Det er tid til at vurdere, om den mere end 30 år gamle abortgrænse fortsat er rigtig, mener flere af medlemmerne af Det Etiske Råd. De overvejer at gøre spørgsmålet til et tema i rådets arbejde til efteråret.
- Abortgrænsen blev i sin tid sat, som den gjorde, fordi det af hensyn til abortindgrebets karakter var passende med 12 uger. Men abortloven blev lavet i en historisk kontekst, og nu er der gået rigtig mange år, og det er relevant med en mere principiel stillingtagen til abort. Vi mangler fortsat at tage stilling til, hvilke hensyn der skal tages, og hvordan de skal vægtes, siger lektor i sundhedsret ved Københavns Universitet Mette Hartlev, der er medlem af Det Etiske Råd.
Som beskrevet i Kristeligt Dagblad for knap en måned siden er der i Storbritannien lavet tredimensionelle filmsekvenser af helt små fostre, der viser, at fosteret allerede i 10-ugers-alderen klør sig i ansigtet, strækker benene og gaber. Det fik dengang flere politikere til at mene, at abortgrænsen burde vurderes af Det Etiske Råd. Det afviser justitsminister Lene Espersen (K) nu i et svar til formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF).
Lene Espersen siger, at livet godt nok biologisk set opstår ved befrugtningen, og at fosteret allerede i 6. til 7. uge antager menneskelige former, men at det fortsat ikke er levedygtigt uden for livmoderen.
Men Det Etiske Råd har også mulighed for selv at rejse sager, og næstformand i rådet, Ragnhild Riis, vil følge debatten, som de nye scanningsbilleder rejser.
- Det er interessant, at den nye teknologi illustrerer, hvad der foregår, og hvis billederne chokerer mange, er det oplagt, at rådet tager spørgsmålet op, siger hun.
Et andet medlem, professor Peter Øhrstrøm, peger på, at de nye nakkefoldsscanninger, der undersøger fosteret for alvorlige handicap, typisk finder sted lige omkring abortgrænsen, og at han ville foretrække, at grænsen blev flyttet ned, således at alle, der ønskede en abort på baggrund af den nye fosterdiagnostik, var nødt til at søge om særlig tilladelse.
- Det taler for at sætte abortgrænsen ned, så alle de aborter, der bliver foretaget på grund af den nye diagnostik, får det etiske fokus, som sagens alvor fortjener, siger han.
Mette Hartlev peger på, at en 12-ugers-grænse ikke er nogen naturlov, og at man i eksempelvis Sverige har en grænse på 18 uger, fordi man mener, at den enkelte kvinde selv er i stand til at foretage det etiske valg.
- Vi mangler en diskussion af tidsgrænsen, hele grundlaget for abortloven og også spørgsmålet om, hvorvidt man må vælge et foster fra på grund af kønnet. Men det er meget svære spørgsmål og derfor nemmere at have det sådan lidt uklart, siger hun.
Et andet medlem af rådet, Lisbet Due Madsen, efterlyser bedre rådgivning af de abortsøgende i det hele taget.
- Allerhelst så jeg, at aborten ikke var der, men nu er loven kommet, og så gælder det om at forebygge og få aborttallet ned. Og hvis vi fra politisk hold bliver bedt om at gå ind i spørgsmålet, så mener jeg bestemt, at vi skal gøre det, siger hun.