Det er nu, det bliver svært. Smitten stiger, og samfundet åbner

Efter mere end et år, hvor voksende smittetal blev fulgt af flere restriktioner, står vi nu i en situation, hvor man for første gang skal håndtere både et voksende smittetal og et mere åbent samfund, påpeger eksperter

Den store adfærdsmæssige udfordring er lige nu, at vi skal ændre vores tankegang, for mens samfundet åbner op, stiger smittetallene. Før har vi været vant til, at når smittetallene stiger, skal vi stramme op.
Den store adfærdsmæssige udfordring er lige nu, at vi skal ændre vores tankegang, for mens samfundet åbner op, stiger smittetallene. Før har vi været vant til, at når smittetallene stiger, skal vi stramme op. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix og Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Meget afhænger af vores opførsel, nu hvor samfundet åbner mere og mere op. Nu må man igen gå på restaurant, skoleeleverne må komme i skole igen, og vi må se flere mennesker. Samtidig begynder smittetallene at stige så meget, at der i går blev registreret det højeste antal smittetilfælde i løbet af et døgn siden den 14. januar. 1023 blev testet positive for coronavirus, og det var anden dag i træk med flere end 1000 smittetilfælde. Men vi skal ikke være nervøse for at deltage i samfundslivet. For spørger man Statens Serum Instituts direktør, Henrik Ullum, var en stigning i smittetilfælde at forvente, når nu samfundet er blevet åbnet så meget, som det er, siger han til DR.

Når man hører om den stigende smitte, skal man også have for øje, at mange flere bliver testet, end der gjorde i begyndelsen af året, fordi der er oprettet flere testcentre, ligesom betydningen af, at der er blevet indført krav om at vise coronapas mange steder, også har ført til flere testede. En negativ test og to vacciner udgør netop sådan et adgangspas.

Men spørgsmålet er, om vi alligevel skal være bekymrede for de stigende smittetal. For det er ”kun” knap 13 procent af befolkningen, der er blevet færdigvaccineret, mens cirka en fjerdel af befolkningen har fået mindst et af de to påkrævede stik. Mange mangler altså stadig de to stik, og corona er vel stadig en frygtet sygdom, selvom man er under 70 år.

”Du skal være lige så bekymret, som hvis der var en slem influenza undervejs. Men mange overser den side af debatten, der spørger, hvad konsekvenserne er af, at der er mange syge, selvom de ikke dør,” siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet.

For de, der var i størst risiko for at dø af coronavirus, er blevet vaccineret. Men vi er stadig langt fra en ubekymret tilværelse. Den coronavariant, vi står over for denne sommer, er mere smitsom end den, vi stod med sidste sommer, samtidig med at samfundet åbner mere og mere op, så vi skal forvente, at der også kommer flere smittede, påpeger Viggo Andreasen.

”Det er ikke særlig godt undersøgt, hvor mange der får langtidsvirkninger efter at have haft corona. Noget tyder på, at skadevirkningerne varer et halvt til et helt år,” siger Viggo Andreasen og nævner i det ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt man som coronasmittet må leve med ubehag og feber i et par dage, understreger han. Der er faktisk også nogle økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.

Da det endnu ikke er til at vide, hvor mange der kommer til at lide af senfølger efter at være blevet smittet med corona, kan man ikke sige præcist, hvad det kommer til at betyde for økonomien. Det siger Philipp Schröder, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

”Helt grundlæggende vil de her senfølger selvfølgelig – på forskellig vis – påvirke arbejdsstyrkens evne til at passe deres arbejde. Vi ved bare ikke endnu, om der er tale om en promille eller en procentdel af befolkningen, men det vil i sidste ende naturligvis gå ud over økonomien,” siger han.

Hvis en større del af danskerne er mere eller mindre syge i et halvt til et helt år, vil det have konsekvenser for mange brancher, deriblandt den oplevelsesindustri, som har bedt om mere åbning, siger Viggo Andreasen. Men mere åbning af samfundet vil også gå ud over turismen, for man vil ikke rejse til et land med stor smitte, understreger epidemiforskeren.

Den store adfærdsmæssige udfordring er lige nu, at vi skal ændre vores tankegang, for mens samfundet åbner op, stiger smittetallene. Før har vi været vant til, at når smittetallene stiger, skal vi stramme op.

”Så vi skal have mod på at tage på resaturant og se flere mennesker, men samtidig passe på og overholde retningslinjerne,” siger Michael Bang Petersen, der er professor og leder af HOPE-projektet, der måler danskernes reaktion på coronaen.

Han lægger også vægt på, hvor afgørende det er, hvordan myndighederne fortæller os, hvor vigtigt det er, at vi lader os teste. At det ikke skal omtales som noget, man helst vil være fri for, men som et vigtigt redskab og noget, vi gør for at beskytte hinanden.

Og vi er i Danmark usædvanligt gode til at teste og blive testet, fortæller Viggo Andreasen.

”Og det er med til at holde smitten nede, selvom smittetallene kan se voldsomme ud. For de, der bliver testet positive, går jo i isolation og ringer til deres omgangskreds,” siger han og nævner, at vaccineprogrammet ikke rigtig påvirker smittetallene endnu, fordi man ved, at de forskellige aldersgrupper ikke blander sig særlig meget med hinanden.

Sat lidt skarpt op er risikoen for at blive smittet først nedsat, når den aldersgruppe, man selv tilhører, er vaccineret.