Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Det giver ikke mening at tale om et socialistisk paradis

Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslistens politiske ordfører, fremhæver, at partiet er blevet bedre til at samarbejde og indgå politiske kompromiser. – Foto: Keld Navntoft.

Forud for Enhedslistens årsmøde byder partileder Johanne Schmidt-Nielsen nye medlemmer og vælgere velkommen, selvom det kan ændre partiets identitet

Man skal lede længe efter partier med succes for tiden. Et af de få er Enhedslisten, som i denne weekend holder årsmøde på Docken i København. I industrialderen et råt saltlager, men i dag et mondænt konferencecenter med udsigt til Øresund og rigmænds lystbåde.

Måske et sindbillede på Enhedslistens forandring. Engang et revolutionært parti tæt på spærregrænsen, som ville omstyrte samfundet og indføre et socialistisk styre uden politi og militær og private virksomheder. Og i dag et ja, hvad i dag?

TEMA: Enhedslisten

Et parti med en tilslutning, der i flere meningsmålinger runder 12 procent og med 9300 medlemmer. Et parti, der støvsuger mange af regeringspartiernes skuffede og vrede vælgere. Og et parti, der nærmest dag for dag kan se sine politiske fodaftryk blive svagere og svagere.

Op til partiets årsmøde mødte Kristeligt Dagblad politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen over en kapitalistisk Coca-Cola for at få forklaring på, hvad den store tilstrømning og den ringe politiske indflydelse betyder for partiets fremtid og identitet. Og for endemålet om et socialistisk samfund.

Hvad kan I bruge fremgangen til, når regeringen indgår den ene aftale efter det anden med de borgerlige partier, senest om to vækstpakker?

Det parti, Socialdemokraterne har tabt flest stemmer til siden valget, er Enhedslisten. Det sender da et signal til regeringen om, at rigtig mange af de mennesker, som har bragt denne regering til magten, er dybt frustrerede og uforstående over for den kurs, regeringen har. Den er i direkte modstrid med, hvad de gik til valg på, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg tror, alle stadig kan huske, at Helle Thorning-Schmidt i valgkampen sagde, at vi vælger velfærd frem for skattelettelser. Nu er der lavet en såkaldt vækstpakke, hvor man tager fire milliarder kroner fra vores plejehjem, folkeskoler og daginstitutioner for at give selskabsskattelettelser. Oven i købet kommer der ikke ret mange arbejdspladser ud af det.

LÆS OGSÅ: Dansk politik er blevet en boksekamp

Johanne Schmidt-Nielsen fortæller begejstret om de forandringer, der er gennemført i Enhedslisten de senere år. Partiet er blevet moderniseret uden at rykke til højre, mener hun.

Moderniseringen handler om, at partiet er blevet bedre til at samarbejde og indgå politiske kompromiser. Myten om, at Enhedslisten kun vil lege med, hvis alt følger partiets ønsker, er manet i jorden. Og man har været med i to finanslove, en trafikaftale, et energiforlig og en række andre mindre aftaler.

Enhedslisten skal på sit årsmøde blandt andet diskutere principprogram. Det er fra 2003 og rummer en række udsagn om at gøre op med det kapitalistiske system, nationalisere banker, afskaffe politi og militær, og i nødstilfælde gennemføre en revolution med vold eller folkemagtsorganer, som det hedder. Der bliver talt om, at det er vigtigt at have utopier, og Enhedslisten drømmer om at frigøre hele menneskeheden, intet mindre, fremgår det.

Men hvad med alle de socialdemokratiske vælgere I får? De har jo ikke nødvendigvis på programmet, at der skal være revolution, eller at Danmark skal omdannes til et socialistisk paradis. Hvad betyder det for jeres identitet?

To ting. Det giver ikke mening at tale om et socialistisk paradis. Jeg vil stærkt advare mod, at man kan sidde bag et skrivebord og tegne det perfekte samfund. Det kan man ikke. Man kan have nogle principper, nogle pejlemærker, nogle mål, man sigter imod. Skrivebordsgeneraler findes der mange af på alle fløje. Men de har sjældent haft succes.

For det andet: Du siger revolution. Revolution betyder grundlæggende forandringer. Jeg synes, det er åbenlyst, at vi har behov for grundlæggende forandringer. Et helt oplagt eksempel er da vores klima. Vores klode kan ikke holde til, at vi bliver ved med at producere og forbruge, som vi gør i dag. Vi kan godt lukke øjnene for det, men problemerne forsvinder ikke.

Der er behov for et grundlæggende opgør med den måde at forbruge og producere på, som gør sig gældende i dag. Derudover er der og skal være højt til loftet i Enhedslisten, siger ordføreren.

Det betyder, at I alligevel er pragmatiske?

Selvfølgelig er vi pragmatiske. Jeg synes faktisk ikke, man kan være bekendt at sætte sig i en rundkreds og bare snakke og læse tykke bøger om, hvordan det perfekte samfund kunne se ud. Jeg tror i øvrigt heller ikke på, at det perfekte samfund eksisterer.

Det, der kommer tættest på, er de nordiske velfærdssamfund, mener hun.

Det kunne en socialdemokrat eller en SFer også skrive under på. Så hvad er forskellen på Enhedslisten og den revisionistiske venstrefløj i dag?

Den afgørende forskel er vel, om man mener, at den kapitalistiske måde at skrue samfundet sammen på, er god nok, hvis bare man tæmmer den en smule.

Eller om den har grundlæggende systemfejl. Jeg mener, at den kapitalistiske måde at styre samfundet på har nogle grundlæggende systemfejl. Jeg synes, finanskrisen er et skræmmende eksempel på det. Det er klimakrisen i øvrigt også, siger Enhedslistens leder.

Så helt aflyst er revolutionen altså ikke.