Det er svært at være alkoholfri teenager

Omfattende undersøgelse af unges alkoholvaner viser, at de unge, som vælger alkohol fra, føler sig udenfor og har færre venner. Især i de første år på ungdomsuddannelserne er det at drikke sig fuld en adgangsbillet til fællesskabet

Især i de første år på ungdomsuddannelserne ses det at drikke sig fuld som et ritual, der giver adgang til fællesskabet. Derfor kræver det en rigtig god begrundelse, hvis fællesskabet skal acceptere, at den enkelte slet ikke drikker eller kun får et par genstande til en fest.
Især i de første år på ungdomsuddannelserne ses det at drikke sig fuld som et ritual, der giver adgang til fællesskabet. Derfor kræver det en rigtig god begrundelse, hvis fællesskabet skal acceptere, at den enkelte slet ikke drikker eller kun får et par genstande til en fest. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix.

Det er rigtig svært ikke at drikke alkohol i teenageårene. De ikke-drikkende unge føler sig ofte udenfor, fordi de ikke har været fulde i weekenden som mange af deres kammerater. Især i de første år på ungdomsuddannelserne ses det at drikke sig fuld som et ritual, der giver adgang til fællesskabet. Derfor kræver det en rigtig god begrundelse, hvis fællesskabet skal acceptere, at den enkelte slet ikke drikker eller kun får et par genstande til en fest.

Det er en af konklusionerne i en ny, stor undersøgelse af unges alkoholvaner, som er gennemført i samarbejde mellem Københavns Universitet, Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) og Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Forskerne har fra 2005 og 10 år frem fulgt 2000 danske unges alkohol- og stofvaner, da de var 15, 18-19 og 25-26 år.

Undersøgelsen viser blandt andet, at kun 4,3 procent af de danske unge aldrig har drukket alkohol.

Artiklen fortsætter under grafikken

”Perioden fra 15-årsalderen og frem til slutningen af teenageårene er både den periode, hvor de unge tager en ungdomsuddannelse, og hvor de samtidig har det allermest intensive alkoholforbrug, og hvor drikkeriet går ud på at være fuld,” siger Jeanette Østergaard, seniorforsker, ph.d. ved Vive og medforfatter på undersøgelsen.

De unge, som slet ikke drikker, eller som kun drikker i et meget begrænset omfang, vælger ofte slet ikke at komme til fester. Deltager de i fester, bliver deres afholdenhed mødt med undren og kræver ofte en begrundelse som, at personen skal køre bil, dyrker sport eller afholder sig fra at drikke af religiøse grunde.

Jeanette Østergaard finder det sigende for den danske alkoholkultur, at det kun er fire procent af de unge over en 10-årig periode, der ikke drikker alkohol og er totalt afholdende. I for eksempel USA er andelen af afholdende unge langt større, omkring 10 procent.

”Det er overraskende, at man i Danmark ikke kan gå gennem et ungdomsliv uden at stifte bekendtskab med alkohol og i høj grad drikke sig fuld. Når så få unge defineres som afholdende, vidner det om, at der er et meget lille spillerum i forhold til alkohol i den ungdomskultur,” siger Jeanette Østergaard, der blandt andet mener, at alkoholkulturen kan være med til at udelukke mange unge fra indvandrerfamilier fra det sociale liv på gymnasier og tekniske skoler.

”Man kunne godt overveje, om Danmark fortsat skal have den mest liberale alkohollovgivning i verden, hvor 16-årige kan købe alkohol. Man kunne jo overveje at hæve aldersgrænsen til 18 år og så rent faktisk håndhæve den. Selvom der sker fremskridt, og danske unge drikker lidt mindre end tidligere og har en senere debutalder, så er der fortsat en meget våd kultur på ungdomsuddannelserne,” siger Jeanette Østergaard.

Sven Gaardbo er rektor på Rønde Gymnasium og var sidste år med til at arrangere en fest med diskotek og bar, men uden alkohol i de kulørte drinks. Der var dog tale om en ren ”gimmick” i samarbejde med den lokale misbrugskonsulent og Kræftens Bekæmpelse, og festen fandt sted om morgenen.

”Vi har ikke holdt ’rigtige’ gymnasiefester uden alkohol endnu, men jeg arbejder på, at den første fest for 1.g’erne efter sommerferien skal være uden alkohol,” siger rektoren.

Han uddyber, at en ren forbudspolitik efter hans opfattelse ikke er vejen frem, idet det bare vil avle en modkultur med forfester i private hjem eller ude i buskene:

”Desværre er alkohol adgangsbilletten, hvis man vil lave noget festligt med unge på et gymnasium. Det kan jeg godt ærgre mig over, men jeg tror, vi får mere ud af dialog og rimelige aftaler end forbud.”