Det Etiske Råd: Danskere skal kunne få børn med både sæd og æg fra donorer

Et stort flertal i Det Etiske Råd ønsker at gøre det lovligt for barnløse danske par og enlige kvinder at modtage både sæd og æg fra fremmede donorer. Lovgivningen må følge med tiden og de ændrede familieformer, lyder det i den nye udtalelse

Ægteparret Anna Louise (tv.) og Sabina Hjorth Andersen, som Kristeligt Dagblad interviewede i december, er et af de par, en lovændring vil hjælpe. De har nemlig en fælles drøm om, at Anna Louise Hjorth Andersen skal være gravid med deres kommende barn. Men sådan vil naturen det ikke. Hustruens æg kan være vejen til, at den fælles drøm alligevel opfyldes.
Ægteparret Anna Louise (tv.) og Sabina Hjorth Andersen, som Kristeligt Dagblad interviewede i december, er et af de par, en lovændring vil hjælpe. De har nemlig en fælles drøm om, at Anna Louise Hjorth Andersen skal være gravid med deres kommende barn. Men sådan vil naturen det ikke. Hustruens æg kan være vejen til, at den fælles drøm alligevel opfyldes. . Foto: Jens Welding Øllgaard.

Engang var det givet, at ethvert barn var genetisk beslægtet med sine forældre, men sådan er det ikke længere. I dag kan alle kvinder modtage donorsæd, og infertile kvinder i et heteroseksuelt forhold kan føde et barn, der er resultatet af et æg fra en donor, som er blevet befrugtet med kvindens mandlige partners sæd.

Kravet i den nuværende lovgivning er nemlig, at et barn, der kommer til verden via kunstig befrugtning, enten skal være genetisk beslægtet med kvinden, der skal føde barnet, eller hendes mandlige partner. Men hvis det står til Det Etiske Råd, skal der fremover også fødes børn, hvor hverken sæd eller æg stammer fra barnets forældre.

Det fremgår af Det Etiske Råds udtalelse om dobbeltdonation, der offentliggøres mandag, efter at Sundheds- og Ældreministeriet i efteråret bad rådet forholde sig til den nuværende lovgivning. Mere specifikt er rådet blevet bedt om at forholde sig til tre forskellige grupper, der er omfattet af forbuddet mod såkaldt dobbeltdonation: Donation, hvor både æg og sæd kommer fra donorer.

Det drejer sig om heteroseksuelle par, der hverken kan levere brugbar sæd eller æg, enlige kvinder uden befrugtningsdygtige æg, og lesbiske par, hvor ægget kommer fra den af de to kvinder, der ikke skal være gravid med barnet.

Lovgivningen bør ændres, så den tager hensyn til nye familieformer, siger formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen.

”Det er svært at få øje på nogle tunge argumenter for, hvorfor grænsen skal gå lige der, hvor den gør i dag. Lovgivningen er lavet på et tidspunkt, hvor man havde andre idéer om, hvad en familie var, og hvis man skal stille nye familieformer som enlige mødre og lesbiske par lige med heteroseksuelle par, skal man lave loven om. Hvis det er tilgængeligt for en kvinde i et heteroseksuelt forhold at få æg og sæd, hvorfor så ikke også gøre det lovligt for en kvinde, der er i en anden familieform, som er almindelig i dag?”, siger han.

Selvom der generelt er opbakning til en liberalisering af den nuværende lov, er rådets medlemmer ikke enige om, hvor langt man bør gå. Et stort mindretal, heriblandt Gorm Greisen, er parat til at åbne for alle tre former for dobbeltdonation, som også vil gøre det muligt for en lesbisk kvinde, der selv har befrugtningsdygtige æg, at blive gravid med æg fra sin partner, så partneren i stedet bliver genetisk beslægtet med barnet.

Flertallet af rådsmedlemmerne mener dog, at en kvinde i et lesbisk forhold kun må modtage æg fra sin partner, hvis hun ikke selv har befrugtningsdygtige æg. Den holdning tilslutter rådsmedlem og socialpædagog Lise von Seelen sig.

”Jeg har i min tilgang til alle de her spørgsmål hele tiden tænkt på barnet. Derfor er det kun i de tilfælde, hvor en kvinde ikke har et æg, der kan befrugtes, at jeg mener, man skal tage den risiko, der vil være for barnet ved en behandling,” siger hun.

I de tilfælde mener hun, at donation af både æg og sæd kan være en god løsning.

”Hvis et par ikke har mulighed for at sætte et barn i verden gennem dobbeltdonation, kan adoption være et alternativ for dem, men der vil der heller ikke være biologisk slægtskab mellem barn og forældre. Men når et barn bliver båret af en kvinde, der efterfølgende skal være barnets mor, opstår der en følelsesmæssig tilknytning og forbindelse mellem barn og mor under graviditeten, som vil være en fordel, når barnet bliver født,” siger Lise von Seelen.

Både hun og Gorm Greisen mener, at anonymitet ved donation bør ophæves i forbindelse med en lovændring, der åbner op for, at barnet ikke skal være genetisk beslægtet med mindst én af sine sociale forældre, da barnet skal have ret til at kende sit ophav.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) udtalte sig om emnet til Kristeligt Dagblad i december 2016.

”Der er nogle vigtige og komplicerede etiske aspekter, man må overveje nøje, hvis man vil lempe reglerne på det her område. Derfor synes jeg også, det er fornuftigt, at samtlige partier er blevet enige om at bede Etisk Råd om at give en vurdering. Den vurdering ser jeg frem til at læse, og jeg håber, at den kan være et godt udgangspunkt for eventuelle videre drøftelser,” udtalte hun dengang i en e-mail.