Prøv avisen

Det Etiske Råd kritiseres for ringe synlighed

Markerer Det Etiske Råd sig for lidt i debatten? Nej, mener formanden, overlæge Anne-Marie Axø Gerdes (billedet). Hun oplever bred interesse for rådet, men hun mener ikke, at deres måde at arbejde på altid egner sig til nyhedsjournalistik: "Vi er ikke i stand til at levere de ’oneliners’, som ofte efterspørges i medierne, for etiske spørgsmål er komplekse og på den måde ikke så egnede til den hastighed, der er i nyhedsstrømmen i dag," siger hun. Foto: Det Etiske Råd

Flere efterlyser, at Det Etiske Råd markerer sig mere i den brede samfundsdebat om etiske dilemmaer. Rådets profil er blevet udvandet, mener sognepræst og tidligere medlem. Rådets formand afviser kritikken

Hvor er Det Etiske Råd blevet af?

Det er spørgsmålet hos flere, der oplever, at Det Etiske Råd ikke længere virker så synligt som tidligere i forhold til at nå den brede offentlighed med folkelige debatter, hvilket udover at rådgive politikerne er en af rådets vigtigste opgaver.

En opgørelse fra avisdatabasen Infomedia viser da også, at rådet i de seneste år optræder stadig sjældnere i nyhedsbilledet. I hele perioden fra 1999 til 2019 har rådet i gennemsnit optrådt 117 gange årligt i de landsdækkende dagblade.

Men ser man isoleret på de seneste tre år, fra 2017 til 2019, har Det Etiske Råd kun været i spalterne 73 gange årligt i gennemsnit.

”Alle de store etiske spørgsmål er jo ellers oppe i tiden, og den interesse er der mange, som er meget dygtige til at tale ind i. Bare tænk på psykolog Svend Brinkmann eller kendispræster som Sørine Gotfredsen og Kathrine Lilleør. De optræder ofte i medierne og blander sig også på andre måde i debatten, når det handler om etik. Men Det Etiske Råd har ikke evnet at få den plads som en markant stemme i offentligheden,” lyder det fra Espen Højlund, der er administrerende direktør i kommunikationsbureauet Advice.

Espen Højlund er klar over, at rådet ikke som de omtalte enkeltpersoner kan udtale sig med én stemme i debatten, ”men der er ikke kun et behov for hurtige og faste udmeldinger i dag. Mange mennesker savner generelt gennemtænkte og nuancerede argumenter i de etiske debatter, så man får nogle gode navigationsredskaber i den store strøm af nyheder, meninger og debatter i dag. Dén funktion kunne Det Etiske Råd være bedre til at varetage.”

Sognepræst Kathrine Lilleør oplever heller ikke, at Det Etiske Råd, der blev oprettet i 1987, har samme gennemslagskraft som tidligere. Hun var selv medlem af rådet fra 2002 til 2006, hvor hun valgte at gå ud, ”fordi rådets arbejde blev helt udvandet”, som hun siger og henviser til, at daværende VK-regering udvidede rådets arbejdsområde.

”Jeg tror, den manglende gennemslagskraft, vi oplever i dag, er resultatet af, at Det Etiske Råd fra 2004 ikke længere kun skulle forholde sig til etiske spørgsmål inden for sundhedsområdet, men fik så brede emner som natur, miljø og fødevarer oveni. Det betød en alt for bred palette med for mange emner, som er svære at forholde sig til. I stedet burde man have lavet selvstændige råd til de nye områder, så Det Etiske Råd fortsat kunne være det stærke og dagsordensættende råd, der er brug for inden for sundhedsområdet, hvor der er nok af emner, der i den grad har brug for etiske overvejelser, ” siger Kathrine Lilleør.

Også tidligere formand for Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd Preben Rudiengaard (V) efterlyser et mere synligt etisk råd.

”De kommer jo slet ikke frem med deres sager. Vi ved ganske enkelt ikke, hvad de beskæftiger sig med, ” siger han og peger blandt andet på rådets sammensætning som en af forklaringerne.

”Medlemmerne er blevet for akademiserede. Der er ingen helt almindelige lægfolk med længere og derfor en risiko for, at medlemmerne glemmer, at rådet også skal være folkets råd, der giver plads til den almindelige sunde fornuft,” siger Preben Rudiengaard og tilføjer, at der selvfølgelig skal være et fagligt fundament for rådets arbejde, ”men hvis det bliver for akademisk, så kommer rådet for langt væk fra de emner, der optager almindelige mennesker som hr. og fru Jensen.”

Formand for Det Etiske Råd, professor og overlæge Anne-Marie Axø Gerdes, undrer sig over kritikken.

”Vi oplever en bred interesse for rådets arbejde, og både jeg selv, nuværende og tidligere medlemmer bruger en stor del af vores tid på at deltage i lokale arrangementer rundt om i landet, hvor folk kommer for at høre om rådets input til de store etiske emner, som for eksempel aktiv dødshjælp og prioriteringer i sundhedsvæsenet. Men vi er selvfølgelig ikke i stand til at levere de ’oneliners’, som ofte efterspørges i medierne, for etiske spørgsmål er komplekse og på den måde ikke så egnede til den hastighed, der er i nyhedsstrømmen i dag. Vi oplever derfor nogle gange at løbe panden mod en mur, hvis vi henvender os,” siger Anne-Marie Axø Gerdes.

Heller ikke formanden for Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd Jane Heitmann (V) forstår kritikken af den manglende gennemslagskraft.

”Jeg kan slet ikke genkende den oplevelse. Tværtimod ser jeg et etisk råd, der er dygtigt til at følge med tiden og bruger de kanaler, moderne mennesker bruger. For de yngre er der for eksempel film på Youtube og interaktive debatmøder med gymnasieelever, hvor flere gymnasier rundt i landet via nettet er koblet op på samme møde. Samtidig afholdes der mange mere traditionelle arrangementer landet over om emner, som måske mest optager de ældre, for eksempel spørgsmålet om en værdig død. Og som politiker må jeg bare sige, at jeg altid er imponeret over det arbejde, der kommer fra rådet. Deres kvalificerede argumenter hjælper mig meget i mit politiske arbejde,” siger Jane Heitmann.