Prøv avisen

Det frie skolevalg er for ressourcestærke familier

Forældres valg af skole og kommunernes brug af det frie skolevalg skal nu analyseres. Her er der projektundervisning i Dragør Skole ved København – Foto: Klaus Holsting/Ritzau Foto

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) går sammen med forældreorganisation for at analysere forældres valg af skoler. Men specifikke skolevalg træffes først og fremmest af ressourcestærke familier, siger forskningschef

Om dit barns skoletaske skal hænge på knagen i den lokale folkeskole eller på en anden skole i eller uden for kommunen, har siden i 2005 været op til forældrene selv, da det frie skolevalg trådte i kraft.

Nu går undervisningsminister Merete Riisager (LA) så sammen med organisationen Skole og Forældre for at analysere kommunernes brug af det frie skolevalg og forældres valg af skole. Analysen ventes klar den 1. august, umiddelbart op til skolestart.

Ifølge Merete Riisager er målet blandt andet at inddrage forældrene og blive klogere på deres skolevalg.

”Vi skal vide noget mere om, hvad forældrene mener om den samfundsinstitution, som deres børn er i, og hvordan de vælger den,” siger Merete Riisager.

Det er dog ikke alle forældre, der har overskud til at vurdere, hvorvidt ens barn skal på en specifik skole, fortæller Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på professionshøjskolen VIA University College.

”Det frie skolevalg retter sig mod en ressourcestærk familie, der tager aktive valg,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Men ifølge Merete Riisager retter det frie skolevalg sig mod alle forældre også de svageste.

”Man løfter ikke de svageste elever ved at låse forældrenes valg fast,” siger Merete Riisager.

En evaluering af det frie skolevalg lavet af Rambøll i 2011 peger på dog på, at frihed ikke altid fordrer lighed. Evalueringen viser blandt andet, at på skoler med 40 procent elever med anden etnisk baggrund flytter mere end tre fjerdedele til for eksempel privatskoler med en lavere andel elever med anden etnisk baggrund.

Andreas Rasch-Christensen fortæller, at stigningen af forældre, der vælger privatskoler, skaber en opdeling mellem ressourcestærke skoler og ressourcesvage skoler, hvilket også er et problem rent fagligt.

”Vi ved, at et fagligt miks er godt. Vi ser blandt andet, at de ressourcestærke elever hiver de ressourcesvage elever op,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Mette With Hagensen er formand for Skole og Forældre og mener, at alle forældre har ressourcer, men at en gruppe forældre i højere grad mangler bevidsthed om skolevalg.

”Vi som samfund og os som organisation har et ansvar for at fortælle forældre, at det betyder noget at vælge skole. Vi taler altid om, at vi skal købe nyt til huset eller kigge på ny bil. Og vi ser gerne, at forældre bruger mindst lige så meget tid på at vælge skole til deres barn,” siger Mette With Hagensen.

Og det er Merete Riisager enig i. Hun mener ikke, at man løser problemerne ved at fratage forældrene retten til selv at vælge skole. I stedet vil regeringen derfor iværksætte et initiativ, der skal hjælpe de svageste elever.

”Man løfter de svageste elever ved at give skoler, der gør en særlig indsats for svage elever, et positivt incitament og sætte fokus på skoleledelse og forældreinddragelse,” siger Merete Riisager.

Andreas Rasch-Christensen peger dog på, at det er de ressourcestærke forældre, der reagerer hurtigst på skolers problemer. Ifølge ham har forældre som udgangspunkt ikke en aversion mod de lokale folkeskoler, de fravælger dem bare oftere, fordi mange lokale folkeskoler er så pressede.

”De lokale folkeskoler er pressede, og dem som reagerer først på presset, er de ressourcestærke forældre, som så vælger en mindre presset skole med for eksempel færre elever i klassen,” siger Andreas Rasch-Christensen.