Det Etiske Råd: Kvinders æg skal opbevares meget længere

Et flertal i Det Etiske Råd anbefaler, at nedfrysning af kvinders æg kan forlænges, indtil kvinden fylder 46 år

Ifølge dansk lov kan en kvinde fryse sine ubefrugtede eller befrugtede æg ned for at bruge dem til at få et barn ved hjælp af fertilitetsbehandling. I dag skal æggene destrueres, hvis de ikke er brugt efter fem år.
Ifølge dansk lov kan en kvinde fryse sine ubefrugtede eller befrugtede æg ned for at bruge dem til at få et barn ved hjælp af fertilitetsbehandling. I dag skal æggene destrueres, hvis de ikke er brugt efter fem år. . Foto: Mads Nissen/Panos Pictures.

Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler, at loven ændres, så en kvinde kan beholde og bruge sine nedfrosne æg til at få et barn, indtil hun fylder 46 år. Det er en markant udvidelse i forhold til i dag, hvor nedfrosne æg maksimalt kan gemmes i fem år.

Det er sundhedsminister Magnus Heunicke (S), som har bestilt udtalelsen fra Det Etiske Råd, der blev offentliggjort i aftes.

15 ud af 17 medlemmer står bag anbefalingen om en grænse på 46 år, der også er grænsen for, hvornår en kvinde kan få fertilitetsbehandling i Danmark. To medlemmer ønsker en grænse på 10 år.

Mere viden gør, at loven bør justeres til fordel for kvinderne, siger rådets formand, overlæge Anne-Marie Axø Gerdes, som er en del af flertallet.

”Det er vigtigt, at vi hele tiden justerer lovgivningen, når vi får bedre data, så det ikke er mangel på viden, der gør, at man begrænser området. I dag har vi bedre dokumentation for, at der ikke er særlige risici ved at fryse æg ned i længere tid, og det skal komme kvinderne til gavn,” siger hun.

Ifølge dansk lov kan en kvinde fryse sine ubefrugtede eller befrugtede æg ned for at bruge dem til at få barn ved hjælp af fertilitetsbehandling. I dag skal æggene destrueres, hvis de ikke er brugt efter fem år. Et borgerforslag om at forlænge grænsen fik i september 50.000 underskrifter. Det er blandt andet borgerforslaget, som har fået sundhedsministeren til at bede om udtalelsen fra Det Etiske Råd.

Bag borgerforslaget stod 35-årige Julie Agerschou. Hun fik sine æggeledere fjernet, fordi de var beskadiget, og derfor har hun med sin mand fået to børn med æg fra samme ægudtagning. Yderligere fire befrugtede æg skal destrueres i juli næste år, hvis parret ikke bruger dem inden.

Ægudtagning er belastende for kvinden, og hvorfor skal gode æg smides ud eller bruges så hurtigt, at det presser mennesker til at få børn ”i maskingeværsalver”, for eksempel med tre børn på fem år, siger hun.

”Det er enormt grænseoverskridende at have egne celler ude af egen kontrol, især hvis der ikke er nogen god grund til det. Jeg er rigtig glad for, at Det Etiske Råd har taget den hele vejen til de 46 år. Det betyder, at jeg ikke har samme stress, hvis altså politikerne går videre med det her,” siger Julie Agerschou.

Hensynet til kvindens selvbestemmelse er netop afgørende for, at loven bør ændres, skriver rådet i sin anbefaling. Det pointerer også, at der tilsyneladende ikke er store risici for skader på ægget forbundet med en lang opbevaringstid, omend man har ringe viden om eventuelle følger på lang sigt for de børn, der kan komme ud af behandlingen.

”Fem års-grænsen blev sat ud fra et forsigtighedsprincip, men i dag har man bedre dokumentation. Så jeg mener ikke, det er en god løsning, at kvinden skal bruge sine æg inden for fem år eller have udtaget nye,” siger AnneMarie Axø Gerdes.

Hun skelner dog mellem befrugtede og ubefrugtede æg.

Hvad angår ubefrugtede æg, er Anne-Marie Gerdes og enkelte andre rådsmedlemmer nervøse for, om en forlængelse af grænsen kan føre til såkaldt ”social nedfrysning”. Det er det fænomen, at en ung kvinde på for eksempel 25 år får frosset sine æg for måske først at få børn som 40-årig.

”Social nedfrysning rejser dilemmaer, om det er den type samfund, vi ønsker at have. Der er ingen garanti for at få børn i en senere alder, selvom man har frosset sine æg som ung. Det er stadig mere hensigtmæssigt at få børn i en ung alder og så indrette samfundet, så der er gode vilkår for børnefamilier, og kvinder ikke presses ud i at tænke karriere først, børn siden,” siger hun.

Det Etiske Råds næstformand, journalist og cand.mag. Bolette Marie Kjær Jørgensen, tager afstand fra den ”instrumentalisering af det at få børn”, som hun mener, at social nedfrysning kan være et udtryk for, omend hun støtter anbefalingen af en 46-års grænse.

”Jeg mener principielt, at et barn er en gave, som man ikke kan og bør planlægge strategisk i mange år frem,” siger hun.

Morten Bangsgaard, stud. theol. og medlem af Tænketanken Eksistensen, er et af de to medlemmer, der går ind for en grænse på 10 år.

”Det vil i al væsentlighed dække de flestes behov at udvide til 10 år. Jeg deler bekymringen for social nedfrysning, og desuden at man endnu ikke ved meget om mulige senfølger for barnet, når det vokser op. Så jeg anbefaler en grænse på 10 år ud fra et forsigtighedsprincip,” siger han.

Stine Adrian, lektor i teknoantropologi ved Aalborg Universitet, siger, at både det succesfulde borgerforslag og rådets anbefaling er tegn på en ny vægtning af argumenter i debatten om fertilitetsbehandling.

”Der er ved at ske et skred, hvad angår synet på disciplinering og regulering af kvinders kroppe. Man har typisk støttet holdninger og lov på naturlighedsargumenter om, at kvinder ikke kan blive gravide og ikke er fertile uendeligt ligesom mænd, og at man skal følge naturen i brugen af teknologien. Men der mener andre stemmer, at det er dårlige argumenter, når vi nu er i gang med at bruge teknologien. Man må i stedet se på andre parametre, for eksempel hvad der giver mening, når man er i behandling for barnløshed, som flertallet af disse kvinder er. Og det er at bevare befrugtede æg længere, så hun ikke skal gennem så mange behandlinger,” siger hun.