Prøv avisen

Det Etiske Råd advarer politikere mod babyluger

Oprettelsen af babyluger vil sende et helt forkert signal, mener Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Det er ikke hensigtsmæssigt, at kvinder i Danmark skal kunne aflevere deres børn i en såkaldt babyluge, fastslår Det Etiske Råd i ny vurdering. Hele debatten er forfejlet, mener overlæge

Der har igennem længere tid tegnet sig et politisk flertal for at indføre såkaldte baby- luger, hvor mødre anonymt kan aflevere uønskede spædbørn. Men i en ny anbefaling fra Det Etiske Råd modsætter man sig det politiske ønske. Her anbefaler et stort flertal i rådet, at man skrotter idéen om babyluger.

Oprettelsen af babyluger vil sende et helt forkert signal, mener Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd.

”Der er noget med babylugerne, der signalerer, at vi er ligeglade med moderen. Det er en signalværdi, jeg personligt synes er forkert, hvis vi tager moderen ud af ligningen. Det er gudskelov et meget lille problem i Danmark, og der er grundlæggende stor tvivl om, hvorvidt det overhovedet vil gøre en forskel,” siger han.

Anbefalingen kommer efter, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i december sidste år bad Det Etiske Råd om at vurdere fordele og ulemper ved at oprette baby- luger. Rådets argumenter imod ordningen bygger blandt andet på en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, som peger på, at der kan blive efterladt endnu flere spædbørn, hvis babylugerne bliver en realitet. Ligeledes pointeres det, at der i gennemsnit kun efterlades et enkelt spædbarn årligt i det offentlige rum i Danmark, samt at babylugerne kan have en række utilsigtede effekter, som at retten til at kende sit biologiske ophav tilsidesættes.

I 2016 blev en nyfødt, levende pige fundet i en skraldespand i Bagsværd, sidste år blev der fundet et lig af en baby i Glostrup, og i begyndelsen af dette år blev en kun få timer gammel baby fundet på en bænk i København. Efterfølgende har både blå og røde partier i Folketinget talt varmt om babylugerne. Men i Mødrehjælpen mener man, at politikerne nu skal tænke i andre baner.

”Nu har man fået nogle klare svar fra både VIVE-rapporten og fra Det Etiske Råd om babyluger, og nu synes jeg, politikerne skylder at kigge i den øvrige palet af forslag. Disse kvinder er ude i nogle sociale og psykiske omstændigheder, som er helt forfærdelige. Derfor er det afgørende, at de kan søge hjælp i anonyme, trygge rammer. Men vi må have handling nu, for det er liv, det gælder,” siger direktør for Mødrehjælpen Ninna Thomsen.

Inge Olga Ibsen er overlæge og faglig leder af Familieambulatoriet på Odense Universitetshospital, som står for svangreomsorgen for sårbare gravide og opfølgningen af særligt sårbare småbørn i Region Syddanmark.

Hun vil hverken tale for eller imod babyluger, men mener, at problemet ligger et helt andet sted:

”Optimalt skulle svangreomsorg og fødsel være en legal menneskeret for alle kvinder, således at deres børn kan komme til verden under de bedste forhold og vilkår,” siger hun og tilføjer, at der er ”umådelig langt fra de bonede gulve med de store bøger om etik og moral til virkeligheden”.

Hun har kontakt til kvinder, der for eksempel ikke har et dansk personnummer eller på anden måde adgang til gratis sundhedsydelser her i landet, for eksempel handlede kvinder og flygtninge.

”Det vil sige, at de skal betale for en konsultation hos jordemoder, scanning, eventuelt fødselslæge. En fødsel på et dansk sygehus koster mindst 30.000 kroner. Dette oplyses gravide kvinder om, hvis de henvender sig i graviditeten. Kvinder, der føder børn, som de ikke har indkomst til at forsørge, oplyses af kommunerne om, at man som udgangspunkt ikke får mulighed for at beholde børn, som man ikke kan forsørge. Det vil sige, at man oplyses om, at man får en stor gæld og intet barn. Dette er et faktuelt vilkår, som efterlader gravide kvinder i enorm fortvivlelse og afmagt, som kan få dem til at vælge desperate løsninger – som for eksempel at efterlade deres nyfødte barn.”