De seneste 20 års helt store politiske samtaleemne, udlændinges integration, ville blive langt nemmere, hvis man blot skelede til folks religion. I et perfekt asylsystem burde kristne flygtninge have nemmere ved at komme til Danmark.
Det siger Venstre-profilen Marcus Knuth i en ny bog, der udkom i går:
”Det, jeg helst så, var, at skulle vi tage flygtninge, så skulle vi gøre det fra lande, som var mere som os. For eksempel fra det østlige Ukraine, hvor borgerkrisen raser, men hvor folk er kristne. Eller fra de kristne minoriteter fra Mellemøsten, hvor de virkelig er forfulgt,” siger Marcus Knuth i den nye bog om hans første tid på Christiansborg og hans tid som udlændingeordfører. Til Kristeligt Dagblad uddyber han:
”Mange af de udfordringer, vi har med integrationen, handler om, at man inden for islam har et helt andet grundlæggende syn på ting som ligestilling og samfundsstruktur. Hvis vi som altovervejende kristent land prøvede at række ud til forfulgte kristne minoriteter, hvor man deler kristne værdier, ville integrationen blive meget nemmere. Ligesom at somaliske og irakiske muslimer ville have nemmere ved at tilpasse sig et muslimsk land,” siger Marcus Knuth.
Hans synspunkter taler ind i en stående diskussion om, at muslimer ikke kan integreres, hvilket ifølge Mogens Mogensen, formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, er en fejlslutning.
Men han medgiver, at en kristen flygtning kan have nemmere ved at blive integreret end en muslimsk ditto.
”Det er alt andet lige lettere at blive integreret, hvis man har religionen til fælles. Kristne, der kommer til et kristent land, vil have mere til fælles med andre kristne af andre etniciteter og vil selvfølgelig også finde et slægtskab i folkekirken, selvom mange også finder sammen i migrantmenigheder uden for folkekirken. Integration handler alt andet lige meget om relationer,” siger Mogens Mogensen.
Til gengæld er der nogle store kulturelle forskelle at være opmærksom på, når det gælder kristne fra Mellemøsten, siger Mogens Mogensen.
”Der er udfordringer både af konfessionel karakter, men også moralske og kulturelle barrierer. Nogle af de udfordringer, man generelt oplever fra tredjeverdenslande, oplever man også med kristne derfra. Det handler om holdninger til demokrati, kvindesynet og forståelse af ledelse, hvor mange kommer fra en mere autoritær ledelsestradition,” siger Mogens Mogensen.
Jørn Borup, lektor i integration og religion ved Aarhus Universitet, er enig. I mange ikke-vestlige kulturer er der værdier om blandt andet ligestilling og synet på seksualitet, som afviger fra det gængse i Danmark.
”Der kan man godt sige, at islam på mange måder lægger op til, at man tager afstand fra ligestilling generelt og ligestilling i seksuel henseende. Men det siger mere om kulturen, for også kristne fra Mellemøsten har et konservativt syn på de spørgsmål. Der tror jeg, at det i virkeligheden er Danmark, der er ekstremt liberal med mange ting, for amerikanere har også en mere konservativ religiøsitet, end vi har i Danmark,” siger Jørn Borup.
Det er derfor for simpelt at påstå, at religion afgør, om man kan integreres eller ej, siger Jørn Borup. Ens alder, om man er født i Danmark eller ej og graden af ens religiøsitet betyder mere end den specifikke religion, som folk tilhører.
”Det er for simpelt eksempelvis at sige, at islam i sig selv legitimerer en særlig tankegang og bestemte værdier. Det samme gælder kristendom. En undersøgelse, jeg lavede med katolikker og buddhister, viste blandt andet, at buddhister på flere områder var mere i overensstemmelse med såkaldt danske værdier end katolikker,” siger Jørn Borup.
Men det er kunstigt at opretholde et særligt skel mellem religion og kultur, siger Bo Wagner Sørensen, der er ph.d. i antropologi fra Københavns Universitet og sammen med to kolleger aktuel med en ny bog om æresrelateret social kontrol.
”Der er ikke et vandtæt skel mellem kultur og religion. Hvis folk er religiøse eller meget påvirket af deres religion, bliver det også til en kulturel praksis. For eksempel har religion en stor betydning for den æresrelaterede sociale kontrol. Jo mere religiøse folk er, desto mere opretholder de værdier, der går imod kønsligestilling og menneskerettigheder i bred forstand,” siger Bo Wagner Sørensen.