har vist sig som særdeles velspillende, afhænger kampens udfald af mange forskellige faktorer og tilfældigheder som spillernes dagsform og uheld på banen.

Alligevel genkender mange fodboldfans nok følelsen af, at det ikke kun er et spørgsmål om tilfældigheder, og at kampens resultat kan afhænge af lige netop deres ritual, for eksempel at drikke af et bestemt glas, sidde på en fast plads i sofaen eller måske have den samme trøje på, hver gang der er kamp.

”Jeg tror, at vi er rigtig mange, der kan genkende det med at have faste ritualer i forbindelse med en fodboldkamp,” siger lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Marianne Qvortrup Fibiger.

Hun forsker blandt andet i ritualets natur og forklarer, at ritualer over en bred kam opstår som et gentagende mønster, man mener, bevirker noget positivt.

”Hvis man har gjort noget en gang – måske tilfældigt – og det gik godt, så kan man tænke, at man er nødt til at gøre det igen næste gang. På den måde opstår der et mønster, som det bliver vigtigt at følge. Man har i hvert tilfælde ikke lyst til at være ’ritual-spoiler’ (en, der modvirker ritualet, red.),” understreger hun.

Fanritualer kan være kollektive, som når tilskuerne synger i kor på stadion, og individuelle, som når Daniel Jacobsen tager sulten på stadion, eller vi krydser benene, til de begynder at sove hjemme foran fjernsynet. Og de kan spænde fra det harmløse til det nærmest sygelige og tvangshandlings-prægede. Fællesnævneren er, at det er en måde at knytte sig til landsholdet og til et bredere fællesskab.

”Når vi udfører ritualer som tilskuere til en fodboldkamp – også selvom det sker fra sofaen hjemme i stuen – så skriver vi os ind i et bredere fællesskab,” siger Marianne Qvortrup Fibiger.

”Vi vil gerne føle, at vi tager del i succesen og i sejrsfølelsen. Når vi investerer noget mere, kan vi også glæde os lidt mere over sejren, fordi vi på en eller anden måde var medvirkende til den,” lyder det fra lektoren, som påpeger, at de fleste alligevel godt ved, at kampens resultat i sidste ende ikke afhænger af lige netop deres ritual.

”Men vi gør det hellere, for ’hvad nu hvis’,” siger hun.

Og det er heller ikke, fordi Daniel Jacobsens madløse kampdage har medført ubetinget succes for de danske landshold.

”Jeg mener, at vi vandt en kamp eller to i Prag i 2015, men vi tabte 3-2 til Polen i 2016, så... øh, ja,” siger Daniel Jacobsen lidt mumlende.

Han ved godt, at de faktiske resultater er en smule undergravende for andres tro på ritualets effekt og tilføjer, at vennegruppens ritual skam også først og fremmest er et spørgsmål om sjov og ballade.

”En flok gutter midt i tyverne på fodboldtur til Prag får jo hurtigt gejlet hinanden op, men vi bliver da ved med at tro fuldt og fast på, at vi vinder, hvis jeg ikke spiser noget den dag, Danmark spiller,” griner Daniel Jacobsen, som heller ikke i morgen har tænkt sig at løbe risikoen.

”Jeg vil slet ikke kunne holde mig selv ud, hvis jeg spiser noget, og vi ender med at tabe,” siger den dedikerede fan, der i stedet holder sulten stangen med fadøl i rigelige mængder.