Grønlandsk fotograf: Det er på tide, at vi grønlændere selv tager ansvar

Grønlænderne er verdensmestre i at give Danmark skylden for vores problemer, mener den 60-årige fotograf Jørgen Chemnitz. Han tilbragte sin barndom i det daværende Godthåb og vendte tilbage til barndomsbyen for 14 år siden

”Meget politik i Grønland er ikke styret af højere principper. Den er styret af, at vi vil væk fra Danmark.” siger Jørgen Chemnitz. –
”Meget politik i Grønland er ikke styret af højere principper. Den er styret af, at vi vil væk fra Danmark.” siger Jørgen Chemnitz. – . Foto: Britta Søndergaard.

”Det var som at få et granatchok.” Sådan husker Jørgen Chemnitz skiftet fra en grønlandsk folkeskole i det daværende Godthåb til en dansk folkeskole i Charlottenlund tilbage i 1969. Han var flyttet til Danmark med sine forældre, og rent fagligt var han langt bagefter sine danske kammerater. Men han knoklede og indhentede det forsømte i løbet af de næste par år.

”Jeg tænker nogle gange med gru på, hvis det havde været i dag. Som de fleste grønlændere i min generation havde jeg trods alt den fordel, at jeg var tosproget. I dag er mange unge grønlændere stort set enkeltsprogede og taler kun grønlandsk. Det skyldes, at det har været politisk fremkommeligt at kalde danskerne for de onde og dermed også tage afstand fra sproget dansk, ” siger Jørgen Chemnitz.

Den 60-årige fotograf tager imod i det hyggelige kontorfællesskab med flotte grønlandsfotografier på væggen og kelimtæpper på gulvet i en kontorbygning på havnen i Nuuk.

Jørgen Chemnitz er født i det daværende Godthåb i 1957 og er en af de mange grønlændere, der er vokset op i en dansk-grønlandsk familie. Hans mor kommer fra den kendte Chemnitz-familie, og hans onkel var den tidligere landsrådsformand Lars Chemnitz fra det borgerlige parti Atassut, der gik ind for samhørighed med Danmark. I dag er hans søster, Asii Chemnitz Narup, borgmester i Sermersooq Kommune, der dækker Nuuk og hele det sydlige Vest- og Østgrønland, for det venstreorienterede parti Inuit Ataqatigiit (IA).

I mange år var Jørgen Chemnitz freelancefotograf for TV 2 i Danmark. Han rejste meget og havde en travl karriere. I begyndelsen af nullerne blev han skilt, og hans voksne datter flyttede hjemmefra. Han besluttede, at tiden var inde til at realisere en drøm om at flytte tilbage til Grønland, og det har han ikke fortrudt:

”Jeg troede, at jeg var blevet københavner efter alle de år i Danmark, men til min store overraskelse fandt jeg mig fuldstændig til rette i Grønland. Der var en kulturel genkendelse i livet her. Jeg skrev til mine venner: ’Jeg er gået et gear ned’, og da der var gået en måned, var jeg gået to gear ned. Der er en ro og tilbagelænethed i Nuuk, som passer mig godt.”

Egentlig havde Jørgen Chemnitz regnet med at flytte tilbage efter et år, men han har besluttet sig til at blive. Han bor i en andelslejlighed på Radiofjeldet i Nuuk sammen med sin kone. Han rejser rundt i hele Grønland og var i forsommeren i Nordgrønland for at lave optagelser til en film om den truede grønlandske hundeslædekultur.

Han talte grønlandsk som barn, glemte det og har siden slidt i det for at lære sproget, der betegnes som et af verdens sværeste. Jørgen Chemnitz er en af de få samfundsrevsere i Grønland. I flere år skrev han en kritisk klumme i avisen AG, men stoppede, fordi han følte, at han ville blive nødt til at gentage sig selv. Samtidig mærkede han, at det var svært at rejse en kritisk diskussion i Grønland. Han havde troet, at klummerne skulle udløse en debat. I stedet blev de mødt med tavshed, og han og hans kone oplevede at blive frosset ud.

På et tidspunkt var reaktionen på en af hans kritiske klummer, at hans kones arbejdskolleger demonstrativt satte sig ved et andet bord, så hun måtte sidde alene i frokostpausen. Jørgen Chemnitz har også lavet Facebook-aktioner, hvor han for eksempel har gjort grin med grønlandske politikeres krav om, at Danmark skal undskylde den kolonialistiske fortid. Sammen med en ven lagde han en film på Facebook, hvor de to sagde undskyld til det grønlandske flag, isskosserne og fjeldene. En happening, der vakte forargelse i Nuuk.

”Grønland har nogle kæmpe problemer med blandt andet uddannelse og børneomsorg. Det er mange af de samme politiske temaer, der har kørt i den politiske debat i de 14 år, jeg har været her. Men hvor er løsningerne? Der mangler en dynamik i det her samfund. Måske er det prisen for at bo i så lille et samfund. Vores ypperligste sportsgren er at give danskerne skylden for problemerne. Men den kritik holder ikke, fordi Grønland har fået det politiske ansvar på rigtig mange områder. Hjemmestyret og senere Selvstyret har fra Danmarks side været et forsøg på at lave en mindelig overgang fra kolonialisme. Det er en model, der ikke er set andre steder i verden. I dag går de sagsområder, der forvaltes af Selvstyret, ofte dårligt. Et eksempel er børneområdet. En tredjedel af alle grønlandske børn har oplevet omsorgssvigt eller misbrug. I Sermersooq Kommune blev der bevilget et stort ekstrabeløb til at styrke indsatsen. Alligevel viste en rapport før sommerferien, at det halter gevaldigt med indsatsen for de mest truede børn,” siger Jørgen Chemnitz.

Et andet tilbagevendende tema i Grønland er sprogpolitikken. Ifølge Jørgen Chemnitz har satsningen på det grønlandske sprog i skolerne ladt de yngre generationer i stikken.

”Mange behersker kun grønlandsk, og det er en af forklaringerne på, at halvdelen af alle folkeskoleelever i Grønland ikke går videre til en uddannelse, og at halvdelen af alle gymnasieelever i Grønland dropper ud. Og netop de manglende danskkundskaber rammer særligt de socialt svage elever fra små samfund uden dansktalende lærere eller familier,” mener Jørgen Chemnitz.

”Sproget er blevet en politisk kampplads og en måde at markere sig på, men grønlandiseringen af skolen har haft den pris, at en hel generation af grønlændere har fået meget sværere ved at tage en uddannelse,” siger Jørgen Chemnitz og fortsætter:

”Grønlandske politikere taler om, at vi skal vende os fra dansk til engelsk og tage uddannelser i USA og Canada. Men det bliver dyrt, for så kan vi ikke få gratis uddannelser i Danmark. For mig at se er det vigtigste ikke, om der bliver talt dansk eller engelsk. Det vigtigste er, at politikerne erkender, at et så lille land med 56.000 indbyggere skal være tosproget. Alle små lande, også Danmark, bliver nødt til at satse på to sprog.”

Jørgen Chemnitz forklarer, at grønlændernes forhold til Danmark er kompliceret. På den ene side vil man løsrives fra den danske kolonimagt. På den anden side måler grønlandske politikere hele tiden deres land i forhold til Danmark.

”Meget politik i Grønland er ikke styret af højere principper. Den er styret af, at vi vil væk fra Danmark. Nu har vi haft hjemmestyre og siden selvstyre i over 30 år, og vi står stadig og tramper i gulvet. Det er på tide at blive voksen.”

Da Jørgen Chemnitz flyttede til Grønland, mødte han ofte grønlændere, der beklagede sig over kolonialismen og gav udtryk for, at de havde traumer over kolonitiden og følte sig underlegne. Han havde i begyndelsen svært ved at forstå det, mange grønlændere betegner som deres ”postkoloniale” traumer.

”Jeg tænkte: Helt ærligt, skulle vi ikke se at komme videre. Men i dag kan jeg godt se, at det er vigtigt ikke at underkende, at dette samfund stadig i høj grad styres af en elite af danskere, og at der er nogle ar efter kolonitiden. Der er mange, der føler, at danskerne bestemmer for meget. Men der er også nogle økonomiske forhold, der gør sig gældende. Der er nogle meget store klasseforskelle i Grønland. Der er en lille gruppe meget velhavende grønlændere, der ejer store fisketrawlere, og derudover en middelklasse, der i mange tilfælde er dansk eller består af blandede familier. Og så er der en underklasse af meget fattige grønlændere, der i mange tilfælde ikke taler dansk. Det er nogle barske modsætninger, som afføder frustration, og den frustration retter sig ofte mod Danmark,” mener Jørgen Chemnitz.

Det er ifølge Jørgen Chemnitz også i det lys, man skal se debatten om løsrivelse fra Danmark.

”Det er en hest, der er blevet trukket ud af stalden med jævne mellemrum de seneste 15 år, og senest havde vi diskussionen i forbindelse med formandsvalget i det socialdemokratiske parti Siumut i sommer. Heldigvis var der ikke flertal for en hurtig selvstændighed. Men også i den debat mangler jeg, at Grønland tager ansvar. Det er fint, at grønlændere vil være uafhængige, for det er ethvert folks ret. Men helt konkret, hvad er vejen til selvstændighed? Det vil koste grønlænderne 4,5 milliarder kroner, hvis de mister bloktilskud plus driften af politi og domstole. Det er over halvdelen af Selvstyrets indtægter. Hvis regeringen vil selvstændighed, må de fremlægge en konkret plan for, hvordan målet kan nås rent økonomisk, men det sker ikke,”

Men ser du slet ingen fremskridt i Grønland? Nuuk er på mange måder en velfungerende by med et flot universitet, ungdomsklubber, skoler, flotte boliger, restauranter, pæne veje og et stort kulturhus?

”Jo, rammerne er flotte, men hvad med indholdet. Jeg underviser selv som freelancer på universitetets journalistuddannelse. Lærere bliver fløjet ind, og der er gode kurser. Men når der starter otte på et hold, er der kun halvdelen tilbage efter et år. Og i år er der ingen studerende. Jeg siger ikke, at situationen er total status quo, men i forhold til de ressourcer, der bruges i Grønland, er effekten ofte forsvindende lille.”

Generelt mener Jørgen Chemnitz, at den tilbagelænede attitude, der kan være så charmerende ved Grønland, har slendrian og manglende engagement som bagside. Samtidig hæmmes Grønland af manglen på højtuddannede. Det betyder, at administrationen er afhængig af danske ansatte, der ofte kun er i landet nogle få år.

”Vi beundrer islændingene og deres selvstændighed fra Danmark, men samtidig tror jeg, at mange grønlændere i deres stille sind tænker: ”Så hårdt gider vi ikke at arbejde.” Vi grønlændere er fatalister, og jeg kan da godt frygte, at der bliver taget en beslutning om selvstændighed, uden at der er lagt en ordentlig plan for, hvordan samfundet så skal finansieres. Men måske bliver løsningen så, at vi skal helt ned og bide i græsset.”