Det gælder både krig og corona. Når kriserne rammer, kommer klimaet i anden række

Krigen i Ukraine kan skabe fødevaremangel for millioner af mennesker. For at løse problemet vil EU sætte klimaplaner i bero

Rusland og Ukraine står under normale omstændigheder for omkring 30 procent af verdens hvedeeksport.
Rusland og Ukraine står under normale omstændigheder for omkring 30 procent af verdens hvedeeksport. Foto: Eduard Korniyenko/Reuters/Ritzau Scanpix.

Priserne på korn er gået i vejret, siden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar, og det mærker fødevareproducenterne verden over allerede nu.

Krigen i Ukraine har sat en stopper for eksport af korn fra både det krigsramte land og Rusland. De to lande står samlet for omkring 30 procent af verdens hvedeeksport.

Samtidig har det skabt en frygt for, at en decideret fødevarekrise vil ramme Europa, og derfor besluttede et flertal på et ministerrådsmøde i EU i mandags at sætte dele af medlemslandenes klimaplaner i bero for at øge produktionen af korn og afbøde markante prisstigninger.

Der er ikke tale om "småting", fortæller Jørgen Eivind Olesen, institutleder på institut for agroøkologi på Aarhus Universitet.

"Jeg kan give et eksempel. I 2010 var Ukraine og Rusland ramt af omfattende tørke, og det påvirkede dyrkningen markant. Priserne på korn blev tredoblet, og det er ikke usandsynligt, at vi kan ende i en lignende situation nu," siger han og fortæller, at flere hundrede millioner mennesker risikerer at blive ramt af den potentielle fødevarekrise.

I Bruxelles blev et flertal af ministrene enige om, at landmænd skal kunne skrue op for dyrkningen af markerne rundt omkring i Europa. Det betyder helt konkret, at de skal kunne dyrke jord, som ellers var braklagt.

Problemet er, at klimakrisen er meget abstrakt. Her snakker vi ofte 20 år ude i fremtiden, mens andre kriser er meget akutte.

Thomas Søbirk Petersen

Professor i etik på Roskilde Universitet

Mødet i EU gik ikke helt, som Rasmus Prehn (S) havde håbet. For med beslutningen vil CO2-udledningen stige, og det behøver den ikke nødvendigvis, mener den danske landbrugs- og fødevareminister.

"Det er en kendt historisk sag, at krige og kriser tvinger os til at tænke ud af boksen og til at tænke nyt og innovativt. Derfor skal vi insistere på at tænke grønt i den her sammenhæng, for så kan vi både komme ud af den her situation ved at mætte flere maver og samtidig kickstarte den grønne omstilling," siger han.

I den grønne tænketank Concito mener man heller ikke, at klimaplanerne bør vige for krigens konsekvenser. Michael Minter, som er programchef, vil ikke udelukke, at der kan opstå situationer, som gør, at Danmark og EU må sætte klimainitiativer på pause. Men det, mener han, er ikke holdbart på længere sigt.

"Hvis vi hele tiden kobler klimakrisen fra andre kriser, får vi ikke håndteret klimakrisen. For der vil altid opstå akutte problemer, som kan 'stå i vejen' for løsningerne på klimaudfordringen. Derfor er vi simpelthen nødt til at tage beslutninger, hvor vi løser både de akutte og langsigtede problemer," siger han.

Spørger man Jørgen Eivind Olesen fra Aarhus Universitet, er beslutningen nødvendig lige nu, og så vil klimaaftrykket ved at opdyrke brakarealer med pesticider i øvrigt ikke være anseeligt, vurderer forskeren.

"Det er proportionsforvrængning. Der er tale om små krusninger på CO2-udledningen. Man vil til gengæld kunne se det på omfanget af sult, som meget vel kan ramme op mod en halv milliard mennesker. Så vi bør gøre alt, hvad vi kan," siger han.

Også under coronapandemien måtte klimaet træde i baggrunden. I 2020 ville den daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) først drøfte nye klimaanbefalinger efter coronakrisen. For allervigtigst var det at sørge for forsyningen af fødevarer.

Nu er coronapandemien blevet afløst af en energi-, flygtninge- og fødevarekrise i forbindelse med krigen i Ukraine. Ifølge Thomas Søbirk Petersen, der er professor i etik på Roskilde Universitet, bliver klimakrisen ofte underprioriteret, når mere akutte og "nære" problemer opstår.

"Problemet er, at klimakrisen er meget abstrakt. Her snakker vi ofte 20 år ude i fremtiden, mens andre kriser er meget akutte. Faren er, at der hele tiden er en akut krise, og vi derfor ikke får gjort noget ved klimakrisen, som jo kan gøre det meste af jorden ubeboelig, hvis den får lov at bulre derudaf," siger Thomas Søbirk Petersen, der også er medforfatter til bogen "Klima og Etik".

Professoren mener, det er en svær etisk afvejning, når man skal prioritere, hvilke problemer man bør løse først. Han mener derfor, det kan forsvares, at man i en periode omlægger jordarealet og fyrer med kul, så længe man ikke glemmer klimakrisen på den lange bane. Han mener dog også, at man bør prøve at slå to fluer med et smæk.

"Man kan jo håbe, at Ukraine-krisen kan gøre os mere selvforsynende med vedvarende energi, og at vi kan omlægge vores kost. Vi kan i hvert fald arbejde for at skære i vores kødforbrug, som man jo typisk gør i krisetider," siger Thomas Søbirk Petersen.