Det Etiske Råd splittet: Må gravide abortere rask foster ved tvillingegraviditet?

I en ny udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, om gravide bør have fri ret til at abortere et eller flere fostre ved flerfoldsgraviditeter. Overlæge frygter ikke ”lange køer” til fosterantalsreduktion, hvis indgrebet en dag bliver lovligt

Skal det fremover være tilladt at få fjernet det ene af to tvillingefostre, hvis man som forælder ikke mener at kunne magte familieforøgelsen. Meningerne er delte.
Skal det fremover være tilladt at få fjernet det ene af to tvillingefostre, hvis man som forælder ikke mener at kunne magte familieforøgelsen. Meningerne er delte. . Foto: Polfoto.

Bør loven ændres, så det fremover bliver tilladt at få fjernet det ene af to tvillingefostre, hvis man som forælder ikke mener at kunne magte familieforøgelsen?

Det spørgsmål deler Det Etiske Råds medlemmer stort set på midten. I dag offentliggør rådet en ny udtalelse, hvor medlemmerne netop tager stilling til, om det bør være lovligt for gravide at sætte hjertet i stå på et af to raske fostre ved tvillingegraviditeter:

Ni medlemmer mener, at det ikke bør være lovligt, mens otte er af den overbevisning, at kvinder skal have fri adgang til såkaldt fosterantalsreduktion inden for abortgrænsen på 12 uger – som de har ret til abort i øvrigt.

I begge lejre er det ikke mindst chancen for at redde levedygtige fostre, som ligger medlemmerne på sinde.

Rådets næstformand, socialpædagog Lise von Seelen, går ind for det frie valg.

”For mig handler det om at forebygge, at vi kommer til at gennemføre abort på sunde og raske fostre, som kunne have fået et godt liv som enkeltbarn, men hvor den enkelte forælder eller forældrepar ikke kan overskue at få tvillinger. I dag har de valget mellem enten at give sig i kast med en opgave, de ikke mener, de magter, eller at abortere begge fostre,” siger hun.

Men et andet af rådets medlemmer, formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo, frygter, at et frit valg kan vise sig at blive ufrit.

”Jeg mener, det er barskt at skulle vælge mellem to fostre i en graviditet. Det sekund, du siger, at det er en mulighed at reducere antallet af fostre, har man plantet tvivlen hos kvinden: ’Kan jeg tillade mig at få tvillinger, har vi økonomi til det, har vi hænder til det’?”, illustrerer hun.

Sidste år blev der foretaget 43 fosterantalsreduktioner i Danmark. Det er lidt under gennemsnittet for de seneste ni år.

I dag er fosterantalsreduktion tilladt inden 12. uge i graviditeten, hvis der er en lægefaglig grund. Vordende forældre, der venter trillinger eller flere børn, får altid tilbud om at få nedbragt antallet af fostre til to, fordi den type graviditeter indebærer forøgede risici for spontan abort af alle fostre og for tidlig fødsel.

En eventuel ny lovgivning vil altså reelt handle om retten til at reducere raske tvillingefostre fra to til et.

I februar i år blev fosterantalsreduktion uden særlig lægefaglig begrundelse tilladt i Norge, og i sidste uge skrev Kristeligt Dagblad om, at danske kvinder nu også kan rejse nordpå og få foretaget indgrebet der.

Olav Bjørn Petersen er overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Så sent som i sidste uge var han i kontakt med et par, som overvejede at rejse til Norge for at få fjernet et af to fostre i en i øvrigt sund graviditet. Alligevel er dilemmaet langt mere teoretisk, end det er reelt, vurderer han.

”Vi har gennem årene haft nogle få, men det er få, som har endt med at lave abort af begge fostre, fordi de ikke kunne få reduktion fra to til en. Jeg tror mere, det er en værdidebat end en debat, der afspejler et stort behov i virkeligheden,” siger han.

Heller ikke Rigshospitalet har mange eksempler på, at kommende forældre ønsker at fjerne en tvilling.

”Der er fantastisk langt imellem, at vi møder kvinder, der har ønsket at reducere to raske fostre til et,” siger klinikchef Morten Hedegaard.

Olav Bjørn Petersen forklarer, at det virker ”helt vildt meningsløst” som læge at abortere begge fostre i en tvillingegraviditet, når forældrene faktisk gerne ville have beholdt det ene. De par, han har kendskab til, har udefra ikke virket som par, der ikke kunne håndtere tvillinger. Men hvem skal gøre sig til herre over, hvad andre magter, spørger han.

”Min oplevelse er, at de gravide er rasende gode til at tage beslutninger, der giver mening, sådan som deres liv ser ud. Lige så snart, vi taler reproduktion, kommer vi ind i et felt med utrolig mange holdninger, og hvor intet er umuligt at overkomme for de, der ikke selv står i situationen. Men jeg er ikke bekymret for, at folk stiller sig op i lange køer til fosterreduktion, hvis det bliver lovligt, for det er en beslutning, folk tænker meget over. Gravide er langt bedre til at tage beslutninger, end deres rygte i pressen lægger op til,” siger han.

Ligesom flertallet i Det Etiske Råd peger Lillian Bondo dog på, at fuld abort er et fravalg af moderskabet, mens fosterantalsreduktion er udtryk for, at moderskabet er ønsket – bare ikke på den måde, det har udviklet sig på.

”For mig personligt er der ingen tvivl om, at fri abort er en rettighed for kvinder, som jeg ikke vil røre ved. Men jeg vil nødig udvide den, så man kan fravælge ét foster og beholde et andet. Hvis der er en sund og velbegrundet graviditet, så lad os i stedet passe på den alt det, vi kan, og give støtte, orlov og økonomi, så forældrene kan overkomme at have to samtidig.”

Lise von Seelen og et stort mindretal i rådet mener derimod, at der er en logisk brist mellem fri adgang til abort og reguleret fosterantalsreduktion.

”Jeg opfatter, at den abort, der ville finde sted på den ene tvilling ved en fosterantalsreduktion, ikke er væsentligt forskellig fra abort af et enkelt foster. Under alle omstændigheder er det en beslutning, der skal følges op af rådgivning og vejledning, så de, der står i situationen, får lejlighed til at tænke sig godt om,” siger hun.