Prøv avisen

Hjørdis forsøgte selvmord som barn: Det farligste er at holde problemerne for sig selv

”Find en, du er tryg ved, om det så er en pædagog, veninde, onkel eller tante, og fortæl dem, hvordan du har det. Hvis du går med det alene, går det galt,” siger Hjørdis. – Model Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Mobning, ensomhed og overgreb drev Hjørdis til selvmordsforsøg som barn. Først da en voksen gav sig tid til at lytte, begyndte hendes liv at vende

Det var tæt på at blive et kort liv for Hjørdis. Den i dag 22-årige studerende blev mobbet gennem hele sin folkeskoletid, uden at lærerne tog hånd om problemerne. Heller ikke i hjemmet var der hjælp at hente:

”Min far drak rigtig meget. Han var højtråbende og kunne godt være rigtig ubehagelig og aggressiv, når han drak. Mine forældre vidste nok godt, hvad der foregik i skolen. Men min mor sagde aldrig noget til det. Jeg tror, hun var bange for at få skældud – enten af min far eller af skolen,” fortæller Hjørdis.

I skolen havde hun ingen venner, og den manglende støtte fra familien gjorde, at hun følte sig meget ensom som barn. Frikvartererne gik ofte med at gemme sig på toiletterne for at slippe væk fra mobningen.

”Det føltes, som om alle var imod mig, så til sidst havde jeg simpelthen ingen selvtillid, og når man slet ingen selvtillid har, bliver man til sidst også ligeglad med sig selv,” fortæller hun.

I 6. klasse begyndte Hjørdis at skære i sig selv. Hun havde læst om selvskade på nettet og besluttede sig en dag for at prøve det.

”Jeg fik følelsen af, at mine tanker forsvandt et kort øjeblik. Men problemet er, at så snart man er færdig, kommer det hele tilbage”, forklarer hun.

Den fysiske smerte blev et afbræk fra de mørke tanker.

”I en periode gik jeg altid rundt med et barberblad på mig. Det gav mig en form for tryghed, og jeg følte mig nøgen uden det. Jeg var bange for at stå i en situation, hvor jeg fik brug for det, men ikke havde det,” siger hun.

Hjørdis udsatte sig selv for selvskade igennem seks år. Men den fysiske smerte hjalp mindre og mindre, for hver gang hun gjorde det. I 7. klasse forsøgte hun for første gang at tage sit eget liv.

”Jeg begyndte at misbruge den ADHD-medicin, jeg fik. Jeg håbede virkelig, at hvis jeg tog nok af det, ville jeg lige så stille falde i søvn. Det prøvede jeg flere gange over et par måneder,” fortæller hun.