Mange får ikke bare børn i dag. De får planlagte og med spænding ventede ønskebørn. Med til ønskebørn hører også madpakkesmøring, skole-hjem-samtaler og til- og frakørsel fra sportsstævner, musikundervisning eller spejderlejr. Sådan er det jo, når man får børn. De tager tid.
Man vælger derimod ikke selv sine forældre. Men flere danskere står i den situation, at de både skal drage omsorg for egne børn og aldrende forældre. Det er tidskrævende og kan betyde travlhed for generationen midtimellem, dem, der hverken er børn eller ældre, og som internationalt går under den billedlige betegnelse sandwich-generationen.
En optælling, som Danmarks Statistik har foretaget for Kristeligt Dagblad, viser, at 709.950 personer i Danmark både havde et barn under 18 år og forældre på 65 år eller derover, da vi gik ind i 2017. Det er næsten 120.000 flere end for 10 år siden, og selvom tallene ikke siger noget om graden af travlhed eller forældrenes helbred, svarer det til, at hver ottende dansker tilhører sandwich-generationen, der er et ganske brugt begreb i USA.
Anu Siren er seniorforsker ved det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive. Hun mener, at begrebet har sværere ved at vinde genklang herhjemme, fordi den danske velfærdsmodel betyder, at ”den mere krævende pleje og pasning” i højere grad bliver løst ”i det offentlige og hos nogle eksterne serviceudbydere”.
”Selvfølgelig kan folk føle sig pressede,” siger Anu Siren, men tilføjer, at der ”faktisk ikke er så mange, der både har små børn og tilstrækkeligt gamle forældre, der kræver pleje.”
”Selvom folk får børn senere, er det til gengæld også sådan, at forældrene generelt har et raskere liv og har bedre funktionsevne sent hen i livet.”
Til gengæld vil flere ældre, i takt med at danskernes levealder stiger, komme til at stå i den situation, at de både passer børnebørn og skal drage omsorg for egne, endnu ældre forældre. Ja, ifølge sundhedsøkonom og professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet har det tidligere slået ham, hvor ”mange af dem, der bistår med hjælp til ældre slægtninge, der selv er i slutningen af 50’erne og opefter”.
Heldigvis holder danskerne mere generelt af at drage omsorg for deres ældre familiemedlemmer, viser flere undersøgelser. Senest en, meningsmålingsinstituttet Voxmeter har foretaget for Ældre Sagen. I undersøgelsen svarer 95 procent af 330 pårørende, at det er naturligt for dem at hjælpe de ældre, mens 89 procent angiver, at det er en glæde for dem at hjælpe, hvilket typisk er med praktiske gøremål som indkøb, rengøring og tøjvask.
Ældre Sagen foretog allerede i 2012 en lignende undersøgelse. Ifølge dagbladet Politiken svarede to ud af tre dengang, at det berigede deres liv at være omsorgspersoner for to eller flere generationer. Ganske vist følte hver 10. sig stresset af situationen, men omvendt svarede næsten 9 ud af 10, at de ikke følte mere stress.
”Folk er jo glade for at hjælpe, når de selv kan vælge, hvad de hjælper med. Vi kan se, at der i Danmark er utrolig meget hjælp på tværs af generationer. Men jeg tror, det er helt afgørende, at folk selv kan vælge, hvor meget de hjælper med,” siger Anu Siren fra Vive.
Den nye Voxmeter-undersøgelse for Ældre Sagen viser dog også, at mange pårørende føler sig nødsaget til at hjælpe de ældre, fordi de finder den offentlige hjælp i utilstrækkelig. Således erklærer lidt under halvdelen af de 330 pårørende sig enige heri, mens en lige så stor andel mener det modsatte.
Ifølge professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet er der ”ingen tvivl om”, at der fra det offentliges side ”i stigende grad er en forventning om, at børn træder til”.
”Og det kan de gøre på flere måder: Enten ved den fysiske tilstedeværelse med at følge med til tandlæge eller lignende eller ved at man i virkeligheden betaler sig fra det. Altså, jeg bor selv i Kolding, og to af vores børn bor i København. De kommer ikke bare lige drønende hen om hjørnet og siger, at de følger mig til lægen. Det ved jeg godt. Men det kan de måske betale sig fra, når den tid kommer. Og hvis man tilsvarende ikke kan få bevilget rengøring fra kommunen som praktisk hjemmehjælp, kan det godt ske, at børn undertiden skal spæde til,” siger Kjeld Møller Pedersen.
Ifølge Anu Siren fra Vive er ”alle velfærdsservices blevet mere behovsbaserede, og man vurderer på individuel basis, hvor stort behovet er hos den enkelte”.
”Det giver rigtig god mening, men det kræver også, at man kan navigere i systemet og efterspørge den hjælp, man har brug for. Og der har de pårørende ofte en stor rolle at spille med at bygge bro mellem behovene fra den ældre og kommunen,” siger hun.
Mellem hver femte og hver tredje pårørende melder i Ældre Sagens undersøgelse om skyldfølelse, dårlig samvittighed og om at have en følelse af at stå alene med ansvaret for den ældre.
Det får Ældre Sagen til at sætte fokus på pårørendes situation i en ny kampagne. Blandt andet vil organisationen have skrevet ind i både serviceloven og sundhedsloven, ”at kommuner og hospitaler har pligt til at skabe støtte til pårørende”, fortæller seniorkonsulent og samfundsanalytiker Marie Lilja Jensen, der er ansvarlig for pårørendeområdet i foreningen.
”Der er rigtig mange tegn på, at hvis man ikke går ind og tilbyder de pårørende den støtte, som er nødvendig, så risikerer samfundet at stå med to syge mennesker i stedet for et. Den, der var syg i forvejen, har så heller ikke længere en pårørende, og folk, der ikke har pårørende, får mere hjemmehjælp og bliver oftere indlagt. For os at se er det både en god og en nødvendig investering,” siger hun.