Prøv avisen

Det Etiske Råd skal diskutere Big Mother-samfundet

Tilbud om fosterscreening til gravide er blandt de emner, som Det Etiske Råd bebuder, at det vil tage op i det kommende år. Modelfoto Foto: Scanpix

I den nye arbejdsplan fra Det Etiske Råd er der blandt andet fokus på statens sundhedsfremmende indgriben i borgernes frihed

Påvirker det gravides sandsynlighed for at få en abort, når de bliver tilbudt foster-screening, og sygeliggør man borgere ved at foreslå dem at få undersøgt, om de har forhøjet risiko for at udvikle bestemte sygdomme?

Det er nogle af de spørgsmål, som Det Etiske Råd kommer til at drøfte i det kommende år.

Rådet har netop fremlagt en ny arbejdsplan for resten af 2015 og 2016, og her er de tre store emner døende og døendes vilkår, nudging i forhold til sundhed og tidlig opsporing og forebyggelse af sygdomme.

Næstformanden i Det Etiske Råd og professor og overlæge på Rigshospitalet, Gorm Greisen, ser særligt emnerne om nudging - at skubbe menneskers adfærd i en bestemt retning - og tidlig opsporing af sygdomme som en problematisering af Big Mother-samfundet, hvor den stærke stat holder øje med borgerne med det formål at hjælpe dem.

”Jeg kan ikke tale på rådets vegne, men mener personligt, at valget af de emner er et udtryk for en potentiel bekymring for den stærke stat og dens gode vilje.

Med Big Mother mener jeg, at den stærke omsorgsfulde stat ønsker at gøre det bedste for sine borgere og få fat i dem, der har brug for hjælp.

Problemet er, at omsorgen risikerer at blive et indgreb i den enkeltes frihed og være stigmatiserende,” siger han og tilføjer, at indgrebene ofte er rettet mod socialt svage borgere, som mere sjældent er i kontakt med sundhedsvæsenet.

Ifølge Thomas Ploug, professor ved Center for Anvendt Etik og Videnskabsfilosofi på Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd, er et fællestræk ved flere af de nye arbejdsemner, at de handler om interventioner i individets liv, som kan være krænkende i forhold til nogle grundlæggende frihedsrettigheder.

”Emnerne sætter systemet over for individet, for selvom der er et vist sammenfald i interesser, er der også væsentlige forskelle.

Vi lever i en tid, hvor der stilles skarpt på at optimere behandlinger og få den maksimale sundhedseffekt for pengene.

Ved at få adgang til borgernes sundhedsdata og få dem igennem screeninger, kan man opspore sygdomme tidligt og gavne folkesundheden.

Men individet har samtidig en interesse i at værne om sit privatliv og ikke blive manipuleret, sygeliggjort eller stigmatiseret af systemet.”

Netop emnet nudging får dog adfærdsforsker ved Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen til at sukke.

Selv arbejder han med nudging og er enig i, at etikken på området er vigtig. Men debatten bør overlades til fagfolk, siger han.

”Min første tanke er, at jeg nu skal bruge tid på at rydde op efter mennesker, der udtaler sig om noget, der er nemt at fremstille forkert, hvis man som medlemmerne af Det Etiske Råd ikke har forudsætningerne for at tale om det.

Jeg kan heller ikke umiddelbart se, hvilke problemer inden for nudging, der har behov for Det Etiske Råd.

For det faglige miljø på området er langt bedre inde i de relevante etiske overvejelser og debatter på området, end de vil kunne nå at komme,” siger han og tilføjer, at misforståelserne ofte drejer sig om definitionen af nudging og idéen om, at det er det samme som manipulation.

Professor i bioetik ved Københavns Universitet Peter Sandøe finder det interessant, at Det Etiske Råd med sin nye arbejdsplan bevæger sig mere i retning af kun at have fokus på sundhed og sundhedsvæsenet.

”I en periode har rådet bredt sig til at tale om klimaet og andre miljø- og fødevarepolitiske spørgsmål, men den nye arbejdsplan lader til at være en tilbagevenden til det klassiske fokus på sundhed og sygdom,” siger han og tilføjer, at emnerne samtidig er lidt blødere end tidligere.

”Det er områder, hvor rådets profil bliver mindre skarp, og dets stemme bliver én blandt mange.

Det kan skyldes, at rådet har eksisteret så længe, at der allerede er taget grundigt stilling til mange af de mere skarpe emner som kloning, forplantningsteknologier og aktiv dødshjælp, som man ikke kan blive ved med at lave nye kommentarer til.”