Prøv avisen

Det glæder generationen midt i livet at hjælpe deres ældre – trods egne børn og tidspres

Flere danskere står i den situation, at de både skal drage omsorg for egne børn og aldrende forældre. Modelfoto Foto: Camilla Stephan, Polfoto/ritzau

Det offentlige forventer i stigende grad, at pårørende hjælper til med at støtte alderssvækkede forældre og bedsteforældre. For de danskere, der samtidig har børn eller børnebørn at tage sig af, kan det betyde travlhed og dårlig samvittighed, men generelt holder vi af at hjælpe vores ældre, viser undersøgelse

Mange får ikke bare børn i dag. De får planlagte og med spænding ventede ønskebørn. Med til ønskebørn hører også madpakkesmøring, skole-hjem-samtaler og til- og frakørsel fra sportsstævner, musikundervisning eller spejderlejr. Sådan er det jo, når man får børn. De tager tid.

Man vælger derimod ikke selv sine forældre. Men flere danskere står i den situation, at de både skal drage omsorg for egne børn og aldrende forældre. Det er tidskrævende og kan betyde travlhed for generationen midtimellem, dem, der hverken er børn eller ældre, og som internationalt går under den billedlige betegnelse sandwich-generationen.

En optælling, som Danmarks Statistik har foretaget for Kristeligt Dagblad, viser, at 709.950 personer i Danmark både havde et barn under 18 år og forældre på 65 år eller derover, da vi gik ind i 2017. Det er næsten 120.000 flere end for 10 år siden, og selvom tallene ikke siger noget om graden af travlhed eller forældrenes helbred, svarer det til, at hver ottende dansker tilhører sandwich-generationen, der er et ganske brugt begreb i USA.

Anu Siren er seniorforsker ved det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive. Hun mener, at begrebet har sværere ved at vinde genklang herhjemme, fordi den danske velfærdsmodel betyder, at ”den mere krævende pleje og pasning” i højere grad bliver løst ”i det offentlige og hos nogle eksterne serviceudbydere”.