”Nu bobler det, Dorrit!”.
Med sin højre næve i et fast tag om en plasticgrydeske rører 16-årige Silke Guldberg ivrigt rundt i den aspargessovs, der snart skal blive til tarteletfyld. Det er torsdag morgen. Fem piger fra specialafdelingens udskolingsklasse på Ådalens Skole i det vestsjællandske Frederikssund er mødt ind til dagens første lektioner, som byder på undervisning i madkundskab.
Silke Guldberg når kun at panikke en ganske lille smule over sovsens opkogning, før skolelærer Dorrit Lassen iler mod komfuret.
”Uha ja, så skynder vi os lige at skrue blusset ned på fem!” siger hun.
Det er Dorrit Lassen, der i dag skal lære fra sig i køkkenet, præcis som hun har gjort det flere gange om ugen i de 26 år, hun har været ansat på skolen. Denne morgen er det et lille hold, hun instruerer i snitning, stegning, kogning, bagning og den efterfølgende opvask. Der er normalt ikke så mange, når det er specialeleverne, hun underviser. I de øvrige skoleklasser kan et madkundskabshold nemt bestå af 20 elever, der fylder rummet med en del mere larm, end de fem piger kan i dag. Popmusikken på skolekøkkenets anlæg vidner dog om, at tøsehyggen er rykket ind for fuldt blus i skolekøkkenet. Det samme er miljøbevidstheden. Derfor står dagens menu på klimavenlige pizzasnegle lavet med grøntsagssovs i stedet for kød, og derudover har pigerne også fået til opgave at lave hjemmelavet rødkål og høns i asparges på gammeldags manér.
På Ådalens Skole har det i en årrække været muligt for specialeleverne at gå til eksamen i faget madkundskab. Dorrit Lassen har i mere end otte år haft elever til eksamen i faget, ligesom hun også tager ud på andre skoler som censor. Det bliver derfor ikke nyt for hende, når madkundskab fra og med næste skoleår bliver til et obligatorisk prøvefag for alle grundskoleelever, der har valgt at have faget på ottende klassetrin – og tilsvarende med de andre praktiske fag, håndværk/design, musik, billedkunst, som eleverne kan vælge.
Hidtil har det kun været på få skoler landet over, at en afsluttende prøve i fagene har været en mulighed. Men folkeskolen skal være for alle, lød det i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet den 20. november, hvor børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) samtidig udtalte at: ”Det er regeringens ambition, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, og interessen for det starter selvfølgelig allerede i folkeskolen. Det er derfor godt, at der nu bliver skabt en bedre balance mellem boglige og praktiske fag.”
Dorrit Lassen støtter fuldt op om den idé. Hun mener, at det er fantastisk, at prøven i de kreative og praktiske fag nu gøres obligatorisk for alle folkeskoleelever.
”De kreative fag er dem, hvor mange af eleverne virkelig føler, at de kan ’shine’. Det er ikke ualmindeligt, at mange får 12 eller 10 i faget, fordi man har så gode muligheder for at forberede sig både i skolen og derhjemme. Jeg mærker virkelig, at det er et fag, som eleverne går op i og glæder sig til,” siger hun.
Og det er gavnligt for alle elever at lære at arbejde med hånd og ånd, frem for kun med hovedet, mener hun.
”Selvom nogle af eleverne måske ikke er så vilde med at lave mad, så bliver madkundskabsfaget til et pusterum i en tætpakket hverdag. Det er vigtigt, at folkeskolen ikke bare er et sted, hvor man skal blive bogligt dygtig. For vi skal jo lave livsduelige mennesker. Og livsduelighed handler ikke bare om, at eleverne kan gå op og analysere et eventyr eller et digt af Tove Ditlevsen. Nej, det er også at gøre eleverne dygtige i de kreative fag, hvor de får lov at vise deres talenter på anden vis.”
Til eksamen står eleverne for alt lige fra at udvælge opskrifter og skrive en indkøbsliste, til at anrette maden og få ryddet pænt op i køkkenet efter sig. Foruden at blive bedømt på de teknikker, som eleverne skal kunne mestre for at gennemstege et stykke kød eller pochere et æg, bliver deres viden om kostsammensætning og ernæring også prøvet af, fortæller Dorrit Lassen.
”Man skal for eksempel kunne fortælle, hvordan man har brugt de fem grundsmage, og hvordan måltidet fordeler sig på madpyramiden,” siger hun.
17-årige Sadet Mustafa er en af de elever, der sidste skoleår prøvede at blive eksamineret i madkundskab. Hér trak hun emnet ”hakkekød” og skulle derfor stå sin prøve med frikadellestegning.
”Det gik rigtig godt”, fortæller hun.
Madkundskab er da også hendes yndlingsfag, og det kan ses på det tydelige engagement, hun her til morgen lægger i at få rullet pizzabundsdejen til en flad firkant på køkkenbordet. Ved et komfur i den anden ende af lokalet rører en elev i en gryde med frisksnittet rødkål. Dorrit Lassen hælder en deciliter æbleeddike i gryden, så den førhen så herlige duft af brunet smør i køkkenet afløses af syrlige stik i næseborene.
”Puuuha!” lyder det i et samlet kor.
Silke Guldberg har bevæget sig fra gryden med aspargessovs over til bordet med pizzasnegle-dej. Hun elsker nemlig at bage. Også hendes evner blev testet, da der sidste skoleår var eksamen i faget. Her var hun så heldig at trække sit yndlingsemne ”brunch”, og på bare to timer nåede hun at kreere både bananpandekager, müsli, sin egen hjemmelavede sirup og nybagte boller.
”Jeg tænkte på, hvad jeg selv gerne ville spise, hvis jeg skulle have en brunch serveret. Og så tænkte jeg på, at det gerne måtte være sundt. Det gik også rigtig godt for mig!” siger hun.
For eleverne på Ådalens Skole virker eksamenen i madkundskab til at have været en klar succes. Men da det kom frem, at en prøve i de kreative fag fra næste år bliver obligatorisk, fik nyheden en blandet modtagelse. Kritikken fra flere fagfolk og folkeskolelærere i de kreative fag lød, at man ved at gøre de kreative fag til prøvefag fjerner det eneste frirum, eleverne har i skolen, hvor de hidtil ikke har mærket præstationssamfundets tyngende vægt på skuldrene. Men den kritik er skolelederen på Ådalens Skole, Morten Flotin Jensen, ikke så optaget af, siger han.
”Selvfølgelig er karakterer vigtige, men det er processen op til, der skal lægges vægt på. Og den proces tror jeg fortsat, at eleverne vil elske.”
Morten Flotin Jensen stiller sig dog mere skeptisk over for, hvorvidt realiteten i at gøre de kreative fag til et prøvefag lever op til hensigten. Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er et af formålene med at indføre eksamen, at det skal få flere til at vælge de erhvervsfaglige uddannelser. Men Morten Flotin Jensen mener, at det er mere en politisk idé, end det er den virkelighed, man kommer til at møde.
”Jeg er med på, at det kan være med til at skabe en nysgerrighed og interesse, og det er da også en fin politisk intention. Men der skal en helt anden kobling mellem erhvervslivet og folkeskolen til, før at jeg tror, at det for alvor vil rykke.”
Blandt eleverne til morgendagens madkundskabsundervisning kan det dog alligevel godt tyde på, at det kreative fag har sat præg på elevernes fremtidsdrømme. For selvom det hverken er müsli eller frikadeller, de to elever drømmer om at lave i fremtiden, må den meget gerne udspille sig ved et køkkenbord, mener de begge.
”Jamen altså, jeg vil gerne være konditor,” siger Silke Guldberg.
”Ja, også mig!” istemmer Sadet Mustafa og fortsætter koncentreret med at skære pizzasnegle ud fra dejrullen i en anelse uensartede skiver.
”Jeg synes, det er mega fedt, at man kan bruge sine hænder i stedet for at sidde stille på en stol hele dagen,” fortsætter Silke Guldberg.
”Det er bare fedt at skabe noget, som andre bliver glade for.”