Prøv avisen

Det går trægt på finanslovens Hjallerup Marked

Det kom som en overraskelse for de borgerlige partier, at finansminister Bjarne Corydon (S) efter tre ugers pause igen inviterede dem til forhandlinger om finansloven i denne uge. Foto: Liselotte Sabroe Denmark

Regeringen kunne ikke presse Enhedslisten ved at tale finanslov med de borgerlige. Støttepartiet vinder, uanset om det bliver forlig eller forlis

Det kom som en overraskelse for de borgerlige partier, at finansminister Bjarne Corydon (S) efter tre ugers pause igen inviterede dem til forhandlinger om finansloven i denne uge.

Et for et mødte partierne op til møder, der skulle vise sig at blive meget korte.

Hverken Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance havde idéer med, som fristede regeringen.

Så her til formiddag fortsætter finansministeren, hvor han slap, med repræsentanter fra Enhedslisten. Selvom forhandlingerne med støttepartiet kun har flyttet sig minimalt, siden de begyndte.

Men hvorfor det borgerlige mellemspil?

Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis formand, har ligeud sagt, at regeringen førte skinforhandlinger med de borgerlige partier for at lægge pres på Enhedslisten.

LÆS OGSÅ: Corydon: Finanslovforlig ser svært ud

Den konservative finansordfører Mike Legarth forklarer, at hans parti mødte op for om muligt at rive regeringen ud af Enhedslistens kløer, men erkender, at det næppe vil ske.

De borgerlige partier fik tv-tid ud af det og dertil sendt et signal om, at det ikke er dem, der blokerer for en bred finanslovsaftale.

Ifølge Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, har regeringen også haft en klar interesse i at tale med de borgerlige, selvom det ikke førte til noget.

Hvis regeringen smider de borgerlige helt ud, giver den Enhedslisten vetoret over finansloven. Jeg tror, det ender med en aftale med Enhedslisten, men regeringen har en klar og strategisk interesse i at forsøge at få mest muligt af sin politik gennemført ved forhandlinger med alle partierne, siger Kasper Møller Hansen.

Han pointerer, at regeringen sidste år aftalte en skattereform med de borgerlige, hvilket gjorde Enhedslisten rasende. Så forhandlinger med de borgerlige kan være en reel trussel.

I de aktuelle forhandlinger har partiet to hovedkrav, som generer Socialdemokraterne. Det ene er, at der skal ansættes 8000 personer ekstra inden for social- og sundhedsområdet, et krav til 2,5 milliarder kroner om året.

Det andet er, at man skal indføre et såkaldt kædeansvar over for virksomheder for at bekæmpe social dumping. Et kædeansvar indebærer, at man kan gøre en hovedentreprenør ansvarlig, hvis en af hans underentreprenører har arbejdskraft fra eksempelvis Østeuropa ansat på ulovlige vilkår.

Begge forslag flugter helt med, hvad Socialdemokraterne stod for i valgkampen, og de støttes også af fagbevægelsen. Derfor er det svært for Bjarne Corydon at afvise dem.

Alligevel fastholder han, at det vil være økonomisk uansvarligt at bruge ekstra 2,5 milliarder kroner, fordi Danmark skal følge EUs regler for, hvor stort budgetunderskuddet må være.

Enhedslisten er principielt imod at følge EUs regler, men ifølge finansordfører Frank Aaen har partiet ikke desto mindre accepteret dem som overordnet ramme for den offentlige økonomi.

Og vi er kommet med masser af idéer til, hvor pengene skal komme fra, så regeringen kan opfylde vores ønsker, siger han.

Efter Frank Aaens opfattelse er grundproblemet, at regeringen allerede i foråret brugte alle de penge, der var til rådighed, i aftalen med de borgerlige om vækstplanen.

Regeringen har et valg. Den kan lave en aftale med os om mere velfærd, eller den kan lave en aftale med de borgerlige om skattelettelser.

En centralt placeret kilde på Christiansborg nævner, at netop den holdning hos Enhedslisten gør forhandlingerne vanskelige.

For Enhedslisten vil det nemlig være en sejr, uanset om man får et forlig, eller om det bliver et forlis. Bliver det det sidste, kan partiet profilere sig på, at regeringen fører borgerlig politik.

Af samme grund har finansministeren ikke kunnet lægge pres på Enhedslisten ved at invitere de borgerlige på kaffe i den forgangne uge.

Det pres var kun lykkedes, hvis det havde været magtpåliggende for Enhedslisten at komme med i en aftale.

Alternativet til en aftale er meget tænkeligt et folketingsvalg, da de borgerlige vælter regeringen, hvis den ikke har sit parlamentariske grundlag på plads.

At finanslovens skæbne kan afgøre regeringens liv er dog forholdsvis nyt.

Tilbage i 1990erne var Enhedslisten også parlamentarisk grundlag for en socialdemokratisk ledet regering, men dengang bar de borgerlige flere finanslove igennem.

Daværende finansminister, Folketingets formand Mogens Lykketoft (S), forklarer om finanslovsforhandlingernes psykologi:

Det gælder om at skabe en situation, hvor flere parter kan vinde noget på, at der bliver en aftale. Men det kræver empati og forståelse mellem parterne.