Islamistiske terrorister vil igen og igen forsøge at ramme Danmark, og de helmer ikke, før det lykkes. Sådan har vurderingen lydt fra flere eksperter i forbindelse med de senere års adskillige forsøg på terrorangreb herhjemme – senest da Politiets Efterretningstjeneste (PET) onsdag anholdt fire mænd mistænkt for at planlægge et angreb mod Morgenavisen Jyllands-Posten.
Men hvilke konsekvenser får det, hvis terroristerne en dag rent faktisk får ført planerne ud i livet?
Paradoksalt nok vil det formentlig betyde enden på Danmark som mål for terrorisme, vurderer professor og ekspert i sikkerhedsteori ved Københavns Universitet Ole Wæver. For hadet mod Danmark er ikke længere et generelt had mod Vesten, men næsten entydigt vendt mod Jyllands-Posten som ansvarlig for Muhammed-tegningerne i 2005. Og bliver avisen straffet, er det symbolske opgør forbi.
"Terror vendt mod Danmark er ikke som en krig, hvor nogen skal nedkæmpes, men handler om at sende det klare budskab, at man ikke kan fornærme profeten Muhammed på den måde. Med et gennemført angreb er budskabet afleveret, og faktisk vil det formentlig blive betragtet som underminerende, hvis nogen begik terror igen. For det er jo det samme som at sige: Budskabet var ikke klart nok første gang," siger han.
Men selvom terrortruslen lægger sig, gør det politiske pres på terrorlovgivningen det næppe, vurderer flere juridiske eksperter. Politikernes behov for at vise handlekraft vil i stedet medføre endnu mere vidtgående love, siger professor i strafferet ved Copenhagen Business School Vagn Greve:
"Hvis der kommer et angreb, vil der utvivlsomt ske det, at man vil øge efterretningstjenestens beføjelser til at gribe ind i almindelige borgeres liv. Den vil formentlig få endnu friere adgang til oplysninger og afluring, så man i højere grad kan overvåge almindelig adfærd hos borgerne. Jeg er sikker på, at politikerne vil lede med lys og lygte efter nye steder at skride ind, og en nærliggende mulighed vil være at give politiet friere hænder."
Mange jurister har været stærkt kritiske over for den terrorlovgivning, der er indført både i Danmark og andre vestlige lande siden den 11. september 2001.
Politiet har i dag adgang til store mængder oplysninger om borgernes telefonsamtaler, adfærd på nettet og fysiske færden. Og Danmark har bevæget sig endnu længere, end FN og EU-lovgivningen kræver, blandt andet ved at indføre meget brede definitioner for, hvornår man har været medvirkende til eller har forsøgt at udøve terror.
Og det er ofte set før – for eksempel i Nordirland, Spanien og Israel – at et land reagerer med ellers uhørte tiltag, når terrortruslen kommer helt tæt på, som den er i Danmark. Derfor kan vi fortsat forvente, at "mere eller mindre spiselige forslag vil myldre op ad jorden som efter en spand gødning i en plovfure," siger professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.
Af konkrete tiltag, der kan komme på tale, nævner eksperterne mere kontrol ved EU?s ydre grænser samt den form for lufthavnskontrol, som kaldes "profilering" og bruges blandt andet i Israel. Her bliver alle rejsende kategoriseret efter nationalitet, religion, udseende og etnicitet og undersøgt mere eller mindre grundigt afhængig af, hvilken kategori de tilhører.
På den juridiske side har der tidligere været tale om muligheden for at kunne udvise folk fra Danmark alene på mistanke om terrorvirksomhed – ikke beviser.
Ifølge professor Ole Wæver er der dog stadig mere højlydt kritik af terrorlovgivningen, især fra jurister, som er kritiske over for de demokratiske indskrænkelser. Pendulet kan derfor være ved at svinge tilbage mod mere lempelig lovgivning.
Til gengæld vil de teknologiske muligheder for overvågning fortsat buldre frem, fordi det er blevet en industri i sig selv.
"Krigen mod terror er generelt på retur, fordi befolkningen i især USA og England er ved at være trætte af den. September 2001 er efterhånden længe siden. Men bliver vi ramt af terror, er det klart, at debatten starter på ny, selvom truslen mod os faktisk bliver mindre. Jeg har dog svært ved at se, at politikerne kan holde til at give politiet yderligere beføjelser," siger Ole Wæver.