Det er vanskeligt at opnå forsoning i de sociale mediers tidsalder

Fem gymnasiedrenge, der rangerede 200 piger ud fra deres udseende, bliver ikke bortvist, men skal nu sige undskyld. Sagen vidner om en tid, hvor ekstremt fokus på det ydre skaber konflikter, og hvor hurtige reaktioner gør forsoning vanskelig

Fordi listen, der rangerede 200 pigers udseende, er blevet delt ivrigt, forstærker den kun overgrebet på 1. g-pigerne.
Fordi listen, der rangerede 200 pigers udseende, er blevet delt ivrigt, forstærker den kun overgrebet på 1. g-pigerne. Foto: Fredrik Sandberg/NTB/Ritzau Scanpix.

Forsoning. Det er nu målet på Munkensdam Gymnasium i Kolding.

Fredag skal fem drenge fra 3. g sige undskyld til 200 1. g-piger, efter de lavede en rangliste over pigernes udseende – en liste, der blev delt vidt og bredt på de sociale medier. Efterfølgende har en underskriftindsamling med over 1.700 digitale signaturer krævet drengene bortvist fra gymnasiet. Det har rektor Per Møller dog afvist.